Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Diabetes i kraftig vækst i Grønland

Fra at være næsten ikke-eksisterende har diabetes i Grønland de seneste årtier været i kraftig vækst. Nye forskningsresultater peger på, at det er samspillet mellem livsstilen og genetikken, som er afgørende for udviklingen af diabetes.

Af
Der var ingen sikker viden om udbredelsen af diabetes i Grønland, da forskere fra Steno Diabetes Center og Statens Institut for Folkesundhed omkring årtusindskiftet gik i gang med en undersøgelse. De seneste tal gik tilbage til slutningen af 1960’erne og viste, at meget få grønlændere havde diabetes i sammenligning med den vestlige verden.

Nyere undersøgelser fra Canada og Alaska tydede ganske vist på, at diabetes var i klar stigning i den oprindelige befolkning i de arktiske egne. Men alligevel har det overrasket forskerne, at diabetes, fra at være næsten ikke-eksisterende i 1960’ernes Grønland, gennem de seneste fyrre år har udviklet sig til noget, der minder om en folkesygdom.

I den høje ende
Den kliniske test af undersøgelsespersonerne slår nemlig fast, at 10% af de omkring 1000 undersøgte personer fra Nuuk, Qasigiannguit og fire bygder omkring Uummannaq havde type 2-diabetes, og at 12% havde udviklet nedsat glukosetolerance, som kan opfattes som et forstadium til diabetes (se boks).

Diabetes er dermed i dag langt mere udbredt i Grønland end i Danmark. Samlet er der hele 35% flere diabetikere i Grønland, som dog fordeler sig skævt med 60% flere kvinder og kun 15% flere mænd. Og det er en tendens, som holder i internationale sammenligninger med den vestlige verden som helhed. Også på internationalt plan er udbredelsen i den høje ende, men fortsat lavere end hos nordamerikanske indianere og befolkningerne på stillehavsøerne.

Genetisk sårbarhed

De mest iøjnefaldende risikofaktorer bag den epidemiske udvikling af diabetes er – ud over en arvelig belastning – fedme, lav fysisk aktivitet og for højt blodtryk, mens en kost med frisk frugt og sælkød synes at virke forebyggende.

- Det er faktorer, som vi i forvejen kender fra danske undersøgelser, siger læge Marit Eika Jørgensen fra Steno Diabetes Center, men det er påfaldende, at grønlænderne for de samme værdier for fedme og blodtryk har en lavere risiko for diabetes. Så vi kan ikke umiddelbart anvende de samme grænseværdier.

Graver man et spadestik dybere, er der ingen tvivl om, at den epidemiske udvikling på diabetesområdet hænger tæt sammen med den samfundsmæssige udvikling i Grønland gennem de seneste 50 år. Den grønlandske befolkning har gennem årtusinder levet under ekstreme klimatiske og fysiske forhold og har bjærget den daglige føde som fangere. Det har fremmet udviklingen af gener, som har gjort det muligt at holde et højt blodsukker og akkumulere fedt til hårde tider.

I dag er fangst og fiskeri for størstedelen af befolkningen først og fremmest en fritidsaktivitet, og den vestlige livsform med cola og fastfood og mange stillesiddende aktiviteter sniger sig mere og mere ind. Det betyder, at evnen til at opbygge et højt blodsukkerniveau og fedtdepoter fra at være en fordel er blevet en helbredsbelastning:

- Jeg tror, at diabetes er mere udbredt i Grønland end i Danmark, fordi grønlænderne er mere genetisk sårbare over for sygdommen, lyder Marit Jørgensens bud på en grundlæggende forklaring. Man kan sige, at det er samspillet mellem livsstilen og genetikken, som er afgørende. Et højt blodsukker og evnen til at opbygge fedtdepoter er en fordel under ekstreme fysiske forhold. Men når man rører sig mindre og begynder at spise andre ting, vil de samme gener fremkalde diabetes.
Da det ikke er muligt at ændre generne, kræver en forebyggende indsats mod diabetes, at der sættes ind over for de nye livsstilsproblemer i Grønland.

Større opmærksomhed fra sundhedsvæsnet

Blandt undersøgelsespersoner med diabetes var 70% ikke klar over, at de led af sygdommen. Det er mange i forhold til undersøgelser i Danmark, hvor tallet ligger på omkring 50%. Problemet er, at selv om man ikke har mærkbare symptomer på diabetes, kan man sagtens være i gang med at udvikle komplikationer. Så det er vigtigt at afsløre et diabetestilfælde på så tidligt et tidspunkt som muligt.

