ISKERNERNE AFSLØRER
METODER
VIDE MERE?


Dette kernestykker er et 1,65 meter langt udsnit af NordGrip kernen fra 1837 m dybde.

Dybden svarer til en alder på omkring 22.000 år og er fra det tidspunkt, da den nordlige halvkugles isdække var størst (”Sidste Glaciale Maksimum”).

Billedet er enestående, fordi NordGrip kernen er den eneste kerne, som er blevet scannet med den specielle ”line scan”-teknik, hvor de enkelte islag træder frem.

I denne dybde er hvert årlag ca. 3 cm. Sort er klar is, mens hvidt er lag i isen, der er synlige på grund af lagenes kemiske indhold. (Geofysisk Institut).



Stregkoderne i fryseren
– om glaciologernes arkiv af iskerner

I kælderen under H. C. Ørsteds Instituttet på Københavns Universitet befinder glaciologernes iskerner sig i et kæmpe fryserum, hvor temperaturen ligger på – 25 ºC. Kernerne er skåret over i mindre længder og lagt i isolerende kasser, der er stablet på utallige hylder.

De dybe kerner stammer fra NordGrip (1997-2003, 3085 m), Grip (1989-92, 3029 m), Dye-3 (1979-81, 2037 m) og Camp Century (1962-66, 1390 m).

Der er også kerner fra flere mindre antarktiske boringer og korte kerner (<100 m) fra mange steder i Grønland. Arkivet rummer mere end 15 kilometer iskerner.

Tilbage til Grip/NordGrip



Iskernerne måles, scannes og skæres op i mindre stykker, førend de puttes i isolerende kasser. (Geofysisk Institut).


Iskernerne pakkes ind i plastposer, får skrevet nummer og pil udenpå, og pakkes derefter i de store papkasser. Det er vigtigt at mærke posen med pile for op og ned for at holde styr på alderen af kernen. (Uffe Wilken/DPC).


Arkivet rummer mere end 15 kilometer iskerner fra Grønland og Antarktis. (Uffe Wilken/DPC).