Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Kulturmøder i Sydgrønland

Et stort kulturhistorisk forskningsprogram vil de kommende år tage hul på en række ubesvarede spørgsmål om nordboernes historie og kulturmøderne i Sydgrønland.

Af Poul-Erik Philbert

Forskningsminister Birte Weiss besøgte i august Grønland og nåede på sin rejse også til sydspidsen, hvor det officielle startskud gik til forskningsprogrammet 'Inuit og nordboer i Sydgrønland'.

Programmet er kommet til verden i et samarbejde mellem det nye Center for Grønlandsforskning, Sila, og lokalmuseerne i Narsaq, Nanortalik og Qaqortoq, som i de kommende år vil gå i clinch med en håndfuld, helt afgørende spørgsmål, som vi mangler svar på, hvis vi vil forstå den kulturelle udvikling i Grønland.

Nordbokolonierne

Fem projekter vil kaste nyt lys over nordboernes historie, fra den første kolonisering omkring år 1000 til nordboerne - stadig uvist af hvilke årsager - forsvandt fra Grønland i løbet af 1400-tallet.

Nordboerne var landbrugere, men drev også handel med bl.a. europæerne. I et projekt om handel og kommunikation vil forskerne bl.a. undersøge, hvad det betød for nordboerne, at det europæiske marked for hvalrostand svigtede i senmiddelalderen.

Et andet projekt vil undersøge landbrugsøkonomien gennem hele nordboperioden ved f.eks. at analysere dyreknogler, planterester og pollen fra affaldslagene ved en større nordbogård i Qorlortoq-dalen lidt nord for bygden Qassiarsuk.

Også kirkens rolle vil kommer under lup i et projekt, som vil datere og undersøge en gruppe mindre kirker ejet af storbønder og belyse deres forhold til bispesædet i Gardar.
De planlagte undersøgelser vil involvere arkæologi, historie, etnohistorie og historisk antropologi, men også metoder fra naturvidenskaberne bliver taget i brug. Isotopundersøgelser af menneskeknogler kan fortælle om datidens spisevaner og levevilkår, og boringer i de sydgrønlandske fjorde kan give viden om klimaets ændringer.

Rundt om Kap Farvel

I forskningsprogrammets anden del finder vi en række projekter under overskriften kulturmøder.

De sidste, større arkæologiske undersøgelser af bopladser fra Thulekulturen i Sydgrønland fandt sted i 1930'erne, og de tyder på, at inuit på et relativt tidligt tidspunkt nåede Grønlands sydligste egne. Nye forskningsprojekter vil forsøge at besvare spørgsmålet, om Thule-boerne nåede frem til Sydgrønland, mens nordboerne stadig levede der i senmiddelalderen. Også her vil naturvidenskaberne kunne give et bidrag med C-14-dateringer af inuit-bopladserne.

Et senere kulturmøde er kontakten mellem de østgrønlandske og vestgrønlandske befolkninger i landets sydligste del i Kap-Farvel regionen. Gennem en periode på ca. 200 år frem til sydøstkystens affolkning i 1800-tallet har vi beretninger om østgrønlændernes handels- og fangstrejser til vestkysten.

Med udgangspunkt i de europæiske handelsvarer, der er fundet på grønlandske bopladser, vil forskerne opbygge en kronologi for området. Hvor langt strækker disse kulturmøder sig tilbage i tiden, og hvilken betydning har de haft for den kulturelle udvikling?

Lykkes det med det omfattende forskningsprogram blot at besvare nogle af de mange spørgsmål, vil arkæologer og historikere stå med et materiale, som kan føre til en nyskrivning af Grønlands historie.

 

Foto: Jette Arneborg

Den danske forskningsminister Birte Weiss besøgte under sin tur til Grønland i august blandt meget andet Hvalsø Kirkeruin, som er den bedst bevarede kirkeruin fra nordbotiden.
 
Kontaktperson:
Centerleder
Sila
tlf. 33 47 34 40 Interesserede kan læse meget mere om Sila på centrets nye hjemmeside: www.sila.dk

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100