Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Bakteriejagt i grønlandsk sodavand

Freden blev spoleret i den smukke Ikkafjord, da et hold mikrobiologer og dykkere i sommer gik på jagt efter bakterier i den undersøiske søjlehave på bunden af fjorden. Det endelige mål med jagten er at finde nye bakterier i søjlernes indre.

Af Uffe Wilken og Peter Stougaard

Der er ikke plads til de sofistikerede arbejdsmetoder, når arbejdshandskerne består af millimetertykt neopren. Til gengæld er metoderne effektive, og sommerens ekspedition til den sydvestgrønlandske Ikkafjord fik da også indsamlet rigeligt med prøvemateriale af både mineralsøjler og det kildevand, der løber inde i søjlerne og er årsagen til, at søjlerne krystalliseres ud i det blå fjordvand.

Ikkafjorden var i perioden 1995-1997 genstand for en intens forskningsindsats fra geologer, zoologer og botanikere. Årsagen var, at de undersøiske søjler af mineralet ikait netop var blevet genopdaget, og at videnskaben stort set intet vidste om dette unikke fænomen. Resultaterne fra de tre ekspeditioner har været omtalt vidt og bredt og har også fanget mikrobiologernes interesse på Bioteknologisk Institut.

Denne sommers ekspedition var en fortsættelse af de indledende undersøgelser, udført på prøvemateriale fra de tidligere ekspeditioner. Mikrobiologerne havde et behov for at få hentet friske søjler med levende bakterier hjem til laboratoriet, og deres indledende analyser har allerede vist, at det er helt nye bakterier, der er på spil inden i de spektakulære søjler.

Søjlevand og sugerør
Dykkerne havde på ekspeditionerne i midten af halvfemserne boret sprøjter ind i søjlerne tre forskellige steder i fjorden. Da dykkerne genså deres tappestationer, viste det sig, at sprøjterne ikke alene stadigvæk sad i søjlerne, men at forskellige kalkalger og udkrystalliseret ikait var vokset op omkring og havde cementeret dem godt fast i søjlerne. Vandet, der siver op gennem søjlerne, er den væsentligste nøgle til at forstå søjledannelsen, og derfor har aftapning af kildevand haft høj prioritet på alle ekspeditionerne. Også på denne sommers, for med vandets høje surhedsgrad på ca. 10,5, der svarer til gamle dages rengøringsmidler, er det rent soda-vand bakterierne trives i.

De foregående feltsæsoner havde dykkerne været nødt til at ligge stille og tålmodigt og uendeligt langsomt suge vand ud af søjlerne. I år slap de for de stivfrosne fingre, for takket være en simpel, men sindrig pumpe kunne dykkeren koble en slange på sprøjtens studs og mandskabet på land derpå suge vandet op, mens dykkeren svømmede rundt i det 4-5 grader kolde vand og udførte andre opgaver.

For at fange bakterierne, blev der savet tre søjler af, som først blev transporteret i kølekasse til det midlertidige feltlaboratorium hos Grønlands Kommando i Grønnedal. Det var vigtigt for bakteriernes og søjlernes velbefindende at opbevare og transportere prøverne ved temperaturer mellem 0ĂC og 5ĂC, ikke mindst fordi mineralet ikait har den sære egenskab, at krystalstrukturen kollapser og omdanner en fast søjle til det rene kalksand, hvis temperaturen stiger til over 6ĂC.

Videnskab og vaskepulver
Tilbage i feltlaboratoriet ventede der biologer og bakterier et større registreringsarbejde. De efterfølgende behandlinger af ikait-stykkerne skulle foregå hurtigt og koldt. Prøver fra søjlerne blev udtaget og udrystet i sterilt vand, før de blev spredt på skåle med bakterielle dyrkningsmedier. Skålene blev sat i køleskab, som havde den for ikait-bakterier foretrukne temperatur på 5 ĂC.

Ved ekspeditionens afslutning blev skålene pakket ned i kølekasser og transporteret til Bioteknologisk Instituts laboratorier i Hørsholm, hvor de mere forfinede DNA-analyser og vækstfysiologiske studier finder sted. Allerede på nuværende tidspunkt er der dukket en stribe nye bakterier op, og der venter mikrobiologerne mange timers møjsommeligt arbejde med at klassificere de isolerede bakterier.

Ikaitsøjlernes mikroorganismer har dog ikke kun grundvidenskabelig interesse. Bioteknologisk Institut og Grønlands Hjemmestyre håber også, at forskerne vil kunne udtage enzymer fra ikaitternes bakterier, som derpå kan kopieres og bruges i produktionen af nye industrielle enzymer.

Bakteriernes livsvilkår i søjlerne med lav temperatur og høj surhedsgrad ligner meget de forhold, man finder i vaskemaskiner. Så kan man producere enzymer fra bakterierne, der vil give vaskepulveret samme vaskeegenskaber ved lav temperatur som ved 60ĂC, er der en kæmpemæssig økonomisk og miljømæssig gevinst at hente på et lavere energiforbrug.

Sommerens projekt har dermed ikke alene skabt en ny vinkel på Ikkafjorden som videnskabelig arbejdsplads, men også vist, at et stykke videnskabelig grundforskning efter modning kan besidde et stort, økonomisk potentiale.
Uffe Wilken er cand. scient og freelance skribent. Peter Stougaard er lic.scient og forsker på Bioteknologisk Institut.

 

Indhold 3/02

Artiklens forfattere præsenterer en af de ikait-søjler, som kom med til Danmark. Ikait skal opbevares under 6°C, da kalkstrukturen ellers opløses og bliver til kalksand.

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100