Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Isens liv i rummet

Danske glaciologer flytter deres forskning ud i rummet. De håber, at et studium af isen på Mars og på Jupiters måne Europa kan kaste lys over de klimaundersøgelser, som bl.a. iskerneboringerne på Indlandsisen arbejder med.

Af Jens J. Kjærgaard
I sommeren der svandt sad lektor, lic.scient Dorthe Dahl-Jensen på forskerhotellet KISS i Kangerlussuaq. Hun tænkte mest på de nære ting, men ind imellem gik tankerne på langfart. Til polarkalotterne på den røde planet Mars og til Europa, den store isdækkede måne i kredsløb om Jupiter.

Det kræver en forklaring. Her kommer den: Dorthe Dahl-Jensen har just fra det nye Freja-program fået 5 millioner kroner til et forskningsprojekt, 'Ice in the Planetary System - The Life of Ice', der skal give ny viden om de ganske særlige forhold, som hersker på de to fjerne, kolde kloder. Og den amerikanske rumstyrelse har givet den danske glaciolog grønt lys for et interplanetarisk samarbejde. Det blev aftalt ved møder i Houston i Texas.

Varm interesse for is
Siden studentertiden har Dorthe Dahl-Jensen haft en varm interesse for isens verden. Hun fik i 1981 - i studentertiden - et fristende tilbud om et ophold ved et isboringsprojekt på den amerikanske radarstation DYE-3 på det sydlige hjørne af Indlandsisen. Jatak, sagde hun, og da boringerne var gennemført, havde hun fået et rigtig varm interesse for glaciologi, studiet af isens verden.

Hun har mest beskæftiget sig med teorierne, altså anvendelse af modeller, der kan beskrive fænomener dybt nede i iskappen på Grønland. Men der er faktisk en masse fysisk arbejde under lange feltsæsoner i Grønland, både for Dorthe Dahl-Jensen og hendes mand, Jørgen Peder Steffensen, der også er glaciolog. Parret har ofte haft deres drenge Rune, Svend og Gorm med til Kangerlussuaq, deres logistiske base i nord. Familien har kort sagt en spændende og krævende tilværelse.

Mod Mars og Jupiter
Som en helt ny aktivitet, der næppe kræver deltagelse i ekspeditioner, sendte Dorthe Dahl-Jensen en ansøgning til Forskningsforum. Hun ville gerne i gang med undersøgelser af isen i polarområderne på Mars og på Jupiters store måne Europa, hvor der måske kan være livsformer i et koldt ocean.

- Viden om forholdene på fjerne, kolde kloder kan hjælpe os til at forstå isens natur på vor egen klode, siger hun

- Jordens store iskapper i nord og syd spiller en væsentlig rolle for vort klimasystem. Sagt med fagjargon er den sejtflydende jordiske is et poly-krystallinsk materiale, der er forholdsvis tæt på smeltepunktet. Vi kan se, at urenheder i isen påvirker dens flydeegenskaber og struktur, og disse sammenhænge vil vi i projektet belyse med praktiske forsøg og med teoretiske modeller. De herved udviklede flydelove skal så anvendes til forbedret datering af iskerner, til øget forståelse af, hvordan folder kan opstå i is tæt ved bunden af de store iskapper og til modellering af isens flydning i iskapperne. Isens struktur spiller også en stor rolle for spredningen af de stabile iltisotoper, der danner grundlag for klimaforskningen fra iskerner.

Isen på Mars' nordpol består fortrinsvis af vand, men med et meget højt indhold af urenheder. Modellering af denne iskappe vil give øget forståelse for, hvorledes iskappen 'lever' nu og dens forhistorie. På Europa er der observeret et lag is med en krakeleret overflade. Der spekuleres på, om isen er 100 m eller 25 km tyk, og om der findes vand under isen. En heat flow model kombineret med en model for iskrystallernes vækst vil kunne klargøre forholdene, særlig når resultaterne sammenlignes med de tilgængelige observationer.

Det vil være en udfordring at arbejde med is på Europa, da forholdene er så anderledes end på Jorden. Overfladetemperaturen er målt til 100K, det vil sige - 163 grader C. Altså væsentligt koldere end den værste jordiske fimbulvinter registreret i videnskabsfolkenes databanker.

10 grader koldere
Forskerne er slet ikke færdige med at samle oplysninger om klimaskift på Grønland over tusinder af år. Den nyeste oplysning er, at temperaturen var 23 grader lavere end nu, da den sidste Istid var værst. 10 grader koldere end hidtil antaget.

Dorthe Dahl-Jensen var hovedforfatter til denne 'bagudsigelse', som i fjor kunne læses i det internationale videnskabelige tidsskrift Science.

- Vi kan stadig lære meget af GRIP-boringen på Summit, toppunktet af Indlandsisen, og af den tidligere boring ved radarstationen DYE-3 henved 865 km længere mod syd, siger hun.

Det tykke isdække er en isolerende vinterdyne, der kan holde på både kulde og varme. Den danske forskergruppe har med computere regnet sig frem til en detaljeret og sandsynlig temperaturhistorie, der rækker 50.000 år tilbage i tiden, som iskappen husker det. Gruppen brugte en metode, der kaldes 'Monte Carlo Inversion'.

- Vi foretog en statistisk behandling af tusinder og atter tusinder af mulige hændelsesforløb, som alle ville føre frem til de temperaturer, der i dag kan måles i hullet, siger Dorthe Dahl-Jensen.

- Ingen hukommelse er perfekt, heller ikke isens. Kortvarige udsving, der hændte helt tilbage i den store istid, er visket bort. Men den lille istid midt i vort årtusinde er bevaret.

Kurven viser altså, at den sidste istid var næsten 10 grader koldere end klimamodellerne har forudset. Men resultaterne er uomtvistelige, for målingerne er foretaget direkte på resterne af kulden.

Ingen skrækscenarier
Forskerholdets undersøgelser gælder som sagt fortidens klima, men det er naturligt at spørge, om resultaterne vil indgå i computerforudsigelser om fremtidens vejrlig.

- Vi er generelt meget forsigtige med at svare på spørgsmål, der lægger op til skrækscenarier om en løbsk drivhuseffekt, en kaotisk Golfstrøm, en ny istid eller en Jord med febertemperaturer, siger Dorthe Dahl-Jensen.

- Jeg er selvsagt imod forurening, især med PVC og andre stoffer, som mindsker frugtbarheden, både hos mennesker og andre livsformer. Fossile brændstoffer er jeg ikke så bange for, de er dog ikke det mest unaturlige, og hvis mennesket forsvandt, ville Jordens klima relativt hurtigt finde en ny og formentligt stabil balance. Det ville ikke tage mange tusinde år.
 

Indhold 3/99

 

Foto: Geofysisk Afd., KU

Dorthe Dahl-Jensen står i spidsen for nyt dansk projekt, som skal studere rumis på Mars og Jupiters måne. Her er hun fotograferet under sit arbejde ved iskerneboringerne på Indlandsisen, som hun også denne sommer har været travlt beskæftiget med.
 
Se også:

Fjerne planeters liv

NASA's hjemmeside

Geofysisk Afdeling

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100