DPC Home

 

Polarfronten 1/2001

 

 

Grønland bliver koldere:

Hent pressemateriale


Yderligere oplysninger kan fås hos


DMI
tlf. 39 15 74 28


Læs artiklen bag nyheden:

Tryk på klimaet i Nordatlanten

 

 

 

Stilhed efter stormen:

Hent pressefoto

Flere oplysninger kan hentes hos


DMU
tlf. 46 30 19 37

Læs artiklen bag nyheden:

I doktor Bertelsens kølvand

 

PRESSEMEDDELELSE

København, den 29/3-2001

Polarfronten nr. 1/2001 er på gaden. Vi henleder især opmærksomheden på to artikler:

Grønland bliver koldere

Vestgrønland er de seneste 20 år blevet omkring 1grad koldere, mens det øvrige Arktis og den nordlige halvkugle som helhed har oplevet stigende temperaturer. Forklaringen skal søges i klimafænomenet den nordatlantiske oscillation, som påvirker vintervejret både i Vesteuropa og i Nordatlanten. Det skriver Dansk Polarcenters nyhedsblad Polarfronten i sit seneste nummer.

Klimaforskerne forklarer den nordatlantiske oscillation med udgangspunkt i trykforskelle mellem det subtropiske højtryk over Azorerne og lavtrykkene over Island. De sidste 20-25 år har trykforskellene være store, og det har givet grønlænderne tørre og kolde vintre, mens vi i Danmark har haft et stormfuldt, mildt og fugtigt vinterklima. I perioder med mindre trykforskelle i Atlanten, som f.eks. fra midten af 1950erne til midten af 70erne, er varme og kulde blevet fordelt omvendt med mindre kolde vintre i Grønland og strengere vintre i Danmark.

Præsten Hans Egede bemærkede allerede i 1770erne denne sammenhæng, som klimaforskerne i dag har sat på teori og kalder den nordatlantiske oscillation. Fænomenet har oplevet en renæssance i 1990erne, hvor forskerne har forsøgt at forklare, hvor stor en del af den globale opvarmning, der er menneskeskabt, og hvor stor en del der kan tilskrives klimaets interne dynamik. Blandt dem er Jens Hesselbjerg Christensen, DMI, som siger:

- Vi kan se, at trykforholdene i Atlanten for øjeblikket er med til at påvirke temperaturerne på den nordlige halvkugle i opadgående retning, men det er kun 10-20% af de globale temperaturstigninger, man kan føre på den konto, resten må have en anden oprindelse.

Siden trykmålingerne startede i midten af 1800-tallet, har man registreret en tendens til, at den nordatlantiske oscillation med 10-12 års mellemrum har svinget mellem den positive og den negative fase. Men ifølge Jens Hesselbjerg Christensen er det muligt, at en menneskeskabt drivhuseffekt kan forstyrre dette variationsmønster i klimaet.


Læs artiklen

Stilhed efter stormen

Den ukontrollable grønlandske jagt på bl.a. polarlomvien er ved at lægge hele distrikter øde for fugle, skriver Dansk Polarcenters blad Polarfronten i sit seneste nummer. En amerikansk ekspedition fra The Peregrine Fund besøgte sidste sommer de godt og vel 200 fuglepladser i Uummannaq-området, som den danske læge Alfred Bertelsen fra 1905-20 registrerede og senere beskrev i et bind af Meddelelser om Grønland i 1921.

Resultatet var ifølge de amerikanske forskere chokerende og bekræfter tidligere undersøgelser gennem 1980erne og 90erne. Bortset fra yderområder, hvor der kommer meget få mennesker, fandt de ingen fugle af de arter, som de lokale beboere jager.

Alle polarlomvierne, alkefuglene og edderfuglene og de fleste af riderne var borte. Rugeområder, som for små 100 år siden på Bertelsens tid havde rummet 500.000 lomvier og 100.000 rider, lå nu stille hen. De eneste spor af fortidens larmende fuglemylder var eskrementerne på klipperne og de forladte, græsbegroede reder.

Statistikkerne fortæller, at grønlænderne i 1997 skød 236.364 lomvier, men ifølge eksperter kan det officielle tal sagtens dække over det dobbelte i virkelighedens verden. Det har i det store hele udryddet lomvien i et område som Uummannaq, og truer med at udrydde den i f.eks. den sydlige del af Upernavik-distriktet.

Polarlomvien er imidlertid ikke truet som art i Grønland. Der findes en stabil koloni på 500.000 fugle i Thule-området, hvor der kun er et par hundrede jægere.



Læs artiklen