Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Tjukotka: udvikling eller afvikling

Takket være en ny guvernør har den oprindelige befolkning i Ruslands arktiske provins Tjukotka igennem de seneste år fået en tiltrængt økonomisk indsprøjtning. Den russiske regerings planer om at forflytte 600.000 borgere fra Sibirien til sydligere himmelstrøg truer imidlertid nu med at stække den gunstige udvikling i regionen.

Af
Roman Abramovitj hedder manden, der sommeren igennem har været genstand for omfattende international medieopmærksomhed for sit køb af den engelske fodboldklub Chelsea. Betydelig mindre bevågenhed er tilflydt Abramovitj for hans position som guvernør i den sibiriske provins Tjukotka. Noget ufortjent, kan man indvende, når man betragter den udvikling, som regionen har undergået siden hans tiltræden den 24. december 2000.

For selvom området stadig er præget af økonomisk ustabilitet og sociale problemer som udbredt alkoholisme, høj børnedødelighed og omfattende arbejdsløshed, har Abramovitjs tiltag afbødet den negative udvikling, som ikke mindst efter Sovjetunionens sammenbrud har truet den oprindelige befolkning i bygderne ved Tjukotkas kyster med regulær udslettelse.

80 års omvæltninger
Ph.d.-studerende ved Institut for Eskimologi, Bent Nielsen, har stået i spidsen for ekspedition Connexion 2001 i den arktiske provins, hvor ca. 2% af befolkningen er sibiriske Yupik-eskimoer - på russisk kaldet ‘eskimosy’. Han fortæller, at det ikke blot er inden for det seneste årti, at den oprindelige befolkning i Tjukotka har måttet stå model til udefrakommende forandringer af væsentlig betydning for tilværelsen i den arktiske region.

Da det sovjetiske system i 1923 nåede Tjukotka, blev alle indbyggere underkastet et planøkonomisk system, og der blev sat ind med en gennemgribende sovjetisering af alle befolkningsgrupper, herunder eskimosy. Selvom der under sovjetstyret var forskellige privilegier forbundet med at tilhøre en oprindelig befolkningsgruppe, var levevilkårene barske for minoriteterne. Og siden Sovjetunionens sammenbrud har forsømmelse af især de perifere russiske områder været en uheldig sideeffekt af overgangen til den kapitalistiske markedsøkonomi.

- Under sovjetstyret var den politiske og økonomiske styring underlagt Moskva. I dag er størstedelen af administrationen centraliseret under guvernøren, og kun få opgaver er overdraget de enkelte lokalområders egne myndigheder. Som et af de mest afsondrede områder blev Tjukotka i særlig grad ladt i stikken af det øvrige Rusland, der nedprioriterede vedligeholdelse af bl.a. skoler, hospitaler og transportnet og slækkede på distribution af medicin og fødevarer. Og i bygderne har myndighedernes manglende vilje til at tage hånd om f. eks. alkoholisme og børnemisrøgt givet sig udslag i generel social nød, siger Bent Nielsen, der har lavet feltarbejde blandt eskimosy i bygderne Novoe Chaplino og Sireniki.

Fra russer til eskimosy
Ud over at vænne sig til nye økonomiske vilkår og ændrede samfundsmæssige betingelser har eskimosy i højere grad end den russiske majoritetsbefolkning været presset ud i et ideologisk og identitetsmæssigt tomrum. Fra at være påtvunget en sovjetisk identitet under sovjetstyret, har de måttet ‘genopfinde sig selv’ som eskimoer.
Bent Nielsen fortæller, at eskimosy i 1990’erne i stigende grad har vendt sig til forfædrenes traditionelle livsstil, som bl.a. indebærer en genoptagelse af fortidens fangsterhverv.

- Denne ‘tilbagevenden til traditionen’ kan ses som et udslag af, at befolkningen har ønsket at skabe en tilværelse baseret på den omgivende naturs betingelser. Det har dog i praksis været svært at genoptage den traditionelle livsstil, da fangerne er statsansatte, som efter endt fangst skal aflevere våben og fangst til den virksomhed, hvori de er ansat. Herpå kan de købe det kød, de selv har fanget. Så selvom eskimosy lever som fangere, er de omsluttet af et system, der i stedet for at fremme initiativrighed fastholder afhængigheden.

