About Zackenberg
Zackenberg Basic
ZERO Site Manual
Access Permit
Publications
Photos
Maps
Dagbog
Links
Home ZERO Home DPC

 

Zackenberg, den 5. september 1999, 1800 zulu

Sidste mand slukker og lukker ...

Vi har hørt, at man i Danmark p.t. oplever en "Indian summer", og at vejrudsigten melder om sky clear, ubegrænset sigt, vindstille og 25ºC. Her har vi -2ºC frost, 8/8 lave skyer, 10 km sigt, 25 knob fra nord og snevejr.

Det er ved at være lukketid ved Zackenberg. Frem til onsdag lover vores gode venner i flyvejrtjenesten i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) os lavtryk på lavtryk i Danmarksstrædet, så der er ingen udsigt til bedring. Kigger vi bagud, havde vi sidst godt vejr den 27. August, og når ens væsentligste formål med at være her er at færdes i terrænet for at indsamle data, ja, så er det altså en ren jammer. Vi holder skruen i vandet og får da arbejdet udført, men når man vender tilbage til stationen efter et par timer i felten, trænger man virkeligt til en kop varm kakao og lidt moralsk opbakning.

ärets næstsidste fly røg ud herfra den 3. september, og da vi lukkede døren til Twin Otteren i dette gudsjammerlige vejr, kunne man godt et øjeblik overveje, om det ikke var helt galt, at man befandt sig uden for flyet, og om dette fly i virkeligheden ikke burde have været det sidste. Bedre blev det ikke, da vi konstaterede, at al vores post var endt i Mestersvig, hvor vi formentlig må lade det overvintre.

Nu er vi otte tilbage på stationen. Ifølge vores kilder i Danmark, skulle Voldborg fornyligt i den udvidede vejrudsigt have omtalt vejret i NØ Grønland som noget værre møg efterfulgt af en bibemærkning om, at dette jo ikke gjorde alverden, da der ikke var nogen mennesker på de kanter. Det blev vi ærlig talt lidt stødte over at høre, hr. Voldborg. De otte tilbageblevne er Claus Nordstrøm og Hanne Christiansen fra Københavns Universitet, Ron Sletten fra University of Seattle, Birgit Hagedorn fra Alfred-Wegener-Institut i Potsdam, og så os fire fra Dansk Polarcenter (Karen, Aka, Phillip og mig).

Logistikken har travlt med nedlukning af stationen. Shelterne skal rengøres og lukkes forsvarligt, elvforbindelsen skal pilles ned, der skal etableres midlertidig vandforsyning til starten af næste sæson, generatorerne skal have det sidste tjek, der skal gøres status over fuel og proviantdepoter osv., osv.

Claus er i disse dage i færd med at pille sin klimamast ned. Han har hele sommeren målt kuldioxidudveksling i et kær ca. 3 km nord for stationen, og nu skal alt udstyret pakkes sammen og bringes til lejren. Birgit og Ron indsamler årets sidste vandprøver fra bifloder til Zackenbergelven samt fra aktivlaget. Hanne måler tykkelsen af aktivlaget i flere forskellige felter rundt omkring i terrænnet. Efter sigende er optøningen stoppet for ca. fjorten dage siden, og nu bliver aktivlaget igen tyndere og tyndere. Jeg selv er startet med at tappe de fjernest liggende dataloggere. Alt i alt har miljøovervågningen ved Zackenberg ca. 100 dataloggere spredt rundt omkring i terrænet, og de måler et hav af forskellige fysiske parametre. Vi er selvfølgelig interesseret i at få så mange data som muligt med hjem, så vi venter som regel til sidste øjeblik med at tappe disse dataloggere. Det er nu, og så er det bare ærgerligt, at vejrguderne ikke helt er med os.

Dette bliver så årets sidste ugebrev fra Zackenberg. I de næste dage vil vi alle have meget travlt med nedlukning af stationen og projekterne samt de sidste forberedelser til hjemrejsen, så vi har ikke tid til flere hyggeskriverier.

Når man sådan efter tolv sæsoner i Gr“nland sidder på sit lille hummer og kigger ud af vinduet på et rigtigt m“gvejr (som bestemt ikke forsødes af tanken om de 25ºC i Danmark), kan man godt spørge sig selv: Hvad katten laver du egentlig her? Men så bør man læse i bogen "Farlig Tomandsfærd" af Einar Mikkelsen (det var ham, som blev efterladt med Iver Iversen og først blev fundet igen efter to overvintringer under ret barske forhold i NØ Grønland fra 1910-12). Her får man, om ikke svaret, så dog et nuanceret syn på sagen:

"I civiliserede Lande var der mange rare Mennesker, der havde ondt af den rodl“se og pengeløse Ekspeditionsmand, og som derfor venligst opfordrede ham til at tage sig noget fornuftigere til og komme ind i en sat, rolig og lønsom Tilværelse og ikke spilde mere Tid med at rende rundt i Ødemarken, hvad der jo aldrig vilde kunne føre til noget eller brødføde sin Mand.
Det behøvede de rare Mennesker saamænd ikke at fortælle mig, for det havde jeg været pinlig klar over allerede i en hel del Aar. Men hvad skal man g“re, naar man i Fødselsgave har faaet den evige Uro i Kroppen, og ens Hu kun staar til de Egne, som fornuftige Mennesker synes maa være Taabernes Paradis."

Med dette citat siger vi tak for i år. Vi håber, at I har haft lige så meget glæde af at læse vores breve, som vi har haft af at skrive dem.

Morten Rasch

 

Dagbogsblade

Sidste nyt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Links Search Danish Polar Center