Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Uppik - en grønlandsk græsrod


Grønland har fået sin første græsrodsorganisation, som har sat sig for at sikre bæredygtighed i naturen og miljøet.

Grønlands første, folkelige miljø- og naturorganisation, Uppik, er kommet godt fra start. Ikke alene er der i løbet af få måneder kommet mere end 50 medlemmer - og det er meget efter grønlandsk målestok - men der er også dannet et netværk, som dækker næsten alle større byer i Grønland.

Også på den politiske scene har Uppik haft succes. Kun få måneder efter stiftelsen i januar 2002 fik organisationen status som høringspartner, da den nye fuglebekendtgørelse skulle på plads. Og så har landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt, meldt sig som medlem, selvom den formelle indmeldelsesblanket og opkrævning endnu mangler at blive sendt ud.

En ildsjæl fra Ilulissat
Ildsjælen bag Uppik hedder Jens Peter Lange. Han er studievejleder i Ilulissat, men i denne sammenhæng er den vigtigste information, at han færdes meget i den grønlandske natur uden at gå på jagt. Og det var i naturen han hentede inspirationen:

- Jeg sad en dejlig dag i en båd ude i Diskobugten og kom til at tænke på, at det var underligt, at der var så få fuglearter. Hvor var alkene og havternerne? I 1970erne så man masser af fugle, når man var ude at sejle.

Jens Peter Lange besluttede sig til at arbejde for, at jagt og fiskeri skulle være bæredygtigt. Og vil man nå det mål, må man ændre grønlændernes holdning til naturen.

- Grønlænderne elsker naturen, men har ikke fornemmelse for at behandle den på en bæredygtig måde, konstaterer Jens Peter Lange. Vi har en gammel talemåde, som siger, at når vi kommer i naturen, så spiser vi den.

Jagt og ægindsamling er en del af en gammel udflugtstradition, og det betyder, at der stadig bliver gjort alt for stort et indhug i naturressourcerne i de befolkede områder.

Mødt med skepsis
Selvom Uppik er kommet godt fra start, er det ikke nogen nem opgave at ville ændre holdningerne til natur og miljø i Grønland. Jens Peter Lange har mange diskussioner, hvor han kommer, og han bliver ofte mødt med en del skepsis:

- Mange bliver sårede, når jeg kritiserer dem for at udnytte naturen for meget, så det kan være svært at få budskabet igennem.

Men Uppik lægger i sit arbejde meget vægt på at ændre mentaliteten hos børn og unge og har et tæt samarbejde med pædagoger og lærere.

Søger indflydelse
Uppik har foreløbig haft held til at påvirke lovgivningen om jagtret og fået hævet aldersgrænsen fra 12 til 16 år. På længere sigt går organisationen ind for, at der skal aflægges en jagtprøve for at få jagtret.

Et andet mål er at få indført en balanceret kvoteordning, som kan forhindre en zig-zag-kurs mellem totalt jagtforbud og fri jagt.

For øjeblikket taler Uppik i pressen for et forbud mod af sælge fugle, som er skudt med blyhagl. Dermed går organisationen imod Landsstyrets beslutning om at udskyde forbuddet mod blyhagl et år, så det først træder i kraft fra 2004. Jens Peter Lange mener, at sundhedsfaren ved blyhagl er så stor, at de bør forbydes allerede fra i år.

I det hele taget forsøger Uppik at påvirke lovgivningsprocessen både indirekte gennem radio og fjernsyn og på offentlige møder og direkte ved et samarbejde med politikere og andre organisationer.

- Problemet har tidligere været reguleret gennem et samarbejde mellem Hjemmestyret og KNAPK (fangernes organisation), der som rettesnor har haft penge og indtjening og ikke bæredygtig udvikling, forklarer Jens Peter Lange.
Med Uppik sneuglen med det skarpe syn skulle der nu været rådet bod på det.

Indhold 3/02

Foto: Knud Lange


Jens Peter Lange er initiativtager til Grønlands første græsrodsbevægelse

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100