Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Din browser er ikke en Internet Explorer !
Tusind kridhvide katedraler

Op af Ikka-fjordens bund vokser 2000 kalkstenssøjler. Det er tale om et helt enestående naturfænomen, som længe har været et mysterium.

Af Henning Thing
Et gammelt sagn fortæller, at eskimoerne en mørk vinterdag overfaldt de sidste nordbo-er i Sydgrønland på deres gårde ved Ikka-fjorden. Mange af de hvide mennesker blev dræbt, og resten flygtede over hals og hoved ud på den tynde fjordis. Isen brast, og de sank ned i det kolde, stille vand, hvor de blev forvandlet til hvide stenstøtter.
Og det er ganske vist! Gårdtomterne ligger der endnu, fjorden ligger der også i sin umistelige skønhed, og på bunden af Ikka står tusind, tavse tårne, som vogtede de et gådefuldt fortidsrige.

Det skal ses
En herlig sommerdag 500 år efter sagnets drama kløver Nuka IV's skarpe køl Ikkas spejlblanke vand. Ombord i fiskerbåden fra Ivittuut er en gruppe forskere og dykkere. De stirrer alle spændt ned i det kolde, klare vand, da båden stille glider hen over de første, hvide kalkstenskatedraler. Ikaitter! Blandt de mange enestående naturfænomener og naturoplevelser, Grønland byder på, er Ikka-fjordens særprægede kalkstensrev nok det mest unikke. Intet andet sted på vor klode kan man opleve noget tilsvarende. Ikka er virkelig en femstjernet lokalitet.
Dykkerne er ikke sene til at hoppe ned i deres rette element, og da de kommer op til overfladen, har de svært ved i ord at gengive oplevelsen dernede. Det her skal ses!

Et enestående naturfænomen
Et nært samarbejde mellem Ivittuut kommune, Grønlands Kommando i Grønnedal, dykkerne og forskerne har muliggjort denne første grundige, videnskabelige undersøgelse af Ikkas hemmeligheder. Ikka-projektet startede i 1995, og undersøgelserne er stadigvæk i gang.
'Ikka' er det grønlandske ord for 'lavvandet'. Fjorden strækker sig 10 km i nordøstlig retning. Kun den inderste 1,5 km er lavvandet, og det er her de godt 2000 ikaitsøjler vokser som en skov op fra bunden. De største er 20 m høje og flere meter i bredden.
De mange prøver, fotos og film, som nu dokumenterer Ikkas særprægede miljø, har væ-ret gennem mange hænder og hoveder, og forskerne fra Københavns Universitets botaniske, geologiske og zoologiske institutter har sammen med kollegaer fra England og Canada afdækket Ikkas hemmeligheder lag for lag. Nu ved vi, hvordan ikaitsøjlerne dannes, og hvorfor de er netop dette sted. Nu kender vi fjordens enestående rige dyre- og planteliv i store træk. Forskerne mener dog, at der stadigvæk skjuler sig nye spændende arter, som blot venter på at blive opdaget. Især ikaitsøjlernes porøse indre er en uudforsket niche i økosystemet, som nok skal give positive overraskelser.

Ikaiterne bør beskyttes
Forskningsresultaterne har allerede markeret sig på internationalt topniveau, så verdens øjne er blevet rettet mod den lille, smukke fjord mellem de grønne fjelde i nordboernes gamle land. Der er ingen tvivl blandt dem, der har set Ikkas herligheder med egne øjne: Her er et naturfænomen så enestående og så sårbart, at det bør beskyttes mod ødelæggelse eller overgreb.
Der er foreslået forskellige løsninger lige fra et kommunalt undervandsreservat til en international park under FN's Verdensarvskonvention. Hvilken beskyttelse Ikka får, afhænger i første omgang af politikerne i fjordens hjemkommune Ivittuut og af Landsstyret i Nuuk.
Indhold 1/98

Foto: Richard Martin

Se også:
Først er man lille - og så bli'r man stor
Hvad er ikait?
Sådan dannes ikaiterne

Kontaktperson:

Geologisk Institut
Københavns Universitet
Øster Voldgade 10
DK-1350 København K
tlf.: 35 32 24 89

Links:
Geologisk Museum

 

Tegn et abonnement !

Klik her
eller ring 32880100