Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Kommentar

Bæredygtig arktisk teknologiudvikling

Grønland og Danmark må gå foran og vise vejen for en bæredygtig teknologiudvikling i Arktis, siger professorerne Ole Jacobi og Arne Villumsen på DTU. De peger samtidig på behovet for at styrke vidensopbygningen og undervisningen i arktisk teknologi.

Af Ole Jacobi og Arne Villumsen
De levende ressourcer, olien, mineralerne og vandkraften i de arktiske områder og ikke mindst i Grønland byder på enorme oplevelser og spændende udfordringer, som Grønland og Danmark har været fælles om i en årrække.

Udviklingen i de arktiske områder har en vigtig teknologisk vinkel. Hvad enten det drejer sig om fiskeriet, råstofferne til lands eller under havbunden, om turismen eller om en forbedring af den arktiske befolknings levestandard, er der væsentlige teknologiske aspekter.

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) finder vi, at tiden er moden til en samlet og bred indsats, hvor grønlandske og danske institutioner og organisationer i fællesskab formulerer og efterlever et bæredygtigt, arktisk teknologikoncept. Teknologiudviklingen i Grønland bør finde sin rette plads i harmoni med, hvad den grønlandske natur kan tåle, og den grønlandske befolkning ønsker.

Grønland er på mange punkter langt fremme i sammenligning med de øvrige arktiske områder i verden. Et vellykket, bæredygtigt, arktisk koncept afprøvet under grønlandske forhold kan uden tvivl vise vejen for den fremtidige, globale, arktiske udvikling.

Etablering, vedligeholdelse, drift og videreudvikling af de mange tekniske installationer i et moderne samfund stiller krav til tekniske kvalifikationer, som grønlænderne ikke hidtil har haft de bedste muligheder for at opnå. Med den stigende interesse og det deraf stigende pres på det arktiske område som følge af turisme, råstofudnyttelse m.v. vil denne tendens forstærkes ikke mindst i lyset af de mange tilhørende miljøproblemer, der nu trænger sig på.

Grønlands Tekniske Organisation (GTO) og danske rådgivende ingeniørfirmaer opbyggede gennem 50'erne, 60'erne og 70'erne en omfattende ekspertise inden for arktisk teknologi. Det har ført til tekniske løsninger, som har muliggjort et moderne samfund under ekstreme klimatiske forhold. Opbygningen af viden er ofte sket ud fra dyrekøbte erfaringer f.eks. med fundering i permafrost, hvor bygninger måtte opgives få år efter deres opførelse, eller vandledninger, som frøs eller knækkede.

Inden for den naturvidenskabelige forskning har Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU, nu GEUS) gennem et samarbejde med universiteterne fået igangsat en betydelig arktisk forskning. Den arktiske teknologi er derimod blevet udviklet uden større afsmitning på forskning og undervisning på de tekniske universiteter DtH og AUC (nu DTU og Aalborg Universitet).

Efter at GTO's vidensopbygning og træning af ingeniører er ophørt, er der en ny rolle for de tekniske universiteter. Der er behov for en videreudvikling af den arktiske teknologi, så den i højere grad bliver tilpasset miljøet og de mennesker, der skal anvende teknikken. En egentlig uddannelse i arktisk teknologi tilrettelagt for grønlandske og danske ingeniørstuderende, således at de kan arbejde med projekter i Grønland, er nu meget påkrævet, dels af hensyn til Grønland selv, men også af hensyn til indsatsen i andre arktiske områder.

På DTU har vi valgt at tage denne udfordring op, og vi har besluttet at samle vore initiativer under følgende 3 overskrifter: 1) undervisning af DTU-studerende i arktiske forhold, 2) videreuddannelse af teknikere, og 3) udarbejdelse af en handlingsplan for bæredygtig arktisk teknologiudvikling og gennemførelse af denne.

Arbejdet med handlingsplanen er netop påbegyndt. Ambitionen er i et samarbejde mellem det grønlandske uddannelsessystem og det grønlandske erhvervsliv at videreudvikle og modificere den teknik, som samfundsudviklingen siden 1960'erne har indført i Grønland. Vi vil forsøge at samle det bedste af, hvad GTO har udviklet af teknik i tidens løb og tilpasse det til det moderne, grønlandske samfunds behov og ønsker, og vi vil i samarbejde med det grønlandske uddannelsesvæsen etablere et uddannelsessystem med konkrete kurser beregnet for alle niveauer af den tekniske og teknologiske udvikling i det grønlandske samfund. For at afgrænse og fastlægge det konkrete indhold nærmere vil vi invitere til drøftelser i Grønland og i Danmark om behov og muligheder.

Vi ser nogle muligheder for udvikling i fremtiden, som er kolossalt spændende og krævende, og hvor Grønland og Danmark i samarbejde kan gå i spidsen med at udvikle de arktiske områder
.
Indhold 3/97

Foto: Peter Olsen

Ole Jacobi og Arne Villumsen er professorer på henholdsvis Institut for Geologi og Geoteknik og Institut for Planlægning på Danmarks Tekniske Universitet, DTU.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100