ISKERNERNE AFSLØRER
METODER
VIDE MERE?



Af og til dukker dyr op af den store dybfryser. Her resterne af et moskusoksehoved. (H. H. Thomsen, GEUS)


Hans Tavsen Iskappen i Nordgrønland. Isen er 6.000 år gammel og rummer rester af liv.

Rester af liv i Indlandsisens store dybfryser

DNA fra mammutter i jordprøve
En teskefuld gammel jord gav i 2003 to danske videnskabsfolk plads på forsiderne af alverdens aviser. Jorden var fra Sibirien og ca. 30.000 år gammel. Biologerne havde fundet rester af DNA, dvs de kemiske stoffer, der bestemmer hvordan en organisme kommer til at se ud og fungere. DNAen viste sig at komme fra bla. mammut, steppebison og moskusokse. Ideen til at kigge efter DNA i sibirisk jord kom efter at videnskabsfolkene havde undersøgt en grønlandsk iskerne for DNA.

Alger og moskusokser i gletscheren
Da videnskabsfolkene undersøgte isen i boreprøver fra Hans Tavsen gletscheren i Nordgrønland, fandt de rester af DNA fra 57 forskellige slags organismer (alger, svampe og planter). Isen heroppe var 6.000 år gammel, og havde gemt spor af liv fra Sibirien og Grønland. Resterne var bragt til isen med vinden.

Tit gemmer isen også større dyr som fugle og moskusokser. De dukker dog ikke op i iskernerne, men af og til ved de smeltende gletscherkanter.

Videnskabsfolkene håber på, at deres undersøgelser af NordGRIP-kernen vil afsløre DNA, der er endnu ældre end den sibiriske og Nordgrønlandske.



Borehold på Hans Tavsen Iskappen. Et intensivt forskningsprojekt fra 1993-97 undersøgte denne lille gletscher, som er et vigtigt studieobjekt for glaciologerne. Iskappen reagerer nemlig hurtigt på klimaændringer og kan derfor bruges, når videnskabsfolkene skal forudsige fremtidens klima. (H. H. Thomsen, GEUS)


Biologerne fandt mikroskopiske planterester og spor af liv i isen.