Fiskeriet

Havfiskeriet: Den enes død – den andens brød

Fangsterne fra det arktiske dyb er ikke alene en vigtig, global proteinkilde. De er også en essentiel del af regionens økonomi. Det er dog ikke helt nemt for videnskabsfolkene at forudse, hvordan fiskeriet kommer til at udvikle sig under de kommende klimaændringer. Fiskeriet styres af faktorer som lokale vejrforhold, de komplicerede samspil i økosystemerne og ikke mindst den måde, som myndigheder og politikere håndterer den levende naturressource på.

Overordnet set forventer forskerne, at en moderat opvarmning vil være gunstig for nogle fiskearter.

Da torsken gik og rejen kom
I begyndelsen af 1900-tallet var klimaet i Vestgrønland meget koldt, og der var få torsk. Men store mængder torsk vandrede fra de islandske farvande ind i de vestgrønlandske, og der opstod en uafhængig grønlandsk bestand. Den kolde periode blev i midten af det 20. århundrede afløst af en varmere periode, så torskebestanden eksploderede . Torskefiskeriet blev den helt store mulighed for Grønland.

I 1960erne skete der et klimaskift, og det blev koldere. Generelt bryder torsk sig ikke om koldt vand, og da de efterhånden også var stort set opfisket, fik det dramatiske konsekvenser for mange grønlandske bygder.

Til gengæld begyndte det grønlandske rejeeventyr i stedet, fordi rejer foretrækker koldt vand og fordi rejens værste fjende torsken var væk. Op gennem 1980erne og 1990erne er mængden af fiskede rejer steget, og forskerne forventer at året 2005 bliver det hidtil bedste rejeår. Rejefiskeriet er dog et meget centraliseret erhverv, hvor det meste af forarbejdningen af rejerne foregår på store industritrawlere. Torskefiskeriet foregik til gengæld mest ud fra de små bygder, hvor mange mennesker var optaget af fiskeriet.

Fortsætter opvarmningen, kan det være til fordel for torsken og måske også det grønlandske samfund. Forskere vurderer, at både den økonomiske og den sociale værdi af et sundt torskefiskeri er større end værdien af rejefiskeriet.