About Zackenberg
Zackenberg Basic
ZERO Site Manual
Access Permit
Publications
Photos
Maps
Dagbog
Links
Home ZERO Home DPC

 

I luftrummet mellem Zackenberg og København

...lemmingerlemmingerlemmingerlemminger...

Sidste år, altså 1998, var et lemmingeår, og efter en sådan stor årgang følger som regel et kraftigt dyk i bestandsstørrelsen. Dette dyk skyldes IKKE at de begår kollektivt selvmord ved at kaste sig ud fra høje klipper, som det så ofte høres rundt omkring og sågar er iscenesat og filmatiseret af Walt Disney. Forklaringen på disse voldsomme svingninger har været mange, og den endelige løsning er selv efter mange årtiers videnskabeligt arbejde ikke klar endnu.

I tidligere tider troede man, at lemminger i de rige år kom dalende ned fra himlen, omtrent på samme måde som man troede, at liv kunne opstå spontant, så f.eks. korn, halm og en gammel skjorte kunne blive til mus. Forskning i lemmingbestande viser, at der selvfølgelig er tale om en lang række faktorer, der påvirker bestanden. Grunden til, at endegyldige løsninger ikke er fundet endnu, er selvfølgelig, at lemminger lever cirkumpolart, og at økosystemerne nordpolen rundt ikke er direkte sammenlignelige.

Hypoteser over, hvorfor lemminger og andre smågnavere svinger så voldsomt, har spændt fra fødebegrænsning og plantekemisk forsvar over socialt stress til rovdyr-styrede svingninger og sidst men ikke mindst til genetiske finurligheder. Det er dog kendetegnet, at cykliske svingninger (dvs. svingninger, der følger et bestemt mønster) primært forekommer i polnære områder, hvor grænsefladerne mellem årstiderne er mere markante end under mildere himmelstrøg.

Det, der gør Zackenberg til noget specielt er, at det hr er et af de eneste steder, hvor halsbåndslemmingen er eneste medlem af gnaverfamilien og således ikke skal konkurrere med andre gnaverarter. Økosystemet er derfor "meget" simpelt, om end der er faktorer nok at holde styr på. Den problemstilling mit forskningsprojekt de næste tre år skal dreje sig om er forholdene mellem halsbåndslemmingen og mængden og kvaliteten af dens fødeplanter. Men uden blot et simpelt kendskab til lemmingens brug af området er det umuligt at opstille modeller for sammenhængene.

Sommeren har derfor også været brugt til radiomærkning af lemminger, for der igennem af få et billede af deres aktionsradius under lav bestandstæthed. Samme metode blev anvendt sidste år, hvor bestanden toppede. Med de sidste fire års data er der en vis sandsynlighed for, at vi nu har oplevet en hel lemmingcyklus (de varer som hovedregel 4-5 år). Bestandsindexet udgøres af antallet af vinterreder anlagt fra sneens komme i september/oktober til den for alvor forsvinder i juni. Udsvinget i vinterbestandssvingningerne udgør fra bundåret i 1996 til topåret i 1998 en faktor 4,4 fra 65 vinterreder/km2 til 284 vinterreder/km2.

I ugebrev nr. 8 lovede jeg en opfølgning på historien om de radiomærkede lemminger samt de to i fangenskab. I videnskabelige afhandlinger skal man ikke personificere studiedyrene, men blot referere til dem som f.eks. L1-99, L2-99 osv. I det daglige arbejde bliver det temmelig kedeligt og intetsigende for ens kolleger, som ikke kan forholde sig til dyrene. Lemmingerne er derfor blevet udstyret med navne, som hr ikke ligger under for faglig nøgternhed men er vedhæftet en yderst subjektiv tolkning.

Rasmus (sendetid: 30. juni til 3. august; 29 -> 38 gram) En stille jordnær teenager, født i løbet af foråret og indtil begyndelsen af august meget stedfast omkring sydøstenden af landingsbanen. Siden den 3. august har der ikke været radiosignal fra hans sender, hvilket kan tyde på, at han enten er draget langt væk, er blevet spist eller, at senderen, som det var ventet, løb tør for batteri omkring det tidspunkt. Det lykkedes dog ikke at fange ham igen.

Sofus (sendetid: 1.-9. juli; 56 -> 43 gram). En travl familiefar og gift med Fie. Stedfast, men løb tydeligvis fedtet af sig. Blev den 9. juli taget af en kjove). Glad for fælderne og en sikker fangst, når de blev sat til.

Kilroy (sendetid: 2. juli - 22. august; 46 -> 48 gram). Kønsmoden ungkarl og slagsbror med et stort territorium. Flyttede en del rundt mellem fire levesteder. Delte i en kort periode samme levested med Leonardo, der lige var flyttet hjemmefra. Blev en enkelt gang fundet inden for Esprite's levested.

Freja (sendetid: 9. juni - 23. august; 68 -> 75 -> 56 -> 62 gram.) Kønsmoden stille hun. Fødte mellem 11. og 16. juli et kuld på formodentlig 4 unger. Efter fødslen tydeligvis mere temperamentsfuld. Tillod efter fødslen sin nabo Frede at komme på besøg. Glad for fælderne og en sikker fangst, når de blev sat til.

Balder (sendetid: 6. juli - 23. august; 40 -> 42 gram). Ikke kønsmoden, men voksen og venligsindet. Boede i Lemmingebyen N og NØ. Noget mere omkringfarende end Rasmus. Havde sammenkomster med både Buller og Fazade, men ikke samtidig.

Buller (sendetid: 9. juni - 23. august; 48 -> 53 gram). Kønsmoden bulderbasse. Boede i Lemmingebyen nordlige og centrale del, men indtog i slutningen af juli et sommerhus med udsigt over deltaet som han med jævne mellemrum anvendte. Havde som Balder sammenkomster med Fazade under fire øjne. Var meget glad for fælderne og en sikker fangst, når de blev sat til.

