Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

79-fjordsgletscheren i opbrud

Havisen ud for Nordøstgrønlands kyst er de seneste par somre smeltet helt bort, så kæmpestore iskolosser har revet sig løs af de store, flydende gletschere. Danske forskere følger udviklingen og peger på temperaturstigninger som den væsentligste årsag.

Af
Normalt holder den faste havis Nordøstgrønlands kyst i et fast greb året rundt. De seneste par år er isen imidlertid tyndet så meget ud, at der i sensommeren er opstået åbne, næsten isfrie kyststrækninger. Havet har undtagelsesvist fået plads til at udføre sit undergravende arbejde, og for nylig lykkedes det inspektionsskibet Triton på en tur op langs østkysten at trænge helt op til 81 grader nord, hvilket er ny rekord.

Den exceptionelle issituation fik i efteråret glaciologen Niels Reeh fra ARTEK, DTU og havforskeren Leif Toudal fra Ørsted-DTU til at grave de seneste års satellitoptagelser fra det nordøstgrønlandske havområde på 79° Nord frem af skufferne. De ville se, om de nye Tobias Øer, som ligger 70 kilometer øst for 79-fjordsgletscheren, var blevet mere synlige. Det var de, men under arbejdet blev forskernes opmærksomhed hurtigt fanget af et andet fænomen, som var påvirket af den udtyndede havis.

En usædvanlig situation
Satellitbillederne viste helt tydeligt, at der var ved at ske noget usædvanligt ved 79-fjordsgletscheren og i den nærliggende Jøkelbugten. Havisen, der ligger som en beskyttende prop ud for de store, nordøstgrønlandske gletschere og normalt overlever sommeren, var væk, og store iskolosser var begyndt at brække løs og bevæge sig ud i havet. Ved 79-fjordsgletscheren var de største isbjerge omkring 20-25 km og umiddelbart syd for i Jøkelbugten nåede nogle af stykkerne op på 100-150 km. Samlet vurderer forskerne, at i alt et par tusind kilometer har sat sig i bevægelse denne og forrige sommer.

Under mere normale forhold vil 79-fjordsgletscheren, der er en såkaldt flydende gletschertunge, trænge ud gennem 79-fjorden, indtil den støder på den faste havis. Her skabes nogle svaghedszoner, som viser sig som forskydninger og sprækker i gletscherens front.

- De isbjerge, som nu sejler ud i havet, har derfor været løsgjort i mange år, men har ikke kunnet komme væk, forklarer Niels Reeh. Når havisen viger og giver plads, skal der i virkeligheden ikke ret meget til, før der sker en fuldstændig løsrivelse som den, vi har set de seneste par år.

Niels Reeh har tilbragt flere somre i felten på 79-fjordsgletscheren og har også tidligere undersøgt fænomenet med den manglende havis foran gletscherfronten. Det skete i forbindelse med, at der i 1997 brækkede store stykker af gletscheren i en situation, som ligner den, vi oplever i dag. Men før den tid viser en gennemgang af satellitbilleder og andre fotos, at man skal helt tilbage til før 1963, for at se opbrud af gletscherfronten.

- Vi kan med stor sandsynlighed sige, at vi inden for de seneste 50 år kun har set den nuværende issituation omkring de nordgrønlandske gletschere de tre gange, siger Niels Reeh. Går vi længere tilbage, er den tilgængelige viden til gengæld meget ufuldstændig og usikker, fordi vi primært må støtte os til de spredte, historiske efterretninger, som den tidlige kortlægning af Nordøstgrønland har efterladt. Vi ved for eksempel fra I.P. Koch og Alfred Wegeners gamle kort, at hele Jøkelbugten og området ud for 79-fjordsgletscheren under Danmark Ekspeditionen i 1906-08 tilsyneladende var fyldt helt op med is. Men vi har ikke sammenhængende og sikre data fra perioden før 1960.

Alligevel er Niels Reeh ret overbevist om, at f.eks. 79-fjordsgeltscheren også i nyere tid med mellemrum har oplevet kortere eller længere perioder, hvor havisen har åbnet sig for gletscheren.

Stigende temperaturer er forklaringen
Reeh og Toudal er enige om, at den nye situation i Nordøstgrønland hænger sammen med, at temperaturerne i Nordøstgrønland de seneste tre år har været højere end normalt (se oversigten over graddage ved Danmarkshavn).

