Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
BOGANMELDELSE:

Jean Malaurie: THULE – Det yderste land

Jamen, det er da en stor og flot bog; tommetyk og næsten A3 i areal. Gyldendal har udgivet et rigtigt pragteksemplar. Ikke én af de 393 sider er uden illustration.
Imidlertid er bogens indhold et sært sammenkog af gamle oplysninger, der kan læses i andre bøger og udgivelser. Forfatteren, den 80-årige franske polarforsker Jean Malaurie, har åbenbart følt det nødvendigt med dette værk at sætte endnu en sidste litterær varde over sit eget livs store interesse og forskningsfelt: Thule. Det er måske derfor, at så meget forskelligt er blevet presset ind i denne mammutbog.

Malaurie går kronologisk frem i sin præsentation af Thule og det yderste nords indbyggere, men vi læser og ser det, således som en ’kongerække’ af to århundreders opdagelsesrejsende, eventyrere, nordpolsfarere og forskere selv oplevede det på deres færd. På siderne 4-5 og 394-398 findes bogens mest anvendelige sider med korte oversigter om udforskningen og erobringen af Nordvestgrønland og om polareskimoernes historie fra 1616 til 1990 samt et navneindeks over personer, skibe og lokaliteter. Alle de mange, mange sider ind imellem er, efter min mening, en gang rodet fyld, hvoraf en ret stor del er helliget Pearys og Cooks påståede erobring af Nordpolen og de mange og lange kontroverser, der fulgte i disse to herrers slædespor.

Jeg fik det indtryk ved gennemlæsningen, at Malaurie måske ønsker at pynte sig med en del lånte fjer. Kun et fåtal af bogens mange hundrede illustrationer er Malauries egne, men de talrige fremmede fotografers og illustratorers data angives kun allerbagest i bogen med en tekst så minimal og så uoverskuelig, at undertegnede måtte bruge lup for dog at få lidt ud af det.

Bogen er et studium i den såkaldt civiliserede verdens opdagelse, ud-forskning og erobring af ’nyt’ land beboet af en stamme vilde hedninge, og tilfældet Thule er ikke forskelligt fra så mange andre steder på kloden, som hvide mænd koloniserede. Først hen i det 20. århundrede fik de besøgende en fornuftig og afbalanceret holdning til områdets oprindelige indbyggere.

Jeg skal lade være usagt, hvorledes den fransksprogede originaludgave omtaler Thules oprindelige befolkning, men i den danske udgave er der rod i terminologien. Spredt rundt i bogen omtales disse mennesker som både polareskimoer, inughuit, inuit, inuitter, inukker og, sågar, nordboere. Nye selvopfundne adjektiver som ”inuittisk” og ”inukkitisk”; de to eneste fotos, der viser planter, angiver forkerte arter i den ledsagende tekst; alle latinske artsnavne skrives konsekvent med lille begyndelsesbogstav; forkert stavning og oversættelser af grønlandske gloser, – og andre forunderlige forståelsesmæssige fejl. – Læseren må få det indtryk, at i hvert fald dele af bogens tekstindhold ikke baserer sig på indsigtsfuld og objektiv viden.
Men altså, hvis man tillader sig at se bort fra teksten og alene betragter denne store bog som en billedbog om Thule, så er det en nydelig sag med talrige, spændende illustrationer af høj kvalitet.

Henning Thing

Indhold 4/02

Jean Malaurie: Thule – det yderste land. Oversat af Poul O. Andersen. Forord af Prins Henrik. Gyldendal 2002. 400 s., 499 kr.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100