Det er generelt kendetegnende for eskimosy, at følelsen af at tilhøre et særligt etnisk folk, der har kulturelle fællestræk med Yupik-eskimoerne i Alaska og Inuitterne i Canada og Grønland, er stærk. Senest har Bent Nielsen været aktivt involveret i at bringe eskimosy i Tjukotka og Inuit i Grønland tættere sammen ved at arbejde for en venskabsby-aftale mellem Providenija i Tjukotka og Sisimiut i Grønland.

En NY tid, en NY guvernør, et NYT liv
Siden Abramovitj, der vurderes til at være verdens rigeste mand under 40 år, tiltrådte som guvernør, har han brugt millioner på at gøre Tjukotka til et acceptabelt samfund at leve i. Bl.a. har han iværksat en omfattende byfornyelse i hovedstaden, opført huse i bygderne, renoveret varmeforsyning og vejnet samt oprettet feriekolonier for skolebørn.

- Befolkningen er glade for de nye tider, og optimismen er ved at vende tilbage, siger Bent Nielsen, der dog påpeger, at der hersker nogen undren over Abramovitjs motiver.
Hvorfor vælger en af verdens rigeste mænd at poste formuer i en perifer arktisk provins? I følge eskimologen Mads Fægteborg, der som ICC’s danske repræsentant har besøgt Tjukotka, kan en af forklaringerne være, at Abramovitj ønsker at skabe basis for en optimal udnyttelse af områdets naturressourcer, hvorfor han gør meget ud af at udbedre bl.a. infrastruktur.

Samtidig er det sandsynligt, at Abramovitj - der i en årrække var i den russiske statsanklagers søgelys på grund af den måde, hvorpå han har tilegnet sig sin store formue - har haft behov for at opnå ‘goodwill’ ved politisk at arbejde for bedre forhold i Ruslands fattigste områder. Hvorom alting er: Abramovitjs valgslogan ‘En NY tid, en NY guvernør, et NYT liv’ har vist sig ikke blot at være tom retorik. Der har fra starten været handling bag ordene, til stor gavn for befolkningens trivsel.

Moskva spøger stadig
Senest har den russiske regering dog barslet med planer, der truer med at stikke en kæp i hjulet for den positive udvikling. Det drejer sig om projektet ‘Rekonstruktion af Ruslands Nord’, der går ud på at tilbyde de russere, der flyttede til Tjukotka i sovjettiden, tilbageflytning til varmere, russiske himmelstrøg. Planerne er udarbejdet for at lette presset på den russiske statskasse, der er tynget af de økonomiske byrder fra randområderne.

Mads Fægteborg frygter, at det især er den veluddannede del af befolkningen, der vil tage imod tilbuddet om at flytte, mens eskimosy, der har en historisk forankring til området, vil blive endnu mere marginaliseret.

Bent Nielsen er i modsætning hertil af den opfattelse, at planerne i sidste ende kan vise sig positive for den oprindelige befolkning, der herved kan få større politisk og administrativ indflydelse i samfundet. Indtil videre har der ikke været taget initiativ til at give plads for eskimosy i det administrative apparat i byerne. Samtidig har manglende ambitioner om at begå sig i et russisk byliv generelt været kendetegnende for eskimosy.

Bent Nielsen håber på, at Abramovitjs investeringer kan tiltrække arbejdskraft og investorer i en sådan grad, at en eventuel folkeflytning ikke får den frygtede, negative effekt, men i stedet giver den oprindelige befolkning appetit på at sætte præg på Tjukotkas udvikling i fremtiden.





Indhold 3/03


 

En kendt mands autograf. Tjukotkas guvernør, milliardæren Roman Abramovitj, har sluset store millionbeløb fra egen lomme ind i byfornyelse, varmesystem og vejnet i den fattige, nedslidte provins.

Foto: Bent Nielsen

Et lys i mørket. De heldige i Tjukotka har de senere år oplevet den luksus at kunne flytte ind i nybyggede huse.

Foto: Bent Nielsen

Det er vanskeligt at spå om disse børns fremtid. Den afhænger helt af, om Tjukotka-provinsen finder en vej ud af sin økonomiske tilbageståenhed.

Læs mere i Aitalina W. Alexeeva og Mads Fægteborgs bog: Bjørnen og de små folk i Nord: Beretninger om Rusland og dets oprindelige folk.

Kontakt: Bent Nielsen, Institut for Eskimologi, KU. Tlf. 35 32 96 63, og

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100