Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Vindere og tabere i klimalotteriet

Hvis Nordøstgrønland bliver ramt af kraftige temperaturstigninger vil det påvirke dyrelivet meget forskelligt.

Af Poul-Erik Philbert
Temperaturstigninger i Østgrønland på op til 8° i løbet af det 21. århundrede kan få alarmklokkerne til at ringe hos mange. Havisen smelter bort, og isbjørne, hvalrosser og sæler vil miste deres naturlige miljø. Måske vil bestandene blive drastisk mindre, måske vil de blive presset væk, eller måske vil de helt uddø?

Biologen Erik Born fra Grønlands Naturinstitut har studeret isbjørne og hvalrosser i mange år og har de senere år udført sit feltarbejde i Østgrønland. Han mener ikke, at der findes et enkelt svar på det spørgsmål. Det kan let vise sig, at isbjørne og hvalrosser kommer til at stå med meget forskellige odds i klimalotteriet.

Isbjørnene tvinges væk
Isbjørnene vil være på Herrens mark, hvis store dele af havisen ud for Nordøstgrønlands kyst forsvinder.

Bjørnene lever i dag størsteparten af deres liv på isen. Sammen med forskere fra Oslo Universitet og Norsk Polarinstitut udstyrede Erik Born i 1994 to isbjørne i Østgrønland med radiosendere og har kunnet følge dem i henholdsvis to og fire år. Hvis man ser bort fra perioderne i hi, tilbragte bjørnene langt størstedelen af tiden på havisen ude i Grønlandshavet langt fra kysten. Ja, for den ene var det næsten hele tiden, og den dækkede i løbet af fire år et jagtområde på 500.000 km2, hvilket svarer til omkring 2/3 af Norge og Sveriges samlede areal.

Den utrættelige aktivitet skyldes, at bjørnene jager deres foretrukne føde, sælerne, på havisen. Det drejer sig om ringsæler, grønlandssæler og klapmyds.

Forsvinder havisen, vil bjørnene ikke alene blive presset i land, men de vil også miste deres fødegrundlag. Sælerne, der er knyttet til isen, vil gå tilbage i antal, og isbjørne har svært ved at jage sæler i vandet. I Hudson Bugten, hvor isbjørnene hver sommer må gå på land, har man set tegn på, at mindre is det vil sige længere tid med åbent vand medfører, at bjørnene bliver tyndere og føder færre unger.

Erik Born mener heller ikke, at den grønlandske bjørn kan finde føden på land:
- Det vil være svært for isbjørnen at lægge sin jagtstrategi om og finde nok mad på landjorden. Den er snigdræber og er i virkeligheden stor og tung og kan ikke løbe moskusokserne op. Derfor vil stigende temperaturer formentlig hurtigt gøre et indhug i isbjørnebestanden og muligvis også presse den nordpå.

Flere hvalrosser
Nogle forskere mener, at den samme skæbne vil ramme hvalrosserne. Den almindelige opfattelse har været, at især hvalroshunnerne og deres unger er afhængige af at ligge på havisen over muslingebankerne.

Men Erik Born siger, at f.eks. i Canada ligger hunner og unger meget på land. Det samme gælder hvalrosserne i Østgrønland. Det afgørende er ikke, om de er på isen eller på land, men at de er i nærheden af de muslingebanker, hvor de henter hovedparten af deres føde. Og hvalrosserne henter muslingerne på under ca. 30 meter vand tæt på kysten eller i fjordområder

Mindre is over muslingebankerne vil tværtimod nok bevirke, at hvalrosbestanden i Østgrønland vil vokse. De vil få lettere adgang til muslingerne, hvis der bliver længere perioder med åbent vand, ligesom der vil komme flere muslinger, fordi stigende temperaturer vil øge omsætningen og produktionen i havet.

Heller ikke argumentet om, at hvalrosserne på længere sigt vil blive truet af sultne isbjørne, tror Erik Born på. Bjørnene har i forvejen stor respekt for hvalrosserne, som de har svært ved at nedlægge.

Indhold 4/02

Foto Magnus Elander

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100