Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Fra en foranderlig verden i balance

Under sine specialestudier på Institut for Eskimologi har religionshistorikeren Marja Ulfsdotter studeret det verdensbillede, som findes i de eskimoiske myter. Her giver hun et par smagsprøver på en virkelighedsopfattelse, som adskiller sig radikalt fra vores.

For nogle år siden mødtes en gruppe lokale jægere og nogle biologer i Igloolik i Canada. De skulle sammen prøve at finde ud af, hvorfor antallet af isbjørne var faldet.

Isbjørne er intelligente dyr og kan kun jages, når de selv vil, forklarede en af jægerne. Det havde han selv oplevet, da han havde fulgt et bjørnespor, som pludseligt stoppede ved et stort isbjerg. Bjørnen havde tydeligvis forvandlet sig selv til et isbjerg, fordi den ikke ville jages.

- Tror I mig ikke, ved I ikke noget om isbjørne, sagde jægeren til biologerne, da de morede sig over hans forklaring.

En spørgsmål om balance

Eksemplet viser, at det verdensbillede, som vi finder i de eskimoiske myter, stadig lever sit fragmentariske liv blandt nutidens oprindelige folk, og at det er en verden, som styres af helt andre kræfter end dem, vi er fortrolige med i vores kultur.

I de eskimoiske myter er det solen og månen, som sætter gang i Jordens årstider. En meget udbredt myte fortæller, at solen og månen engang var almindelige mennesker, men at bror Måne blev så betaget af sin søster Sol, at hun blev nødt til at flygte op i himlen for at undgå hans utilbørlige kærlighed. Helt frem til i dag følger han efter hende på himmelhvælvet. Med i denne myte er de grundlæggende modsætninger i det eskimoiske verdensbillede: mand og kvinde, vinter og sommer, nat og dag.

Mange forskere mener, at de eskimoiske folk tidligere havde en cyklisk tidsopfattelse. Begivenhederne gentager sig igen og igen. Det er derfor svært at finde kronologi og logik i de myter, som beretter om, hvordan væsner og fænomener kom til verden. I en canadisk fortælling berettes det for eksempel, at en kvinde for længe siden skabte verdens første rensdyr - af sine egne rensdyrseler.

Men den eskimoiske verdensopfattelse er ikke altid uforanderlig. Jordskiven, som i ældre myter ofte hviler på stolper i havet eller direkte på havets overflade, er under normale omstændigheder i balance. Men det kræver, at menneskene er kloge nok til at forlade deres jordiske eksistens, når de bliver gamle. Sådan har det været, siden en kvinde i tidernes morgen ønskede, at mennesker skulle dø, for at deres vægt ikke skulle få jordskiven til at vippe rundt.

Man må følge mange andre livsregler. Ellers kan sneskred begrave bopladserne, fangerne i kajakkerne omkomme i det stormfulde hav og husene skylles i havet af en voldsom stormflod. Så kan verdensordenen, sila, komme i ubalance.

Isbjørnens ønske
En anden afgørende forudsætning for at overleve i Arktis er, at der er tilstrækkeligt med fangstdyr. I ældre myter er det havets moder og månemanden, som ud fra menneskets adfærd regulerer antallet af fangstdyr. Men mennesker og fangstdyr har en gensidig forståelse for hinanden og er bevidste om hinandens behov.

Fangstdyrene er intelligente og har deres helt egen vilje. En jæger må derfor vise respekt for et dyr, når det vælger at nærme sig, ved at dræbe det. På den måde sikrer jægeren tilgangen af fangstdyr for kommende generationer.

Og så er vi tilbage ved vores undrende biologer, som med nøjagtigt samme formål besøger Arktis og foreslår kvoter på udryddelsestruede dyr og opfordrer jægerne til ikke at dræbe de dyr, som de træffer. Her mødes to meget modstridende verdensopfattelser.

De eskimoiske myter kan sikkert ikke overbevise biologer, men er et tilbud til os om at liste en dør på klem til en verden, som selv i dag adskiller sig fra vores egen. Og måske kan de dermed hjælpe os med ikke stædigt at overføre vores rationelle tankegang til isbjørne, som efter eget valg og ønske forvandler sig til et isbjerg.

Indhold 4/00

Foto: Magnus Elander

Kontakt:

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100