- I Grønland er der ikke så meget fokus på de kroniske sygdomme, sandsynligvis fordi man i de små grønlandske samfund ofte står med de akutte, fysiske problemer som f.eks. ulykker, forklarer Marit Jørgensen. Det er derfor vigtigt, at man i sundhedsvæsnet bliver mere opmærksom på risikofaktorer som fedme, højt blodtryk og forhøjet kolesteroltal, så man på den måde fanger diabetestilfældene, før komplikationerne allerede har gjort skade.

Uventede resultater
Et par af delresultaterne i undersøgelsen har givet forskerne bag diabetesundersøgelsen grå hår i hovedet, fordi de gik imod de forventede resultater.
Det var forventet, at man ville finde den højeste forekomst af diabetes i Nuuk, fordi den vestlige livsform er mere udbredt her end i det øvrige Grønland, og at den laveste udbredelse omvendt ville være i de fire bygder, som i højere grad har rod i det gamle fangersamfund. Det forholdt sig omvendt. Uummannaq-bygderne havde 14,5% med diabetes, Nuuk og Qasigiannguit 8-9%.

- Vi har ledt efter metodeproblemer, men hælder mest til, at det høje tal skyldes indavl. Bygdebefolkningen er ikke blevet blandet så meget op med blod udefra, og det kan have skabt en defekt i insulinproduktionen og dermed en større risiko for at udvikle diabetes, siger Marit Jørgensen.

En sammenligning mellem udbredelsen af diabetes i Grønland og blandt grønlændere i Danmark gav også et uventet resultat, idet tallet kun var 12% i Danmark. Forventningen var, at grønlænderne i Danmark ville have en markant højere forekomst, fordi Danmark er længere fremme med den vestlige livsform.
Forskerholdet forklarer den moderate forskel med, at de grønlandske kvinder i Danmark er slankere end deres søstre i Grønland, og at relativt mange grønlændere i Danmark er af blandet dansk-grønlandsk oprindelse og derfor mindre genetisk udsat end den grønlandske befolkning som helhed.

Indhold 3/03


Foto: Magnus Elander

Grønlandske fangere har gennem tusinder af år udviklet gener, som gør det muligt at holde et højt blodsukker og opbygge fedtdepoter til hårde tider. I et moderne samfund præget af fastfood og mange, stillesiddende aktiviteter er denne genetiske disposition blevet en helbredsbelastning, som bl.a. kan forklare de mange diabetestilfælde i Grønland.

 

Læge Marit Eika Jørgensen fra Steno Diabetes Center er en af hovedkræfterne bag den grønlandske diabetesundersøgelse.

 

Kontakt: , Steno Diabetes Center, maej@steno.dk

Fakta om diabetesundersøgelsen
Diabetesundersøgelsen i Grønland er en del af en større sundhedsundersøgelse i Grønland, som blev gennemført fra 1999-2001. I diabetesdelen indgår 917 personer fordelt på tre områder: Nuuk, Qasagiannguit og tre bygder omkring Uummannaq.

Hovedresultatet af undersøgelsen er, at 10,8% af mændene og 8,8% af kvinderne havde udviklet diabetes, og at henholdsvis 9,4% og 14,1% havde nedsat glukosetolerance, som kan være et forstadium til diabetes. 70% af diabetestilfældene var ikke tidligere blevet diagnosticeret. Blandt årsagerne er tidligere diabetes i familien, fedme, alder og alkohol fremtrædende, mens en kost med frisk frugt og sælkød synes at virke forebyggende.

Undersøgelsen koncentrerer sig om type 2-diabetikere. Denne gruppe har nedsat følsomhed for insulin og vil typisk i en årrække kompensere ved at producere mere insulin. På et tidspunkt kan kroppen ikke længere producere tilstrækkeligt insulin, og personen udvikler type 2-diabetes.
Hjertekarsygdom er langt den hyppigste komplikation, men også øjen- og nyre- og nerveskader er almindelige ved længere sygdomsvarighed.

Diabetesundersøgelsen er gennemført af læge Marit Eika Jørgensen og overlæge Knut Borch-Johnsen fra Steno Diabetes Center og professor Peter Bjerregaard fra Afdeling for Grønlandsforskning på Statens Institut for Folkesundhed.



Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100