- Temperaturerne har været ekstremt høje de sidste tre år, siger Leif Toudal. Vi har for enkelte år tidligere oplevet et lignende smeltepotentiale, men en sammenhængende varmeperiode som den fra 2001-03 er helt klart usædvanlig.

Toudal peger også på, at den lokalt dannede havis er mere påvirket af temperaturændringerne end drivisen og storisen længere ude, som er dannet nordpå og i højere grad er under indflydelse af vind og havstrømme. Derfor er Leif Toudal også forsigtig med at fastslå en direkte forbindelse mellem den udtynding af isstrømmene fra Polhavet, som er sket de senere år, og smeltningen af havisen langs kysten.

- Det er jo normalt, at drivisen, som strømmer ned langs Østgrønland og op langs Vestgrønland, forsvinder hver sommer eller bliver mere åben. Men det har ikke betydet, at den faste havis foran 79-gletscheren er brudt op. Det nye er, at havisen er smeltet flere år i træk og har åbnet for gletscherne, og at det falder sammen med, at ismængderne fra Polhavet er blevet mindre.

79-fjorden med isbjerge
Niels Reeh og Leif Toudal afviser høfligt, men bestemt en opfordring til at komme med et bud på, hvordan det vil gå med Nordøstgrønlands gletschere i fremtiden. Det overlader vi til spåkoner, lyder svaret. Men naturvidenskabsmændene vil godt give et bud på, hvordan det kan gå med f.eks. 79-fjordsgletscheren under bestemte forudsætninger.

- Vi ved, at 79-fjordsgletscheren ikke eksisterede under det såkaldte klimatiske optimum, som er en varmeperiode for mellem 7500 og 4500 år siden, hvor man mener, at sommertemperaturerne var et par grader højere end i dag, fortæller Niels Reeh. Vi må forestille os, at der i stedet har været fjordvand, hvor vi i dag har den 100 til 700 meter tykke, flydende gletschertunge liggende.

Denne viden stammer fra fund af organisk materiale, som ved hjælp af kulstof-14 undersøgelser er dateret til det klimatiske optimum. Det drejer sig om hval- og sælknogler og muslingeskaller, og da fundene er gjort langs gletscherkanten langt oppe i 79-fjorden, viser det, at der må have været åbent vand, hvor hvaler og sæler kunne komme op.

Niels Reeh har også forsøgt at lave et overslag over, hvad der vil ske, hvis temperaturerne i fremtiden stiger.

- For øjeblikket sker der en afsmeltning på bunden af gletscheren på grund af det tempererede havvand. Men sker der en stigning i lufttemperaturerne på blot et par grader, vil det øge smeltningen på overfladen så meget, at den flydende gletschertunge på 79-fjorden vil smelte helt bort i løbet af 50 til 100 år, lyder hans prognose.

Sker det, vil det ændre hele områdets økologi, og vi må forestille os scener ved 79-fjorden, som dem vi kender fra Vestgrønland i dag. Gletscheren vil regelmæssigt pludselig vågne op og under stor dramatik afgive tunge, klodsede isfjelde, som derpå vil finde deres ligevægt og langsomt vil glide ud gennem fjorden og fortsætte deres tur sydover.

Det vil de færreste af os sikkert nå at opleve. Foreløbig må de nysgerrige nøjes med at gå ind på Polarfrontens hjemmeside, hvor man kan se nogle af de satellitbilleder, som viser, hvordan Nordøstgrønlands isbjerge fødes i dag.

Indhold 4/03

Foto: Niels Reeh

 

Figur: DTU, ěrsted

Udsnit af et satellitbillede af 79-fjordsgletscheren fra den 26. september 2003. De hvide linjer er gletscherkanten i 1997 efter at de røde stykker er brækket af. De hvide stykker er brækket af i år, og nogle af de store isbjerge kan ses i nederste højre side af billedet.

Oversigt over graddage ved Danmarkshavn 1950-2003. De seneste tre år har der været tale om usædvanligt høje temperaturer i Nordøstgrønland. Forskerne mener, at det er årsagen til, at den faste havis er smeltet og har åbnet for opbrud i gletschernes front.

Kontakt: , DTU-Ørsted,
tlf. 45 25 37 91

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100