Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

En gul skygge over Vinlandskortet

Britiske forskere sår ny tvivl om ægtheden af Vinlandskortet, som er et af beviserne på, at nordboerne nåede Amerika før Christoffer Columbus.

Af Poul-Erik Philbert
Det omstridte Vinlandskort, som påstås at stamme fra 1400-tallet, er atter kommet i modvind. Kortet dukkede op i 1957 og viser Europa, Nordafrika, Grønland og mest bemærkelsesværdigt et lille område vest for Grønland, som angiveligt er nordboernes Vinland. Det blev købt af finansmanden Paul Mellon for $ 300.000 og senere doneret til Yale University.

Striden blusset op
Gennem alle årene har forskerne krydset klinger over kortet og leveret bidrag og undersøgelser, som har talt for eller imod dets ægthed. Langt de fleste mener, at der er tale om en forfalskning, og tvivlerne har nu fået styrket deres mistro af en ny, britisk undersøgelse.

Kemikerne Robin Clark og Katherine Brown fra University College London har med laserlysteknik analyseret blækkets sammensætning og fundet ud af, at kortets streger ser ud til at bestå af to komponenter: en sort hovedstreg af kul og en gullig kant, der indeholder stoffet anatas.
Robin Clark mener ifølge tidsskriftet Nature, at den gule skygge er lagt på for at få det

til at ligne et gammelt kort. Sorte streger med gullige kanter er nemlig karakteristisk for gamle dokumenter, fordi jernsulfatet i blækket gulner med årene. Imidlertid viser de kemiske analyser, at blækket på Vinlandskortet slet ikke indeholder jern.

Clark siger videre, at der ikke burde være anatas på et kort fra 1400-tallet, eftersom stoffet først er blevet brugt i blæk fra omkring 1920, hvilket tidligere undersøgelser også har påpeget.

Forskere, som forsvarer Vinlandskortet, har kritiseret metoden bag den engelske undersøgelse og mener desuden, at det er usandsynligt, at en forfalsker har lagt en gul skygge bag kortets streger.

Samtidig har en kulstof14-datering bekræftet, at pergamentet stammer fra mellem 1423 og 1445. Det svarer helt til forsvarernes opfattelse af, hvornår kortet er tegnet.

Det siger intet om korttegningens alder, svarer skeptikerne. Kun at der er tale om en professionel forfalskning, hvor der er valgt et pergament, som skal styrke kortets autencitet.

Nordboerne kom først
Hvis striden om Vinlandskortet skal afgøres definitivt, kan en kulstofdatering af blækket være nøglen. Desværre bliver det ikke i den nærmeste fremtid, for de nuværende dateringsteknikker kræver betydeligt mere materiale, end blækket på kortet giver.

Men skulle debatten - som flere forskere mener - aldrig blive lukket endegyldigt, ændrer det ikke længere på den kendsgerning, at nordboerne nåede Amerika før Columbus.

Da kortet dukkede op i 1957, indeholdt det for alvor historisk sprængstof. En inskription på kortet: Øen Vinland opdaget af Bjarni og Leif i fællesskab, underbyggede teorien om, at Leif den lykkelige havde fundet Amerika omkring år 1000 500 år før Columbus. Og hvis kortet var tegnet i 1400-tallet, havde Columbus måske oven i købet kendt det.

Nu ved vi fra arkæologiske udgravninger på Lanse aux Meadows på New Foundlands nordspids, at nordboerne nåede frem til Amerika lige efter årtusindskiftet, så kortet er ikke længere en afgørende kilde.

Så Vinlandskortet har stadig kulturhistorisk værdi, men det er nok et spørgsmål, om det på lidt længere sigt holder sin mere jordbundne værdi, som menes at ligge omkring 200 millioner kr.

Indhold 4/02

Vinlandskortet stammer fra mellem 1423 og 1445, siger tilhængerne. Det er et falsum, siger skeptikerne. Vinland og Grønland ses i øverste, venstre hjørne.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100