Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Kinesere bag vinlandskortet

En britisk amatørhistoriker fastslår, at kineserne kom til Amerika før Columbus, og at det grønlandskort, som indgår i det kontroversielle vinlandskort, bygger på informationer fra kinesiske korttegnere.

Af Jens J. Kjærgaard
Den pensionerede, britiske ubådskaptajn Gavin Menzies gør sit bedste for at vende vort verdensbillede på hovedet i en ny bog, der fortæller, at kineserne kom til Amerika før Columbus - og at de i forbifarten rundede Grønland. Et af mange fingerpeg er det kontroversielle Vinlandskort, som den danske kartograf Claudius Clavus tegnede i første halvdel af 1400-tallet.

Opdigtede stednavne
Det viser Newfoundland, Labrador og hele Grønland med stor nøjagtighed og mange detaljer. Efter forfatterens opfattelse er det gamle kort ægte nok, selvom de grønlandske stednavne givetvis er opdigtede.

I bogen ’1421 - det år Kina opdagede Verden’ erkender Gavin Menzies, at rigtig mange historikere kalder kortet en moderne forfalskning, fordi det er så forbløffende nøjagtigt. Og der er også et problem med blækket, som kan være af nyere dato (se Polarfronten nr. 4/2002).

De nordboer, som koloniserede Grønland, havde ikke kendskab til kartografi, og kortet kunne umuligt være tegnet ud fra mundtlig overlevering, siger skeptiske lærde. Og selvfølgelig ville nordboerne have fortalt Claudius Clavus hvilke navne, de havde givet til stederne oppe mod nord.

Ja, men hvis de oprindelige korttegnere ikke var nordboer men kinesere, måtte Claudius Clavus ’oversætte’ deres skrifttegn ud fra fantasien, erklærer Gavin Menzies.
Rundt om Grønland

Noget tyder på, at Columbus havde kikket i søkort fra Kina, før han drog vestpå med sine tre, bittesmå karaveller Santa Maria, Nina og Pinto, skriver forfatteren, der er overbevist om, at kinesere sejlede kloden rundt med armadaer af kæmpestore junker.
I dag er det umuligt at sejle rundt om Grønland, selv med atomisbrydere, men somrene 1422-28 var usædvanligt varme; en lille istid satte først ind i 1430’erne.

- Jeg må beundre kinesernes bedrift, siger Gavin Menzies, der selv har været Nordpolen nær med sin undervandsbåd. De nåede deres mål, de kunne spise de sidste af deres hunde og tømme de sidste flasker risvin, før de drejede skuderne rundt og sejlede hjem til Kina.

De fik ikke en heltemodtagelse. Da flåden nåede hjem i efteråret 1423 var verden forandret. Lynet var slået ned i Den Forbudte By, et ilde varsel, og mandarinerne var godt i gang med at demontere det globale imperium, som kejser Zhu Di havde været så nær ved at skabe. Kejseren havde tabt magten, han lå for døden, og Riget i Midten var på vej ind i den lange isolation fra omverdenen. Admiralerne blev fyret, deres junker hugget op - og hovedparten af de møjsommeligt indsamlede søkort og rejsebeskrivelser blev kastet på bålet.

Hvis kejser Zhu Dis efterfølgere havde overvundet deres fremmedangst ville Kina og ikke Europa være blevet verdens herre, siger Gavin Menzies. Men det var altså embedsmændene som vandt og deres sejr var mere skæbnesvanger end de kunne ane, for netop i de år, hvor de udstedte deres edikter og brændte junkerne, rundede europæiske besætninger Kap Det Gode Håb og sejlede ind i Det Indiske Ocean.

Indhold 4/03

Tegning: Lars-Ole Nejstgaard

 

 

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100