Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Familien overlevede moderniseringen

Forskerne har spurgt grønlænderne om, hvordan de har det i familien, og har fået et svar, som viser, at den grønlandske familie stadig lever i bedste velgående. Men der er også fokus på familiens problemer i en ny rapport, som kommer på et tidspunkt, hvor debatten om selvmord blandt unge er blusset op igen i Grønland.

Af Poul-Erik Philbert
36 grønlændere har begået selvmord i løbet af de første 6 måneder i 1997, og heriblandt er mange unge mænd. Det er det alarmerende budskab, som de grønlandske medier i løbet af sommeren har bragt. Nyheden har givet næring til ny debat om, hvorfor så mange unge begår selvmord. Og den understreger, hvor vigtigt det er, at samfundsforskerne interesserer sig for grønlændernes levevilkår og tager del i debatten.

En kortslutning
Det har tre forskere fra DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) gjort med en ny rapport, Familie, børn og sundhed, som bygger på interviews med 1728 mennesker fra hele Grønland. Undersøgelsen giver ikke noget direkte svar på, hvorfor der er så mange selvmord blandt unge mænd, men den giver en viden om familien, som kan hjælpe os med at forstå det grønlandske samfund.

Professor Peter Bjerregaard, som har skrevet rapporten sammen med kultursociologen Tine Curtis og demografen Kim Moesgaard Iburg, er overbevist om, at de mange selvmord blandt unge hænger sammen med de kolossale samfundsmæssige omvæltninger, som grønlænderne har været igennem de seneste årtier:

- Tidligere var der få selvmord i Grønland, og det var ikke unge mænd. På overfladen ser det ud, som om en letsindig omgang med skydevåben og alkohol f.eks. i kombination med en ulykkelig forelskelse udløser selvmordet. Men bagved gemmer sig, at mange unge føler sig pressede i dag. De er opdraget til én rolle og bliver bedt om at spille en anden, de er ikke stærke over for modgang og bliver let overmandet af en fornemmelse af, at de ikke klarer sig godt nok.

Derfor opstår de tragiske situationer, hvor unge, ofte velfungerende mænd pludselig kortslutter og på en meget demonstrativ og voldsom måde tager deres eget liv. Men Bjerregaard mener ikke, at det er nok at give samfundsudviklingen skylden. Ansvaret falder også tilbage på familien og vennerne:

- I Grønland undlader man at blande sig i andre menneskers gøren og laden. Det synes jeg personligt er sympatisk. Men man snakker ikke så meget om tingene, og man forsøger i hvert fald ikke at overbevise andre om, at man har ret. Derfor får personlige problemer lov til at vokse sig store og uoverskuelige.

Alkohol et selvstændigt problem
Selvmord og alkohol er ofte to sider af samme sag. Mange selvmord sker i kølvandet på en voldsom rus, og én af undersøgelsensvigtige konklusioner er, at man har større risiko for senere i livet at skulle tumle med tanker om selvmord, hvis man er vokset op i et hjem med alkoholproblemer og seksuel vold.

DIKE's undersøgelse sætter også tal på alkoholproblemet i familien. Kun 5% af de personer, som er født i 1920'erne, har oplevet alkohol som et problem i deres barndomshjem, mens 50% af de personer, der er født efter 1960, synes, at alkohol har præget deres barndom negativt.

Peter Bjerregaard mener, at det er vigtigt at diskutere alkoholvaner og ser også tegn på, at der er nye holdninger på vej i Grønland.

- Vi bliver også nødt til at forholde os til alkoholmisbruget. Det spiller en rolle i sig selv og er ikke kun et symptom på et eller andet. Vi må væk fra den udbredte accept af, at det er undskyldeligt, hvad man gør i fuldskab.

Grønlænderne drikker ganske vist ikke mere end f.eks. danskerne, men drikker mere koncentreret og bruger rusen som en legal time-out-periode, hvor man har lov til at gøre ting, som ellers ikke er tilladt.

- Det er væsentligt mere farligt i situationen, siger Peter Bjerregaard, for der kommer mange flere ulykker, selvmord, voldsepisoder og familieproblemer af at drikke så meget på en gang.

Familien i centrum
Forskerne har ikke svært ved at finde alvorlige, sociale problemer, når de sætter den grønlandske familie under lup. Men spørger man grønlænderne selv, lyder svaret, at familien er en meget vigtig del af deres liv. Tre ud af fire siger, at gode familieforhold betyder meget for dem, og over halvdelen har daglig kontakt med familien uden for husstanden. Det tyder på, at familien er sluppet rimeligt helskindet gennem moderniseringen af det grønlandske samfund.

Undersøgelsen viser også, at samfundsudviklingen smitter af på familien.
- Familien afspejler tilværelsens vilkår på den måde, at man organiserer sig, så man fungerer mest praktisk. Derfor er den udvidede familie, hvor flere generationer lever under samme tag, stadig meget udbredt i bygderne, mens kernefamilien er dominerende i de store bysamfund, siger Tine Curtis.

- Men jeg er ikke sikker på, at den gamle familie er på vej ud. Selvom mange af beboerne i bygderne er flyttet i kernefamilie, opfører de sig stadig, som om de levede i den gamle, udvidede familie. Familierne vasker hinandens tøj, de passer hinandens børn, og de deler fangsten.

Tine Curtis tør ikke sige, om grønlænderne holder fast ved de gamle familieformer af lyst eller af nød. Men hun er ikke i tvivl om, at mangel på boliger og begrænsede muligheder for børnepasning og barselsorlov er med til at fastholde behovet for en familie, som løser de praktiske opgaver i tilværelsen.

Mere debat
Med DIKE's undersøgelse ved vi mere om, hvordan grønlænderne oplever en række forhold omkring familien, men Peter Bjerregaard og Tine Curtis håber også, at den kan sætte gang i en debat om familiens betydning i det moderne Grønland.
- Der foregår en debat i de mere snævre politiske cirkler, men jeg mangler meget en bredere diskussion af, hvad man vil bruge familien til i dag. Jeg kunne godt tænke mig, at man startede diskussionerne i TV og tog udgangspunkt i grønlændernes eget liv, siger Tine Curtis.

Familieundersøgelsen og de øvrige resultater fra sundhedsprofilundersøgelsen har senest været diskuteret på den store Nuna Med-konference i Nuuk i begyndelsen af september.

En sund Profil
DIKE's nye rapport Familie, børn og sundhed er en del af den store sundhedsprofilundersøgelse, som blev gennemført i perioden 1993-94 i et samarbejde mellem Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Sundhed og Forskning og Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Afdeling for Grønlandsforskning. Det store datamateriale, som blev indsamlet gennem interviews med 1728 mennesker fra hele Grønland, bliver bearbejdet og udgivet i en række temarapporter.

Det er foreløbig blevet til fem rapporter, som kan fås ved henvendelse til DIKE (tlf. 31 20 77 77) eller Direktoratet for Sundhed og Forskning (tlf. +299 2 30 00).

Indhold 3/97

Foto: Hans Ramløv
Grønland plages af mange selvmord blandt unge mænd. Professor Peter Bjerregaard ser det som et resultat af de store omvæltninger i det grønlandske samfund, men peger også på alkohol og grønlændernes omgangsformer som mulige forklaringer.

Kontaktpersoner:
og
DIKE
tlf. 39 27 12 22

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100