Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Rekord blev slået

Sommerens iskerneboringer på Indlandsisen overgik alle forventninger. Dermed er projektet tilbage på rette kurs efter tilbageslaget i 1997, hvor boret satte sig fast.

Af

North GRIP 99 var en ubetinget succes. Alt gik godt, boret nåede 1751 m ned i isen, og boreholdet har dermed genvundet det tabte terræn og mere til. Faktisk har vi slået en hastighedsrekord, som blev sat på den amerikanske Byrd-station I Antarktis i 1968, melder forskerholdet, som i august vendte hjem fra boringen på indlandsisen. I år 2000 tager vi for alvor fat. En 1.298 m lang istap er pakket ned og venter i kølehus på en grundig undersøgelse.

Ny boring
Projektet er en naturlig fortsættelse af GRIP, der sluttede i 1992, en boring ned til klipperne under Summit, det højeste punkt på Grønland. Det vil give værdifuld ny viden om Jordens klima, og derfor var det en enorm skuffelse, da boret i 1997 satte sig fast i 1371 m dybde og ikke lod sig vriste løs i 1998.

Den logiske løsning var at foretage en ny boring ved siden af den første, ellers ville det allerede investerede være tabt. Heldigvis accepterede Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd og de udenlandske partnere, at projektet gik videre. Det var helt afgørende, at en ny boring kom i gang med det samme. Ellers kunne ÔborebisserneÕ ikke bruge den eksisterende infrastruktur, som om 3-4 år vil være begravet i sne.

Is helt ned
North GRIP er mindst lige så interessant som GRIP-boringerne. Radarmålinger har afsløret, at der er uforstyrrede lag næsten helt ned til bunden, der er så flad, at man kunne tro, at signalerne kastes tilbage af smeltevand. Sådanne søer kendes fra den russiske Vostok-station i Antarktis, hvor jordvarme smelter undersiden af den tykke bræ. Men i Grønland er der is hele vejen ned. Og det giver håb om, at prøver fra de nedre, uhyre tynde lag vil fortælle om Grønlands nedisning for flere millioner år siden.

GRIP-projektet hentede en godt tre kilometer lang istap op fra den grønlandske indlandsis. Samtidig borede amerikanerne et tilsvarende hul 28 km ved siden af; det kaldes GISP. Men det viste sig, at den meget fine overensstemmelse mellem iskernerne brød sammen for is mere end 90.000 år gammel. Og specielt for is fra den sidste varme periode før vores egen gav problemer med fortolkningen. Derfor tog de danske glaciologer initiativet til projekt North GRIP 315 km længere mod nordvest.

Kobling mellem syd og nord
Samtidig tyder noget på, at større klimaforandringer begynder på den sydlige halvkugle 1.000-1.500 år før, de rammer i nord.

- Jeg er helt sikker på, at der er en kobling, og forklaringen skal ikke søges i det store vejrmaskineri, men i havets strømme, siger professor Claus U. Hammer.

- Derfor er gruppen også med i det igangværende fælleseuropæiske EPICA-program i Antarktis. Det skulle gerne give os større indsigt i de kræfter, som styrer klodens klima og giver pludselige udsving med temperaturstigninger på 15 graderC under en istid.

Holdet er kommet hjem, arbejdstøjet er vasket og lagt på hylde i Kangerlussuaq, og kasser med grej er i transit til USA og Europa.

Indhold 3/99
 
Fotos:Geofysisk afd.

Rejsegilde på nyt laboratorium i isen

Se også:
Geofysisk Afdeling
Kontakt:

Geofysisk Afdeling
Niels Bohr Instituttet
tlf.: 35 32 05 59

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100