Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Godmorgen Grønland

Magnus Elander og Staffan Widstrand har skrevet en bog om menneskene i de arktiske områder.Vi har sakset et uddrag om livet i Siorapaluk, verdens nordligste boplads.

"Den 13. februar åbner morgengryet for første gang et rosa øje på sydhimmelen og bebuder den med længsel ventede solskive. I nogle tryllebundne minutter midt på dagen intensiveres det orangefarvede lys omkring et bestemt punkt i horisonten mellem øerne Kiatak og Apparsuit.

- Heqineqruaq unai. Velkommen du store sol, siger han andægtigt. Han løfter hænderne til hilsen da solskiven et lille kort øjeblik viser sig. For første gang i næsten fire måneder! Men lysets kraft klinger hurtigt af og skumringen får overtaget. Vores øjne må atter nøjes med den svage, mørkekammerlignende belysning fra himmellegemerne i det bælgmørke rum."

"Månen er gået ned og det er næsten bælgmørkt da en svagt prustende lyd høres langt borte over havisen. Først en gang, så en gang til.

- Aveq, hvalros, hvisker Nukagpiánguaq ophidset og gør tegn til alle om at dukke sig. Han og Aipilánguaq, Ottos ældste bror, er pludselig dukket op ude fra isvidderne og har sluttet sig til os. Jagtselskabet består nu af tre mænd og 42 hunde. Hundene kommanderes hurtigt til at lægge sig. Forsynet med to harpuner hver og et jagtgevær småløber fangerne lydløst og foroverbøjet hen mod det åndehul som hvalrossen har brudt op med sin kraftige pande. Afstanden er måske femhundrede meter. De træder kun på blankisen med kamikkerne, så at ingen knirkende fodtrin pludselig advarer deres kommende bytte. De der kommer bagefter, sætter vanemæssigt fødderne nøjagtigt i den forreste mands fodspor. Som en følg-mig-leg. Hvalrossens kraftige blæst høres igen. Flere gange og nu meget tydeligt. Afstanden er mindsket til 200 meter. Havisen er så tynd at det gynger når nogen bevæger sig. Endnu en kort løbetur og fangerne er endelig fremme ved vågen. Efter en lang og åndeløs ventetid eksploderer overfladen til sidst i en vandkaskade med en halv ton hvalros i midten. To harpuner sejler som krydsermissiler gennem mørket og borer sig træfsikkert ind i siden på dyret. Alle hjælpes ad med at holde fast i linerne til harpunspidserne. Hvalrossen sidder fast som en fisk på krogen. Linerne spændes til bristepunktet når hvalrossen desperat dykker igen. Men dyret hænger fast og kan ikke slippe væk. Næste gang det kommer op til overfladen for at ånde får det nådeskuddet fra geværet. Eskimoerne jubler. Årets første hvalros, med masser af friskt kød, er bjærget."

"Tukumeq Qaavigaq er den første og hidtil eneste heroppefra som har taget en universitetseksamen. Tukumeq kan bedre end nogen udenforstående ekspert forklare hvad der er ved at ske med det gamle livsmønster i Nordgrønland.
- I dag er skolen mærkelig nok den største trussel mod vor oprindelige livsform. Skolen underviser i ting til et helt andet liv end det vi lever heroppe. Og skolen lægger forhindringer i vejen for dem som vil føre traditionen videre, mener Tukumeq.

- Børnene har desuden svært ved at forstå lærebøgerne på vestgrønlandsk og dansk. Endnu findes der intet undervisningsmateriale på vores eget sprog. Teoretiske kundskaber er svære at forstå. Skolen magter ikke at give eleverne den basisviden der kræves til en fremtidig, moderne erhvervsuddannelse. Resultatet bliver en generation af unge der hverken har forudsætninger for at kunne videreuddanne sig til noget erhverv eller for at kunne leve traditionelt som fanger."
Indhold 3/97

Foto: Magnus Elander

"Ajunngilak - Arktiske øjeblikke" udkommer i midten af oktober. Dansk udgave på forlaget Rhodos i samarbejde med Dansk Polarcenter. Bogen er rigt illustreret med forfatternes egne fotos
.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100