Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Vinterbyer: Med ryggen mod vinden
Med op til syv meter sne og meget få soltimer forvandler byer på den nordlige halvkugle sig hver vinter til gigantiske dybfrysere. Det stiller store krav til arkitekter og byplanlæggere.

Af Charlotte Pries
Det kan være livsfarligt at vove sig udenfor i arktiske byer. Meget sne, lave temperaturer og kraftig vind betyder, at byerne bliver udsat for ekstreme vejrforhold hver vinter. Vinden kan være så kraftig, at børn ikke kan gå i skole, eller at granvoksne mænd må klamre sig til nærmeststående lygtepæl for ikke at blæse væk. Om vinteren er der dage, hvor den intense vind slår revner i husene, flytter tonstunge firehjulstrækkere og stopper busser og fly.

De ekstreme klimaforhold om vinteren er dagligdagen i mange vinterbyer verden rundt (se faktaboks). Det kræver, at der bliver taget særlige hensyn til arkitektur og byplanlægning.

Maksimal beskyttelse
En af de få eksperter på feltet er arkitekt, maa Irving B. Jensen fra Arkitektskolen i Århus, som de seneste par år har studeret vinterbyer gennem et forskningsprojekt støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd.

Han fik ideen til at forske i vinterbyer gennem sine knap ti år i 90erne som byplanlægger i Nuuk. Her begyndte han at undre sig over, at byplanlægningen i polaregnene ikke blev genbrugt i andre arktiske byer. Der var meget, der kunne sammenlignes, for eksempel ydre faktorer som sne, kulde og meget lidt sollys i en lang vinterperiode. Ud af dette voksede forskningsprojektet Arktisk Bybygning, som siden 1999 er blevet støttet af adskillige fonde.

Siden er det blevet til studiebesøg i flere håndfulde vinterbyer i Canada, Kina, Japan, Grønland, Island, Færøerne, Nunavut og de skandinaviske lande. Det har givet et virkelig godt kendskab til de problemer, man som arkitekt og byplanlægger står overfor, når man skal bide skeer med de barske og til tider uvenlige omgivelser.

- Det helt afgørende er, at man planlægger byerne og bygger boligerne, så de giver indbyggerne den maksimale beskyttelse mod vind og vejrforhold, forklarer Irving B. Jensen.

Han peger på, at det er interessant og meget illustrativt at studere de mere utopiske bud på, hvordan man beskytter menneskene mod det lunefulde klima i vinterbyerne.

En verden for sig
Som eksempel nævner Irving B. Jensen ideen om at bygge en båndby. Her skulle der ifølge planlæggerne kunne bo 100.000 mennesker med boliger, skoler og butikker samlet, så ingen på noget tidspunkt ville være tvunget til at bevæge sig ud i den kolde verden udenfor.

Eller man kunne forestille sig Manhatten under en gigantisk glaskuppel. Udenfor kan århundredets snestorm rase, så befolkningen må kæmpe for at holde samfundet i gang. På den anden side af glasset bevæger de sommerklædte indbyggere sig rundt, nyder en kop kaffe på torvet under palmerne og lytter distræt på nyhederne om al tumulten uden for kuplen.

Irving B. Jensen indrømmer, at glaskuplen næppe bliver en realitet, men det er ikke umuligt at skabe en by, der nærmer sig utopierne. I den canadiske storby Montreal har arkitekter og byplanlæggere skabt en bydel, hvor de vigtigste bygninger er forbundet via over- og underjordiske tunneler, gange og gangbroer. Det betyder, at det i Montreal er muligt at blive født, gå på biblioteket, i kirke, i biografen eller på universitet - det kan også lade sig gøre at shoppe eller arbejde, eller få lægebehandling alt sammen uden at stikke næsen udenfor i kulden.
Opmålinger viser, at der er 29 kilometer gangsystemer forbundet med ti metrolinier, der betjener kontorfolk i mere end 2000 forretninger. I alt færdes en halv million mennesker dagligt i gangene.

Man lever med klimaet
Nuuk er ikke Montreal. I begyndelsen af 90erne var der en rundspørge i Nuuk, som gik på, om bymidten skulle overdækkes. Nuuks indbyggere svarede, at de ikke ønskede at blive pakket ind. Hvor canadierne betragter vinteren som et nødvendigt onde, lever grønlænderne oftest fint med sneen og elementernes rasen.

- Det karakteristiske for grønlænderne er, at de føler sig tæt på både naturen og byen, fortæller Irving B. Jensen. En orkan midt om vinteren er ikke altid nok til at få folk til at blive indendørs. Man lever med klimaet og klæder sig på efter forholdene.

Temperaturer under 20 grader med tæt snevejr og brutale vindforhold får indimellem Nuuk til at gå i sort nogle dage. I de tilfælde kan butikker holde lukket og børnene blive hjemme, men det varer aldrig længe, før gaderne igen summer af liv.

Irving Jensen har haft meget fokus på Nuuk i sit projekt. Byen bærer præg af forhastet byggeri, som skød op i 1960erne, da beboere fra de nedlagte bygder i tusindvis strømmede til landets hovedstad. Resultatet var store, triste betonklodser i sort-hvide farver side om side med familiehuse i en uskøn boligblanding.

- Ofte har man fokuseret på en lygtepæl af gangen og ikke tænkt i helheder og visioner, konstaterer Irving Jensen.

Livlig debat i Nuuk
Alligevel ser han på fremtiden med en god portion optimisme. Der er nye, velfungerende og arkitektonisk vellykkede boligkvarterer som f.eks. Kangillinnguit og Antenneområdet, og der er bygninger som kulturhuset Katuaq og Naturinstituttet, som kan sætte en arkitekt i godt humør.

Katuaq er placeret i Nuuks bymidte og er arkitektonisk værd at skele til for det fremtidige byggeri i byen. Den spektakulære bygning binder så at sige bymidten sammen, er placeret hvor det sner og har et stort indendørs fællesrum, hvor forskellige aktiviteter kan foregå.

Naturinstituttet er et godt eksempel på en bygning, som er placeret hensigtsmæssigt i naturen. Den ligger højt, men i nord-sydretning, så den fremherskende nordenvind smyger sig langs bygningen. Samtidig lader de store vinduespartier i sydgavlen så meget af det sparsomme lys som muligt slippe ind i den mørke tid.

For øjeblikket er der en livlig debat om, hvordan Nuuk skal udvikles frem til 2050. Irving Jensen har sammen med arkitektfirmaet Jan W. Hansens Tegnestue bidraget med et forslag om Nuuk, som fik en førstepræmie i en prisopgave om Byens Fremtid udskrevet af Statens Kunstfond.

Planlægningen og bybygningen i Nuuk har det godt ifølge Irving Jensen. Nuuk Kommune har i 2000 udarbejdet en rapport Nuuk 2050, hvor Nuuks fremtidige udvikling er blevet lagt frem til offentlig debat. Der er i den forbindelse peget på to udviklingsmuligheder for Nuuk, og det har allerede fremkaldt adskillige kommentarer og bemærkninger.

- Det er et vellykket eksempel på, hvordan man kan diskutere visioner for en fremtidig byudvikling, som mange andre vinterbyer sagtens kunne lade sig inspirere af, slutter Irving B. Jensen.

 

Indhold 3/02

Foto: Nuuk Kommune

Arkitekten Ralph Erskines forslag til en bebyggelse i Resolute Bay i Nord-Canada. Husene er placeret inden for en bymur, som yder beskyttelse mod de kraftige vinde.

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100