Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:


Tilbage på den rette hylde

De sidste genstande fra de enestående udgravninger på øen Qeqertasussuk er i løbet af sommeren vendt tilbage til Grønland. Det blev markeret med åbningen af en permanent udstilling på Qasigiannguit Museum.

Af Jens Fog Jensen
Tusindvis af arkæologiske genstande omhyggeligt nedpakket i store, forede trækasser har i løbet af sommeren foretaget den lange sejltur fra København til Grønland, hvor de har fundet hvile i Qasigiannguit Museums magasiner. De mest enestående genstande fandt dog hurtigt en blivende hædersplads på en permanent udstilling, som åbnede den 26. juni på Qasigiannguit Museum.

Velbevarede fund
Genstandene stammer fra udgravningerne i 1984-87 af bopladsen på Qeqertasussuk i den sydøstligste del af Disko Bugt. Siden har fagfolk på Københavns Universitet og Nationalmuseet omhyggeligt katalogiseret, analyseret og konserveret det omfattende materiale.

En broget flok af arkæologer, botanikere, zoologer og geologer gravede sig møjsommeligt - bl.a. ved hjælp af en specialfremstillet mikrobølgescanner - ned gennem 1000 års dybfrosne kulturlag og kunne med de mange, fantastisk velbevarede genstande give et detaljeret billede af livet i Vestgrønlands tidligste stenalder, Saqqaq-kulturen fra 2400 f. Kr.

Det vrimlede frem med redskaber af træ, ben og tak, som var utroligt velbevarede, fordi de havde ligget nedfrosset i den kølige skygge fra det nærliggende fjeld. Der var knive, skrabere og lansespidser, som man ellers kun er stødt på som løst fundne stenblade, men som her dukkede frem med skaft på. Sammen med velbevarede skåle og skeer af træ og harpunhoveder af tak og tand viser det en kultur, hvis redskaber og brugsting på mange måder var helt forskellige fra dem, vi kender fra historisk tid.

I møddingen fandt man hundredtusindvis af knogler fra Saqqaq-folkets måltider. Qeqertasussuk-boerne har som de fleste senere folkefærd i denne del af Disko-bugten især levet af grønlandssæl og ringsæl, men har også jævnligt haft lomvier, mallemukker eller søkonger på menuen.

Blandt møddingens ejendommelige knoglefund var også det hidtil nordligste fund af den nu uddøde gejrfugl. Gejrfuglen, der ikke kunne flyve, ynglede indtil 1800-tallet ved Island og New Foundland, og fundet af dens knogler ved Qeqertasussuk viser ligesom pollenanalyser og undersøgelser af jordlagenes indhold af insektrester, at klimaet i Saqqaq-tid var varmere end i dag.

Et vellykket forskningssamarbejde
Lokalbefolkningen og tilrejsende kan med udstillingen nu på nært hold opleve fundene fra Qeqertasussuk, som er udstillet i Grønlands ældst bevare træhus, Poul Egedes Hus fra 1734. Udgravningens historie bliver vist på plancher og i en stor montre, hvori et meterbredt stykke af møddingen er opstillet, og Qeqertasussuk-beboernes historie bliver fortalt gennem redskaber og en rekonstruktion af en Saqqaq-boplads.

Udstillingen bliver uden tvivl et aktiv for det moderne og veldrevne museum i Qasigiannguit og museumsleder Laila Mikaelsen. Hun stammer fra byen, og der er med hendes gode, lokale kontakter alle muligheder for, at fundene fra Qeqertasussuk for alvor er vendt tilbage til den grønlandske befolkning.

Der er hermed sat et foreløbig punktum for et meget vellykket forskningssamarbejde mellem lokalmuseet i Qasigiannguit og Nationalmuseet og Københavns Universitet.  

Indhold 3/99


Qeqertasussuk-udstillingen er i Poul Egedes hus til højre, som er Grønlands ældste træhus.

Udgravningerne på øen Qeqertasussuk i 1980'erne gav et væld af utroligt velbevarede redskaber.
 
Links:
Grønlands forhistorie på
Nationalmuseets hjemmeside

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100