ISKERNERNE AFSLØRER
METODER
VIDE MERE?


Tegningen viser opvarmningen siden sidste istids afslutning. Den mørkerøde farve dækker de 4.000 års ”klimatisk optimum”. Den pludselige kraftige afkøling omkring 8.200 år før nu er betegnet ”8,2 ka hændelsen”. Kurven er baseret på iltisotopanalyser. (Irene Seiten/DPC, efter S. J. Johnsen et al. 2001).

Om fortiden de sidste 11.000 år
Siden Weichsel-istidens afslutning for omkring 11.000 år siden har det nordatlantiske område haft et forholdsvis stabilt klima. Opvarmningen efter istiden blev dog kortvarigt afbrudt for omkring 8.200 år siden ved den hændelse, forskerne kalder for ”8,2 ka hændelsen”. Her faldt temperaturen pludselig et par grader.

Temperaturfaldet har været over et stort område, for undersøgelser af vækstringe i tyske egetræer, der er dateret til 9.000-7.500 år før nu, viser også et koldere klima. Og undersøgelser af sedimenter i borekerner fra Nordsøen peger i samme retning.

Temperaturen steg dog igen, og der var varmt de næste ca. 4.000 år i den periode, der kaldes Det Klimatiske Optimum

De efterfølgende 4.000 år gik det tilbage for temperaturen, men i sidste århundrede begyndte temperaturen igen at stige. I 1930erne skete der en kort kraftig opvarmning

Forskerne har også undersøgt de to kerner Grip og Dye-3 og opdaget høje koncentrationer af syre i 3645 år gamle islag. Syren stammer fra den græske vulkan Thera, der eksploderede omkring 1645 f. Kr. og sendte støv, aske og svovlsyre 36 km op i stratosfæren. Året efter dryssede det ned i den grønlandske Indlandsis som et fingeraftryk fra vulkanudbruddet.

Ordforklaring
Ka – kiloår = tusinder af år. 8,2 ka = 8.200 år.
Sedimenter – aflejringer (fx. ler og sand).
Datering – tidsbestemmelse



Santorini/Thera set fra rummet. Billedet er 18 km* 18 km. (NASA).

Santorinis caldera. Kemiske analyser af askeindholdet fra 1220 m til 1230 m i iskernen Dye 3, og fra 730 m til 740 m i Grip-iskernen, afslører, at asken stammer fra Theras udbrud 1645 f. Kr.


Glaciologen Anders Svensson fra Geofysisk Institut, Københavns Universitet, viser det stykke iskerne, som indeholder den sne, der faldt i Grønland Juleaften år 0. Hør Anders fortælle om julesneen og isen fra Holocen!