DPC Home

Niels Hansen (t.v.) og Aage Hansen besøger Kap Herschell.


Stein Sørensen (tv) på besøg hos Solveig og Fredrik Sæterdal på Hoelsbu i marts 1956. Solveig Sæterdal tilbragte tre vintre i Nordøstgrønland og blev noget at en legende på kysten, idet hun deltog aktivt i fangsten. Hun satte også sit præg på husene i terrænet, fik bygget til og lavet baderum.

Fangstmand Sverre Storholt ordner hvidræveskind foran fangsthytte.


Forfatterens billeder fra Nordøstgrønland

The author's images from Northeast Greenland

 

Nordøstgrønland 1908-60. Fangstmandsperioden

Peter Schmidt Mikkelsen

København, Dansk Polarcenter, 1994.
In Danish. 408 sider, kort, rigt illustreret.

Udsolgt fra Dansk Polarcenters boglager, men kan købes igennem Peter Schmidt Mikkelsen

Fra omslaget
Nordøstgrønland havde i begyndelsen af dette århundrede en spredt befolkning af en ganske særlig støbning, danske og norske fangstmænd, som bosatte sig på kysten med mange mil til nærmeste nabo. De medbragte forsyninger til et par år samt en god portion mod og udholdenhed. Formålet var at indsamle skind af ræv og isbjørn, der kunne sælges i Europa og sikre fremtiden derhjemme. Ofte blev det til årelange ophold i Nordøstgrønland.

Denne bog fortæller historien om de stationer, hvor fangstmænd, videnskabsfolk og slædepatruljer overvintrede, og giver et indtryk af de mange personligheder, som satte kulør på livet. Den indeholder desuden en fuldstændig liste over huse, hytter og stationer i området, oplysninger indsamlet gennem års tålmodig forskning i arkiverne og hos fangstmændene.
Peter Schmidt Mikkelsen tilbragte årene 1977-79 i Nordøstgrønland som medlem af Slædepatruljen Sirius. Under de lange slæderejser blev interessen vakt for de få og ofte meget beskedne bygninger fra fangstmandsperioden, de eneste tegn på menneskelig aktivitet, man mødte.

To beretninger fra bogen

Bass Rock, 1923
Da julen nærmede sig, ventede Kristen Larsen, at kammeraterne ville indfinde sig; men der kom ingen, og han måtte tilbringe julen i ensomhed: "Til juleaften spiste jeg ærter med flæsk, det er den bedste konserves, jeg har, så det var min juleaftensmad. Jeg har sunget et par salmer, og inden jeg nu lægger mig til at sove, beder jeg min aftenbøn som sædvanlig, og som min kære moder lærte mig, da jeg var en lille dreng, og så håber jeg, at den gode Gud hører mig lige så vel her oppe i det lille, tarvelige hus på Bass Rock, som hvis jeg havde været hjemme i Danmark".

Det blev efterhånden småt med proviant og forsyninger på Bass Rock, men omsider den 7. marts ankom Stjernebo og Lund. Det var åbent vand i Pendulumstrædet, der havde hindret dem i at nå frem tidligere. Et par dage senere fulgtes de alle ad til Germaniahavn, og Larsen skrev: "Jeg har haft det som blommen i et æg, mine to kammerater ved ikke al det gode, de skal gøre for mig. Jeg har efterset alle mine sager, og i aften er jeg blevet vasket over hele kroppen og er kommet i rent undertøj og skjorte, og jeg kan komme i rigtig køje om natten".

Kap Herschell, 1931-32
Da Andresen kom tilbage til Kap Herschell den 22. november, kunne han konstatere, at "Røbek har vert her, men er gåt igjen". Det var der ikke noget alarmerende i, og Andresen drog derfor atter ud i sit terræn, hvorfra han vendte tilbage den 17. december: "Det blev sent på kveld, før jeg kom hit, og her er det vist ikke noget gledeligt budskap jeg møter. Knut har ikke hvert her siden jeg kørte nordover". Det anede nu Andresen, at der måtte være tilstødt Knut Røbek en ulykke, og han gjorde sig klar til at starte en eftersøgning, så snart vejret havde bedret sig.

Den 19. december drog Andresen af sted. Først kørte han til Sandodden for at høre , om danskerne der havde haft kontakt med Røbek, men der var ingen hjemme. Andresen fortsatte så til Kap Mary huset og ankom sent samme aften til Elvsborg - uden at have fundet sport efter Røbek. Næste dag kørte han videre og fandt i Breivikhytten en notits fra Røbek til Eilif Herdal på Moskusheimen. Den lød: "Hallo Herdal. Jeg kjører herfra idag den 2-12. Jeg kom fra Jacksonøyen og hit. Når eg kom hit hadde eg ingen mat igjen så eg spiste op havregryna di. Jeg har ikke fåt hit noget proviant ennu. Jeg vet ikke om vi kjører til Myggbukta til jul. Dersom eg ikke treffer dig så får du ha en god jul. Venlig hilsen Røbek". Efter at have læst Røbeks notits fortsatte Andresen til Eskimonæs, hvor danskerne blot kunne fortælle, at Røbek havde været på besøg to gange, og sidst, den 1. december, var kørt derfra med Kap Herschell som mål.

Nu var der kun én mulighed tilbage, nemlig at Røbek skulle ligge syg i Henningelvhytten. Evald Rasmussen fra Sandodden fulgte med Andresen på tilbagevejen. De overnattede på Elvsborg og fortsatte den 23. december "over Tennedalen for å undersøke i Henningelv, men der var ingen. Rasmussen fortsatte da til Sandodden, og jeg til Herschell. Nu vet ikke jeg noget om mere å gjøre. Man må anse Røbek for omkommet, og det kan ikke ha foregåt på annen måte, enn han har kjørt sig gjennem isen, da her ikke kan finnes noen spor af hverken han eller hundene. Rasmussen kom hit i kveld for at holde jul sammens med mig, da han også er alene for hans kamerat (Elmar Drastrup) ligger med forfrosne ben på Eskimones".

Først langt hen på foråret fandt man Røbek. Det viste sig, at han var kørt i vandet og omkommet nær Elvsborg. Hans og hundenes lig blev fundet halvvejs nedfrosset i isen, og først da tøbruddet havde stået på et stykke tid, lykkedes det Andresen og Peder Sulebak at hugge liget fri. Røbek havde ikke haft en chance, liget var helt indviklet i hundenes trækskagler. Han blev begravet ved Kap Herschell, men efter familiens ønske blev hans jordiske rester i sommeren 1932 ført hjem til Norge.

Efter Røbeks forsvinden drev Andresen fangsten i hele Kap Herschell terrænet, og uanset vejret lå Andresen på næsten konstant rejse mellem Jackson Ø og Kuhn Ø fra nytår til maj. Han fik en god fangst, ca. 135 ræve og 10 bjørne.