Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Et fjeldskred målt og vejet

Geologerne har nu et bud på, hvad der skete under det kolossale fjeldskred i Disko-området i 2000. De vurderer den efterfølgende flodbølge til at være en af de større i moderne tid.

Af Jane Tolstrup
Alt var kaos, da et fjeldskred ved Paatuut på Nuussuaq-halvøen den 21. november 2000 forårsagede en enorm flodbølge i Saqqaq længere mod syd. I tre kvarter væltede høje bølger ind over de lavest liggende dele af bygden og vaskede kysterne rene for sne i op til 50 meters højde. Mens huse blev skyllet bort og en stor kran væltede i havet i den nedlagte mineby Qullissat på nordsiden af Disko-øen, begrænsede skaderne i Saqqaq sig til at omfatte sønderrevne joller og speedbåde, som blev kastet op på land under flodbølgens hærgen. Ingen mennesker eller hunde kom dog alvorligt til skade. De 90 millioner kubikmeter klippe og sten, som forskerne anslog var styrtet i havet med op til 200 km i timen, resulterede i en rystelse, der blev målt til 2,3 på Richterskalaen.

Kiler i klipperne
I de to år, der er gået, siden naturkatastrofen indtraf, har geologer fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) beskæftiget sig med at finde årsagen til fjeldskreddet. Selvom fjeldskred ikke er et ualmindeligt fænomen i Grønland, er et så voldsomt skred, som det, der fandt sted i november 2000, sjældent set.

Grundfjeldets gnejser og granitter sikrer normalt stabilitet, men lige netop området fra Disko over Nuusuaq til Svartenhuk er præget af fjelde, der består af forholdsvis bløde sand- og lerbjergarter med tunge, massive lag af den vulkanske bjergart basalt ovenpå. Denne kombination af tunge bjergarter oven på bløde bjergarter giver en ustabilitet, der yderligere forværres, når der opstår sprækker i jorden. Ifølge geologer er det netop sådanne sprækker, der i kombination med vejret kan siges at have udløst det voldsomme stenskred ved Paatuut.

Et par dage inden skreddet havde det været tøvejr, og smeltevandet fra sneen var løbet ned i revner i fjeldet. Da det senere igen blev frostvejr, kom vandet i kontakt med permafrosten og frøs til is. Isen har virket som kiler, der blev sat ned i klippens revner, og dette har været nok til at løsne stenmasserne og sætte gang i skreddet.

En flodbølge af format
Selvom fjeldskreddet ved Paatuut var bemærkelsesværdig, kan det dog ikke måle sig med den største, kendte lavine, som er forhistorisk og fandt sted i Iran. Her mener man, at 20 milliarder kubikmeter blev sat i bevægelse.

Flodbølgen, der opstod som følge af lavinen, viste sig til gengæld at høre til de større i moderne tid. For at finde flodbølger af tilsvarende størrelse må man vende sig mod Alaska, der i 1957 og 1964 oplevede flere flodbølgers hærgen med store ødelæggelser til følge. Til sammenligning slap bygderne i Disko-området nådigt fra vandets hærgen, hvilket især skyldes, at de ligger placeret bag vige, der splittede bølgen op i mange mindre bølger.

Flodbølger ses ofte i forbindelse med hurtige stenskred, der pludselig forskubber vandmasserne i havet. Den enorme bølge dannes ved, at havbunden bevæger sig. Herved skabes en bule på vandoverfladen, der i kraft af forstyrrelserne breder sig hastigt i alle retninger. Når flodbølgen nærmer sig kysten, hvor vanddybden er forholdsvis lav, ophobes vandet til en meget høj bølge, som skyller ind over land og skaber kaotiske tilstande. Generelt kan flodbølger brede sig langt og med en hastighed på flere hundreder kilometer i timen.

Naturkatastrofen har sået bekymring blandt indbyggerne i området for, at noget lignende skal ske i fremtiden. GEUS vurderer dog, at risikoen for et snarligt, nyt stenskred med en flodbølge er minimal. Selvom vurderingen er behæftet med stor usikkerhed, er det geologernes bud, at de store, farlige skred i gennemsnit sker et par gange hvert årtusinde.

Indhold 4/02

Foto: Lotte Melchior Larsen

Værkstedsbygninger i Qullissat før og efter flodbølgen i 2000.

Foto: Asger Ken Pedersen

 

 

Kontakt: ,
tlf. 38142519

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100