ISKERNERNE AFSLØRER
METODER
VIDE MERE?



En glaciolog foretager en feltmåling af blandt andet sulfat og Na i GISP2-boringen. (GISP2)


Isen fra dette NordGRIP-kernestykke er ca. 22.500 år gammel , dvs. fra sidste istids maksimum. Hvert årlag er omkring 3 centimeter tykt. Den blå kurve viser koncentrationen af Na-ioner i isen, og den røde kurve koncentrationen af Ca-ioner. Begge ioner formodes at udvise en årstidsvariation, der kan udnyttes til optælling af årlagene. Nederst er vist et billede af selve iskernen. Sort er klar is, medens hvidt er synlige lag i isen, der hænger sammen med koncentrationen af ioner i isen. (Geofysisk Institut, KU)

Salt i isen afslører istidens afslutning
Videnskabsfolkene ved, at i kolde perioder blæser det mere, og vinden er kraftigere. Det betyder, at havet piskes op hyppigere og mere voldsomt. Havvandet forstøves og bringes langt omkring af vinden, måske helt ind over den grønlandske Indlandsis. Her lægger det sig med sit indhold af kemiske stoffer i sneen og bliver langsomt begravet af nye snemasser.

Havvand indeholder en masse uorganiske grundstoffer, som derfor bliver begravet i sneen. Ved at analysere isen i iskernerne for deres indhold af grundstoffet natrium (Na) og forbindelsen sulfat (SO4), kan videnskabsfolkene finde ud af, hvornår det har blæst meget. Er der mange stoffer i isen, har det blæst og dermed sandsynligvis været koldt. Er der få stoffer, har det måske været varmere.

Også stoffer og støv fra land fortæller om vinden dengang. Et højt indhold af grundstoffet calcium (Ca) afslører, at den kraftige vind bragte materiale fra fjerne landmasser ind over Indlandsisen.

Ved at sammenholde de kemiske analyser med for eksempel ilt-isotopanalyser kan glaciologerne få et detaljeret indtryk af klimaet i løbet af de sidste mange tusinde år.

Sommeren år 14.851 f. Kr... måske en god sommer under istiden?
Glaciologernes indtryk af klimaet kan være så detaljeret, at de kan se forskel på sommer og vinter. For selv om det er koldt under en istid, er der alligevel forskel på sommer- og vintertemperaturer. Og dermed også variation i isens indhold af stoffer.

Glaciologerne har udviklet en ny målemetode, der er så fintfølende, at de kan følge hver enkelt sommer og vinter helt tilbage til under istiden for over 10.000 år siden.



Her stopper istiden! Figuren viser indholdet af Na (rød) og sulfat (brun) fra NordGRIP-kernen. Figuren omfatter kernedybden fra 1490 til 1495 meters dybde, der dækker en periode på ca. 100 år. Venstre halvdel er is fra sne, der faldt efter istiden. Højre halvdel er is fra sne, der faldt under istiden. Istiden slutter pludseligt omkring 1492 m dybde. Det svarer til ca. 11.500 år f. Kr. (Geofysisk Institut, KU)