Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Dansk med et stænk grønlandsk

I Nuuk er vokset en særlig dansk dialekt frem blandt de unge. Dialekten markerer, at selvom man taler dansk, så har man sine rødder i Grønland.

Af

Det er 25 år siden, en gruppe dansktalende unge i Nuuk første gang fik Birgitte Jacobsen til at spidse ører. Det var ikke sætningsopbygningen eller ordene, som adskilte sig fra det dansk, hun kendte, men sprogtonen, intonationen og rytmen. Det lød mere staccato og monotont.

I dag er Birgitte Jacobsen tilbage i Grønland som lektor på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, hvor hun siden 1998 netop har arbejdet med det, som hun nu har identificeret som en særlig Nuuk-dialekt.

Fokus på de dansktalende
Birgitte Jacobsen mener, at dialekten er opstået blandt de tosprogede unge med dansk som førstesprog, og at den er et resultat af den grønlandske sprogtones afsmitning på dansk. Men det er de udelukkende dansktalende unge, hun har sat mest fokus på:

- Den interessante gruppe for mig er de unge, som er født og opvokset i Grønland, men kun taler dansk. Det gælder både unge fra familier med en dansk og en grønlandsk forælder og unge fra familier med to danske forældre. Hvor det er meget forståeligt, at de tosprogede får et dansk, som er påvirket af grønlandsk, er det straks mindre indlysende, hvorfor det også gælder de unge, der kun taler dansk.

Undersøgelsen er i første omgang blevet begrænset til Nuuk, fordi der simpelthen ikke er ret mange unge, som kun taler dansk i de øvrige byer. Samtidig har den integrerede skole, hvor de ’danske klasser’ er afskaffet, siden 1994 langsomt begrænset antallet af unge, som kun taler dansk. Så den gruppe unge, der har deltaget i undersøgelsen af Nuuk-dialekten, er fra før den integrerede skole, og flertallet kommer fra grundskolens ældste klasser eller gymnasiet.

Et typisk ungdomssprog
Birgitte Jacobsen har med båndoptageren under armen systematisk opsøgt Nuuk-dialekten i de forskellige ungdomsgrupper i Nuuk. Hun har båndet de unge i forskellige situationer: oplæsning, interview og gruppesamtaler og har så tålmodigt afspillet båndene igen og igen for at lytte sig frem til forskelle i intonation, rytme og trykforhold.
Som kontrolgruppe har hun i Københavnsområdet haft en gruppe elever fra de ældste klasser i folkeskolen og en gruppe gymnasieelever, som talte nogenlunde neutralt og har nogenlunde den samme sociale og økonomiske baggrund, som de unge i Nuuk.
Både i Danmark og i Nuuk tilpasser de unge deres sprog til den konkrete situation. Et almindelig kendt fænomen, som inden for sociolingvistikken går under betegnelsen kodeskift.

- Der er en tydelig tendens til, at de unge taler Nuuk-dialekt i en spontan situation og et mere standardpræget dansk i en formel situation, fortæller Birgitte Jacobsen. Når de unge taler sammen i grupper på en 3-4 stykker, er dialekten mere udpræget, end når de taler alene med mig. Og under oplæsning er der flere, som næsten helt lægger dialekten bort og taler det, man kunne kalde Danmarks-dansk.

Det viser, at Nuuk-dialekten er et typisk ungdomssprog, som netop trives bedst i spontane gruppesammenhænge.

Bag den kendsgerning gemmer sig i øvrigt et kildent metodeproblem for lingvisten:
- Vi har brug for akustiske målinger, når vi studerer sprog, og de kan kun gennemføres i kontrollerede forsøg i laboratorierne. Mit problem er, at når jeg f.eks. beder de unge om at læse en tekst op i sproglaboratoriet, så taler de ikke Nuuk-dialekt! Det er ikke spor sjovt, sukker Birgitte Jacobsen.

En samhørighed med Grønland
Nuuk-dialekten er meget udbredt blandt de tosprogede med dansk som førstesprog. Dialekten signalerer ifølge Birgitte Jacobsen, at man er forankret i det grønlandske samfund. Det er ikke dansk, det er dansk med en grønlandsk tone.
Men også blandt de kun dansksprogede er dialekten som sagt almindelig:

- Når de kun dansksprogede også taler dansk med en grønlandsk tone, så markerer de, at de har et dansk tilhørsforhold, men med en solidaritet med det grønlandske samfund og en samhørighed med gruppen af mere grønlandskforankrede unge, forklarer Birgitte Jacobsen.

Samtidig viser afsmitningen, at de tosprogede har høj prestige i det grønlandske samfund. De har flere ressourcer, de har lettere adgang til uddannelse og jobs, og de kan begå sig uden problemer i skolen i forhold til lærerne. De har to grupper at trække på og kan bevæge sig ubesværet i det sociale hierarki. Derfor vil mange unge gerne efterligne dem.

Man kunne forestille sig, at de unge, dansktalende i stedet ville lægge sig tæt op ad et mere standardiseret dansk.

- Men det officielle dansk er ikke deres sprog. De er opvokset i Grønland og ønsker netop at vise deres tilhørsforhold til Grønland. De er dansksprogede, men har måske netop derfor et stærkt behov for at markere, at de er en del af det grønlandske samfund, slår Birgitte Jacobsen fast.

Så Nuuk-dialekten blandt de dansksprogede bekræfter, at når sprog ændrer sig, er det ofte et tegn på, at sprogbrugerne ønsker at afgrænse sig fra en gruppe og tilnærme sig en anden gruppe, som man gerne vil ligne.

Ud fra denne teori kan man også se Nuuk-dialekten som en ny variant af dansk, der er opstået i kølvandet på grønlandiseringen:

- I en tid, hvor stemningen i Grønland bliver mere dansk-kritisk, opstår der blandt danskere med fast tilknytning til landet et behov for at signalere, at de nok er danske, men at de først og fremmest hører hjemme i Grønland.

En samlet beskrivelse af sprogsituationen
Under den intensive fordanskning, der især prægede Grønland i 1960’erne, blev dansk mere og mere udbredt. Det skete på bekostning af grønlandsk, og det er en af forklaringerne på, at der i dag er unge grønlændere, som ikke taler grønlandsk.
Det har derfor været meget almindeligt at undersøge, hvordan dansk påvirker grønlandsk. Her er Birgitte Jacobsen gået imod strømmen:

- Man snakker så meget om, at dansk har påvirket grønlandsk, og at dansk har ”forurenet” grønlandsk. Så jeg synes, det er sjovt at vende problemstillingen om og sige, at dansk også bliver påvirket af grønlandsk. Jeg mener, at det i et tosproget samfund som det grønlandske hører med til den samlede beskrivelse af sprogsituationen, at også det danske sprog undersøges.



Indhold 2/03

Fotos: Knud Josefsen






Nuuk-dialekten er et ungdomssprog, som er opstået blandt tosprogede unge med dansk som førstesprog, men som også tales af unge, der kun taler dansk.

Kontakt:, Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, tlf. +299 32 45 66

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100