Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Grønlandske søer: Et simpelt og sårbart liv

Der er relativt få eller slet ingen fisk i de grønlandske søer, og en stor undersøgelse peger på, at en eventuel fremtidig temperaturstigning vil have stor effekt på fiskebestanden og livet i søerne og økosystemerne som helhed.

Af

Grønlandske søer uden adgang til havet er ikke noget eldorado for fisk. De er dækket af tyk is størstedelen af året og rummer meget lidt næring. Så de få fiskearter er ofte små eller magre, fyldt med parasitter og lever et liv på randen af eksistensminimum.

Og udsigten for fiskebestandene er ikke gunstige, hvis Grønland bliver ramt af de temperaturstigninger, som en del forskere forudser vil komme. Et varmere klima vil ganske vist tilføre søerne mere næring og forbedre fødebetingelserne for fiskebestandene i dybe søer, men det vil paradoksalt nok kunne blive en trussel mod de i forvejen pressede fiskearter i lavvandede søer.

Mere føde, mindre ilt
Forskningsprofessor Erik Jeppesen fra Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg har som leder af et stort, tværfagligt projekt (se boks) undersøgt mere end 100 søer i Nord-, Vest- og Nordøstgrønland. Han forklarer paradokset sådan:

- Hvis der siver flere næringsstoffer ind i søerne, vil der i løbet af sommeren komme mere plantevækst og alger, og det bruger ilten i vandet i løbet af vinteren. Det kan blive en katastrofe for fiskene i de lavvandede søer, hvor der ikke længere vil være ilt nok.

Fjeldørrederne i de lukkede, lavvandede søer overlever i dag kun, fordi søerne er så næringsfattige, at det meget lave iltforbrug om vinteren levner tilstrækkeligt til fiskene. Resultatet af de nøjsomme livsvilkår er, at der har udviklet sig en speciel type fjeldørred, som kan gyde ved en størrelse på under 10 centimeter.

Vanskelig spredning
Der er meget få arter af fisk og hvirvelløse dyr i de grønlandske søer. Både fordi vandet er koldt, og fordi disse dyr har svært ved at finde vej over havet fra de mere artsrige kontinenter. Der er f.eks flest fiskearter i Vestgrønland fjeldørreder, hundestejler og laks som ligger relativt tæt på Canada, og færrest i Østgrønland, hvor man kun finder fjeldørreden. Det samme gælder for de hvirvelløse dyr (se figur).

- Et varmere klima vil give plads til arter, som foretrækker mere tempereret vand, men i første omgang vil vi ikke se nye fisk i de grønlandske søer, siger Erik Jeppesen. I Nordøstgrønland skulle de f.eks. komme fra Island, som ikke alene har få arter, men ligger så langt væk, at det er svært at forestille sig, at fiskeæggene kan klare lufttransporten over havet med fuglene. Der vil også være træghed blandt de hvirvelløse dyr. De grønlandske søer vil derfor være meget sårbare over for klimaændringer.

Erik Jeppesen mener, at de nye arter i sidste ende vil brede sig til de varmere, grønlandske søer. Men det vil tage mange, mange år ad naturlig vej, og inden det sker, vil fiskebestanden være påvirket, og flere søer måske tømt for fisk. I forvejen er der i dag kun fisk i skønsmæssigt 30-40% af søerne.

- Men tro nu ikke, at vi ønsker fiskeudsætninger i de fisketomme søer, siger Erik Jeppesen. Udsætninger har haft meget alvorlige følger for dyrelivet i amerikanske alpesøer, og Grønland er et af de få steder i verden, hvor der fortsat forekommer naturligt fisketomme søer.

Mudderet fortæller historie
Fem år har forskerne foreløbig fulgt samspillet mellem klimaet og livet i søerne og undersøgt alle leddene i fødekæden fra fisk til bakterier. De har set, hvor følsomme de grønlandske søer er, og hvor små ændringer, der skal til for at rykke balancen mærkbart. Selv mindre variationer i længden af den isfrie periode har f.eks. vist sig at påvirke fødekæden, som er relativ simpel, ofte med kun 1-2 arter i hvert led. De har også set at fisk i langt højere grad styrer søernes økosystem end på vore breddegrader.

Søerne er udvalgt, så de dækker meget forskellige temperaturforhold, størrelse, dybde og beliggenhed. Den store spredning giver forskerne et værdifuldt indblik i forholdet mellem planter og dyrelivet under meget forskelligartede betingelser. Det er en nyttig viden i sig selv, men kan også indirekte belyse, hvordan livet i søerne har udviklet sig siden den sidste istid.

- Vi henter borekerner op af søbunden og undersøger mudderet for rester af krebsdyr, fortæller Erik Jeppesen. Det kan bruges til at beregne, hvor mange fisk og vandplanter, der har været, fordi vi kan bagudskrive den viden, vi har om forholdene i nutidens søer. Andre i projektgruppen kigger på rester af dansemyg og kiselalger, der kan fortælle om ændringer i temperaturen, saltholdigheden og næringsstofniveauet.

Mudderet fortæller, at søerne ofte har været mest næringsrige i den første periode efter istiden, og at de har haft flere planter end i dag, selvom der har været koldere. Forklaringen er, at jordens næringsstoffer er blevet skyllet ned i søerne, fordi der ikke har været så mange planter på landjorden. Senere er søerne blevet mere og mere næringsfattige i takt med, at plantevæksten har spredt sig på land og har snuppet næringen.

- Men vi kan også se, at der er sket dramatiske ændringer undervejs, fordi klimaet har ændret sig, siger Erik Jeppesen. Vi kan f.eks. følge den varmeperiode for 1000 år siden, som iskerneboringerne også har registreret, og kan se, at det har givet mere næring til søerne.

Desværre har det endnu ikke været muligt at finde ud af, om de mange lavvandede, fisketomme søer tidligere har indeholdt fisk. Mange steder er kronologien i sedimentet nemlig forstyrret på grund af isskuringer mv., og det har ødelagt mange af de informationer, som mudderet ellers gemmer på.

Erik Jeppesen beklager i øvrigt, at der kun i begrænset omfang er sat penge af til en løbende monitering af søerne i Grønland. Netop intensive, systematiske moniteringsprogrammer har vist sig særligt værdifulde til vurdering af effekter af snigende ændringer i miljøforhold, herunder klimaændringer.

Indhold 3/02

Figuren viser, at artsantallet af små krebsdyr er
1) lavest i Nordøstgrønland, som er kold og er langt fra artsrige egne som Europa og Nordamerika,
2) højere i Vestgrønland, i nogen grad på grund af en højere temperatur, men især fordi der er bedre spredningsmuligheder fra Nordamerika,
3) stiger fra Island over Færøerne og til Nordeuropa på grund af stigende temperatur og bedre spredningsmuligheder og
4) falder igen i spanske lavvandede søer, som er udsat for et hårdere klima med periodisk udtørring og saltpåvirkning.
Forskellene i spredningsmulighederne gør, at en klimaændring vil få større konsekvenser i Grønland end i f.eks. Europa, hvor de arter, der forsvinder pga. ændringen, hurtigere vil blive erstattet af nye arter.

 

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100