Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Voldsomme klimaændringer
på vej i Nordøstgrønland


Hvis modelberegninger holder stik, vil temperaturerne i Nordøstgrønland stige med 8 i løbet af de næste 100 år. Det vil øge den biologiske produktion i vandet og dermed fødemængden til bl.a. fisk.

Af Poul-Erik Philbert
Det var helt usædvanlige isforhold, der mødte seniorforsker Søren Rysgaard fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), da han i september tog turen fra Kap Tobin til Nordostrundingen med søværnets inspektionsskib Vædderen. Hvor der normalt er drivis, var der hele vejen op langs nordøstkysten åbent vand. Og havet havde fået fri adgang til at gnave af kysten, som over store strækninger havde tydelige mærker efter erosion og jordskred.

Nu skal man ikke råbe klimaforandring, fordi der et enkelt år viser sig helt exceptionelle vejrforhold. Det ved alle, der beskæftiger sig med det omskiftelige klima. Men det forbløffende syn kan alligevel godt blive dagligdag i Nordøstgrønland i slutningen af århundredet.

Temperaturer på himmelflugt
Helt nye beregninger peger nemlig på, at Nordøstgrønland kan se frem til betydeligt mere varme de næste 50-100 år. Ikke mindre end 8 forventes middeltemperaturerne at være steget i slutningen af dette århundrede i forhold til i dag. Med varmen vil følge 20% mere nedbør, den isfrie periode vil fordobles, og isens tykkelse halveres.

Det er Søren Rysgaard og hans kolleger fra forskningsprojektet CAMP, der i samarbejde med forskere fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) står bag de opsigtsvækkende tal. Modelberegningerne indgår i et større forskningsprojekt, som med base i Young Sund ved Daneborg i Nordøstgrønland er i gang med at undersøge, hvordan ændringerne i klimaet påvirker produktionen og livet i arktiske fjorde (Se Polarfronten 1/2001).

Bedre fødegrundlag
Med en fordobling af den isfrie periode regner Søren Rysgaard med, at der vil trænge 60% mere lys ned i havet om 50-100 år. I dag er planterne i havet først og fremmest begrænset af mangel på lys, så længere perioder med åbent vand vil sætte gang i produktionen i de østgrønlandske fjorde og kystområder og vil nemt kunne fordoble produktionen af f.eks. planktonalger frem til år 2100.
Omsætningen i Young Sund vil også stige, fordi det varmere klima vil give mere smeltevand fra Indlandsisen og mere nedbør. Det vil øge vandudskiftningen i fjorden og bringe flere næringssalte og mere næringsrigt vand ind ude fra polarvandet.

- Samlet vil det give et langt bedre fødegrundlag end i dag, siger Søren Rysgaard. Holder forudsigelserne, vil klimaet omkring Young Sund komme til at ligne det klima, som man i dag har mellem Ammassalik og Kap Tobin flere hundrede kilometer længere sydpå.

Det betyder, at der sandsynligvis vil blive bedre forhold for en lang række fisk. Men som altid, når det økologiske grundlag ændrer sig radikalt, vil konsekvenserne ikke være de samme for alle dyrearter. I Nordøstgrønland vil det antagelig være bedre at være hvalros end isbjørn, hvis varmen breder sig (se artiklen s. 14). Undersøgelser viser, at hvalrosserne kun udnytter en lille procentdel af de muslinger, som findes på bankerne ud for Young Sund, så med længere perioder med åbent vand og en større produktion af muslinger må det give plads til en væsentlig større hvalrosbestand end i dag.


Havisen trækker sig tilbage
Meget tyder på, at havisen allerede er begyndt at trække sig tilbage. Claire Parkinson fra NASA’s Goddard Space Flight Center har på grundlag af NASA’s satellitdata beregnet, at perioden med åbent vand er blevet øget med 1-2 uger i årene fra 1978 til 1996. Beregningerne viser også, at havisen i denne periode i gennemsnit er svundet ind med 34.000 km2 om året, hvilket svarer til 3% pr. tiår.

For Young Sund viser observationer gennem de sidste 50 år en lignende tendens. Målingerne startede i 1950’erne på vejrstationen i Daneborg og er siden blevet fulgt op af observationer fra slædepatruljen Sirius og de senere år af DMU. Det samlede billede de seneste 50 år er, at den isfrie periode nær kysten er blevet øget med ca. to uger. Registreringerne peger også på, at de senere år har oplevet større variationer i isdækket end tidligere.

For dårligt
I arbejdet med at udvikle klima- og økosystemmodeller har forskerne været handicappet af, at der findes så få data. Over en strækning på 2000 kilometer – som fra København til Firenze – er der kun en lille håndfuld målestationer, som indsamler atmosfæredata. Og havdata begrænser sig til enkeltobservationer i forbindelse med diverse forskningsprojekter.

Søren Rysgaard har konkret manglet lange dataserier, som kunne give informationer om saltholdighed, vandtemperaturer og strømforhold, og han efterlyser en mere aktiv dansk indsats med at indsamle klimadata i Nord- og Østgrønland. Området har også stor indflydelse på klimaet i Europa, fordi det påvirker de globale havstrømme, herunder Golfstrømmen.

- Både svenske, norske og tyske forskningsskibe gennemfører med mellemrum målinger ud for den grønlandske østkyst. Selv japanere og canadiere er repræsenteret. Men vi er ikke særligt synlige, når det gælder målinger i Grønlandshavet, og det er simpelthen for dårligt i lyset af vores rigsfællesskab med Grønland, lyder det fra Rysgaard. Med moniteringsprogrammet på Zackenberg-stationen har vi de seneste år skabt et forbillede. Men det er ikke tilstrækkeligt. Der mangler stadig en registrering af en række havdata.

Han mener, at behovet for målinger kan klares med automatiske loggere, som kan tjekke f.eks. saltholdighed, temperaturer, strømforhold og sammensætningen og udsynkning af plankton. Man vil så kunne supplere med mere detaljerede målinger, når man kommer forbi for at tappe de automatisk indsamlede data.

En langsigtet indsamling af data er ikke kun interessant i en forskningssammenhæng. Slår de forventede klimaændringer igennem, kan der hurtigt vise sig kommercielle interesser i at have et ordentligt datagrundlag til f.eks. at vurdere de fremtidige muligheder for fiskeri.

Indhold 4/02


De forventede temperaturstigninger i Nordøstgrønland på 8° vil fjerne havisen i sommerperioden og give havet fri adgang til at erodere kysten. Billedet viser Mynstedhus ved Hochstetter Forland og er taget denne sommer, som bød på helt exceptionelle klimaforhold i det nordøstlige.


HIRHAM-modellen forudsiger stigninger i middeltemperaturen i Grønland, når man sammenligner gennemsnittet for perioderne 1961-1990 og 2071-2100. Temperaturstigningernes omfang kan aflæses på søjlen til højre, som viser en stigning for Nordøstgrønland på 8°.

Læs fakta om HIRHAM

Læs Pressemeddelelse

Kontakt:
, DMU, tlf. 89 20 14 32

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100