Danish Polar Center | Strandgade 100 H | DK-1401 Copenhagen K | Denmark
phone +45 3288 0100 | fax +45 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    About DPC
You are at:



Forlist russisk forskningsstation genfundet i Nordgrønland

En russisk forskningsstation, der blev evakueret i marts måned i år, blev i mandags fundet af det tyske forskningsskib Polarstern fra Alfred Wegener-instituttet. I går morges blev forskningsaktiviteterne på Polarstern afbrudt for at bjærge eventuelle miljøskadelige genstande fra stationen.

Vagthavende officer på Grønlands Kommando i Grønnedal fik mandag et opkald fra det tyske forskningsskib Polarstern, der fortalte, at skibet havde fundet en forladt, russisk forskningsstation på en isflage. På isflagen stod tre efterladte hytter, et telt, et par lastbiler og nogle olietønder. Besætningen på Polarstern fandt også stationens logbog. Her er den sidste notits dateret den 6. marts 2004.


Alfred Wegener Institute (AWI) oplyste i går, at der er tale om den flydende, russiske forskningsstation North Pole-32, der blev evakueret i begyndelsen af marts i år under stor mediebevågenhed. Stationen blev fundet ud for Nordostrundingen, helt præcist på positionen 82º16.1N, 004º20.7W. AWI besluttede igår straks at starte en bjærgning af eventuelle miljøskadelige rester af stationen.


Stationens chef, Vladimir Koshelyev, fortalte i marts til russisk TV, at en kæmpemæssig isvæg pludselig var dukket op. Det viste sig at være isen, som stationen var placeret på, der pludselig brød op og rejste sig som et isbjerg. Herefter sank 90% af stationen inden for en halv time. Til al held kunne besætningen søge tilflugt i nogle få rester af bygningerne, hvor de opholdt sig i tre dage inden redningshelikoptere kom dem til undsætning. Ingen af de 12 besætningsmedlemmer kom noget til.


Alle besætningsmedlemmer var rutinerede forskere, der var udstationeret for at studere klimaforandringer. Stationen blev sat op i april 2003 og skulle efter planen have færdiggjort forskningsarbejdet et par uger efter forliset.

Læs pressemeddelelse fra Alfred Wegener Institute her

Jane Tolstrup og Uffe Wilken

Kilder: Grønlands Kommando og Alfred Wegener Institute.