Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Videnskabelig kortlægning af klimaændringer i Arktis

En omfattende kortlægning af klimaændringerne i det arktiske område er nu gået i gang under bogstavkombinationen ACIA, som står for Arctic Climate Impact Assessment. Her forklarer formanden for ACIA om baggrunden for og indholdet i initiativet.

Af Robert W. Corell
Gennem de seneste årtier er klimasvingninger og -ændringer og den mærkbare forøgelse af UV-strålingen blevet vigtige spørgsmål i det arktiske område. Det er de spørgsmål, der dominerer dagsordenen, når videnskabsfolk og politikere mødes internationalt, og når der udformes traktater, aftaler og konventioner. Resultater fra forskning og viden hentet fra de oprindelige folk i Arktis har i stigende omfang dokumenteret ændringer, ofte dramatiske, i klimaet. Der er tale om ændringer, der tit er mere udtalte end andre steder i verden. Det gælder f.eks:

I gennemsnit for Arktis er det blevet 4-5° varmere om vinteren og 3° på årsbasis siden 1960erne, mens det er blevet lidt koldere i det sydlige Grønland, Davis Strædet og det østlige Canada gennem de seneste årtier.
Historiske data og oprindelige folks viden viser, at arktiske dyr, planter og mikroorganismer er vandret nordpå i takt med det varmere klima og de stigende nedbørsmængder.

Beboere i landsbyer i det nordlige Alaska har oplyst, at tidligere permafrost-områder er begyndt at tø. Disse observationer er blevet bekræftet af utallige målinger i Alaska og andre dele af Arktis.

Havisen er skrumpet med omkring 2,9% pr. tiår i Arktis siden 1979 (en ny videnskabelig undersøgelse viser, at der kan være tale om helt op til 9% pr. tiår de senere år) og istykkelsen om sommeren er skrumpet med så meget som 40% siden 1950erne. Havisens tykkelse er også blevet reduceret med mellem en og to meter de fleste steder i Det Arktiske Hav og andre arktiske havområder.

Der er færre havpattedyr til fangst pga. oceanografiske ændringer og havisforhold, og et lunere klima med milde vintre og mindre (eller ustabil) havis har også påvirket sikkerheden under jagten på havpattedyr.

Ozonudtyndingen på de nordlige breddegrader og de heraf følgende ændringer i ultraviolet (UV) stråling er øget betydeligt gennem de seneste årtier, så nogle dele af Arktis midlertidigt oplever op til 20% reduktion af ozon og mere end 40% stigning i UV-stråling.

De første resultater af IPCCs (Intergovernmental Panel on Climate Change) computersimuleringer viser, at den arktiske region i dette århundrede vil opleve temperaturstigninger på mellem 3,5 og 5° med vigtige forskelle, som går fra en betydelig opvarmning i Alaska til ingen opvarmning i Grønland. Denne opvarmning er mere end 2,5 gange forudsigelserne for hele kloden i den samme periode.

Man hører ofte de oprindelige folk sige: Vi kan ikke forudsige noget mere. Vi ved ikke, om vandet vil fryse eller ej. Tidligere vidste vi, hvad der ville ske, når årstiderne skiftede, men med alle ændringerne i klimaet og de forskellige vandkvaliteter, kan vi ikke forudsige noget mere.

Det er blevet klart, at en detaljeret analyse af disse observationer og studier bør gennemføres for mere præcist at kunne fastslå i hvilket omfang, der er tale om naturlige svingninge, og i hvilket omfang, det skyldes menneskelige aktiviteter. Uanset årsagen er det nødvendigt at sammenfatte og vurdere de nuværende og fremtidige konsekvenser af disse ændringer socialt, kulturelt og helbredsmæssigt for indbyggerne i Arktis og for naturen i området.

I foråret 1999 diskuterede AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme), CAFF (Working Group on the Conservation of Arctic Flora and Fauna) , IASC (International Arctic Science Committee) og WCRP (World Climate Research Programme) muligheden for en sådan kortlægning med repræsentanter fra forskning, regeringer og andre interesserede parter. Sonderingerne førte til et formelt forslag, som blev vedtaget af Arktisk Råd i oktober 2000, om at planlægge og gennemføre en Arctic Climate Impact Assessment (ACIA), der også omfatter effekterne af den øgede UV-stråling.
ACIAs mål er:

" At evaluere og sammenfatte viden om klimasvingninger, klimaændringer og UV-stråling og at dokumentere deres konsekvenser.

" At forsyne regeringer, organisationer og arktiske folk med nyttige og troværdige informationer for at støtte politiske beslutninger gennem et sæt politiske anbefalinger til

Arktisk Råd.
Kortlægningen vil omfatte fysiske, miljømæssige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser og vil anbefale politiske løsninger. Klimaændringerne skal undersøges som en del af den øvrige udvikling i det arktiske miljø, dets økonomi, regionale ressourcer og folk. Kortlægningen gennemføres af omkring 180 internationale forskere og eksperter fra de oprindelige samfund.

ACIA rapporterer til Arktisk Råd flere gange hvert år og vil aflevere sin samlede afrappportering og anbefalinger til politiske løsninger til Arktisk Råds ministermøde i Island i slutningen af 2004.

 

Indhold 4/02

Yderligere oplysninger kan findes på ACIAs hjemmeside

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100