Frede (sendetid: 9. juni - 23. august; 28 -> 39 gram). Fredelig stedfast teenager, der i sommerens løb blev voksen og sulten på oplevelser. Flyttede i slutningen af august sydpå langs en østvendt skråning efter at have prøvet rollen som papfar for Frejas unger i en kort tid. Glad for fælderne og en sikker fangst, når de blev sat til.

Fazade (sendetid: 23. juni - 25. august; 34 -> 40 gram). Lille ung godte, som snart havde en affære med Buller, snart med Balder. Blev som sommeren gik voksen og selvstændig uden dog at blive gravid. Undgik fælder og måtte omringes af 15 fælder, før hun gik i for sidste gang.

Fie (2. juli - 17. august; 58 -> 50 gram). Gift med Sofus, senere enke og enlig mor til formodentlig 4 unger i lømmelalderen. Boede på en lille skrænt med søudsigt nord for landingsbanen. Blev kun fanget to gange. Havde den 5. august fået nok af larmen fra ungdomsværelserne og flyttede 60 meter østpå til en mindre lejlighed, der dog var at betegne som et håndværkertilbud, den store bunke friskt udgravet jord taget i betragtning. 10. august var hun flyttet yderligere 440 meter østpå til en helt ny egn. Et populært sted med mange aktive lemminger at dømme efter antallet af anvendte huller. Da hun gik i fælden for anden (og sidste) gang, havde hun en meget traumatisk oplevelse, som hun sikkert aldrig er kommet sig over. Da jeg tilså fælden, havde en polarræv været forbi og forgæves forsøgt at ryste hende ud gennem de små tremmer og klaplemmen. At sidde i dødens gab og mærke en tung ånde fra svælget mellem dødens fire hjørnetænder uden at blive mærket for livet er utænkeligt. Da jeg atter slap hende fri, styrtede hun til et hul ca. 10 meter fra mig efter lige at have forvisset sig om, at hun stadig var i live. De tre næste gange jeg fik pejlet hende var hun rykket yderligere 100 meter østpå ud i Østkæret, hvor hun havde gravet tre nye huller i tørven mellem tuerne af kæruld. Hun har ikke siden 17. august været til at finde.

Leonardo (sendetid 1.-17. august, 28 -> 32 gram). Sommerbarn, født i første halvdel af juli neden for de sydvendte skråninger. Flyttede hjemmefra den 10. august, ind i et ungkarlehybel øverst på skrænten som nabo til Kilroy. Omkom tragiskt i en fælde den 17. august. Et sørgeligt eksempel på, at videnskab kan tage livet af selv de bedste.

Esprite (sendetid: 7. - 23. august, 31 -> 36 gram). Ung kønsmoden hun. Flyttede ind i Rasmus's huller, og var, på nær en enkelt længere udflugt ned ad de sydvendte skråninger, en stationær, attraktiv og sød lemming, som måske finder sammen med Kilroy i de forestående lange vinternætter.

Ud over de radiomærkede lemminger lærte jeg følgende lemminger at kende:

Fantomet En aktiv lemming, der aldrig blev fanget. Formodes at besidde dødningegrotten på skrænten til Sydkærene, hvor indgangsportalen til hulen går ind under hornene på et stort moskusoksekranium.

Zolero (21. juli - 7. august, 47 -> 52 gram). Fuldvoksen, kønsmoden burlemming, undslap på uforklarlig vis buret i første halvdel af august.

Skade (21. juli - 31. august; 52 -> 62 gram). Fuldvoksen, kønsmoden hun med skambidt hale. Blev håndtam, men lystrede ikke sit kaldenavn. Hun lærte mig en del om, hvilke planter halsbåndslemminger foretrækker. Blev den 30. august sat på feltarbejde i en indhegning for at få et mere naturligt billede af deres fødevalg. Efter at have orienteret sig i buret begyndte hun at lede efter nødudgangen, hvilket også indebar klatring i volierenet uden sikkerhedsline. Da der ikke umiddelbart synes at være flugtmuligheder, overlod jeg hende til sig selv for at vende tilbage næste dag og se, hvilke planter hun havde spist af. Det blev der ikke så meget af, da hun i ly af natten undslap indhegningen og genvandt sin frihed.

Bolero (22. august, 29 -> 34 gram). En ung fyr, der lige var flyttet hjemmefra. Han havde endnu den karakteristiske sorte længdestribe ned langs ryggen, som kendetegner unge halsbåndslemminger. Eftersom Zolero var undsluppet, var der en plads ledig i buret til højre for Skade, og eftersom han ikke rystede på hovedet, da jeg spurgte ham, flyttede han ind. Også han blev sendt på feltarbejde ikke langt fra Skade. Ganske vist gav jeg dem muligheden for at være sammen, men det faldt tydeligvis ikke i god jord, så de fik hver deres 1m2 overdækkede indhegning. Han havde imidlertid luret klatreteknikken af fra Skade og undslap samme nat gennem et sprække i toppen af buret, 45 cm over jorden.

Ud over de her nævnte lemminger var der yderligere tre som ikke fik navn, da det kun blev til et enkelt møde. Det var to unge hanner la Bolero og en fuldvoksen kønsmoden han la Kilroy.

Nu nærmer indflyvningen sig Kastrup og batteriet er ved at være tømt for strøm - så "over and out" fra Zackenberg BioBasis 1999.

Og på glædeligt genhør i år 2000.

Med de lemmingeligste hilsner

Thomas Bjørneboe Gomes Berg

 

Dagbogsblade

Sidste nyt

 

 

 

 

 

 

 

Links Search Danish Polar Center