Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Grønlands fødselshjælpere

Kvinden bliver for en gang skyld trukket frem i lyset i et nyt forskningsprojekt om det vestgrønlandske jordemodervæsen, der sætter fokus på jordemoderens rolle som fødselshjælper og bindeled mellem de danske kolonialister og den grønlandske befolkning.

Af

Meget tyder på, at den grønlandske moderniseringsproces ville være gået væsentligt mere trægt, hvis ikke det havde været for de mange grønlandske jordemødre, der fra begyndelsen af 1800-tallet blev hjørnestenen i det spæde, grønlandske sundhedsvæsen. I hvert fald er det sikkert, at jordemødrene igennem deres virke som fødselshjælpere bidrog til at mindske de kulturelle barrierer, der konstant opstod mellem de danske embedsmænd og den vestgrønlandske befolkning.


Kontakt til grønlænderne
Sådan lyder de foreløbige konklusioner fra ph.d.-studerende Mette Rønsager, der er i gang med et forskningsprojekt om jordemødrenes status og sociale position i de grønlandske lokalsamfund i perioden 1820-1925.

Hun peger på, at en af jordemødrenes sekundære fortjenester var at optræde som en slags mellemmænd, der kunne stå for formidlingen af den vestlige kultur til grønlænderne:

- Jordemødrene havde blandt andet til opgave at udbrede det vestlige syn på sundhed og sygdom. Det stod i modsætning til den traditionelle, grønlandske sygdomsopfattelse, der var præget af den gamle, grønlandske tros- og forestillingsverden. Her blev sygdom betragtet som en ubalance, der ikke blot truede det enkelte individs, men hele samfundets overlevelse.

Traditionel grønlandsk fødselspraksis
Jordemødrenes egentlige opgave var dog først og fremmest at sørge for, at kvinderne fik mulighed for at føde under forhold, der i danskernes øjne var forsvarlige og civiliserede. En væsentlig årsag til, at der ret hurtigt blev etableret et netværk af jordemødre efter dansk forbillede, var, at de danske læger efter sigende var rystede over de barske og uhygiejniske omstændigheder, som de grønlandske kvinder fødte under.

Hvis man skal tro de første danske lægers beretninger om grønlandsk fødselspraksis, har det været overordentlig ubehageligt at være fødende kvinde i 1800-tallets Grønland. Bl.a. skriver den fremtrædende læge Alfred Bertelsen, at en almindelig fremgangsmåde var at binde et reb eller et tørklæde omkring den fødende kvindes liv, hvorefter alle tilstedeværende trak til for at fremskynde forløsningen.

Danskerne betragtede generelt sådanne metoder som decideret voldelige, og de blev ofte angivet som årsagen til den høje grønlandske spædbørnsdødelighed.

Til civilisationens fremme....
På trods af forargelsen over de barske grønlandske fødselsmetoder, var den danske stats prioritering af grønlændernes sundhed dog generelt lav. Det ses ikke mindst af, at det var den Kongelige Grønlandske Handel, der fra 1820’erne stod for at oplære de grønlandske jordemødre efter vestlige principper.

I 1840’erne blev de første grønlandske kvinder sendt til Danmark for at få en jordemoderuddannelse, der skulle ruste dem til at bringe grønlændernes hygiejne op på et i kolonialisternes øjne nogenlunde acceptabelt niveau:

- De jordemødre, der havde fået deres uddannelse i Danmark, udfordrede snart de lokale, grønlandske fødselshjælpere, som stadig virkede til en ussel løn ved fjerne udsteder. Noget tyder dog på, at disse fødselshjælpere var meget populære blandt befolkningen, fordi de kendte til de lokale fødselsskikke. Det var dog en klar, kolonipolitisk strategi at udskifte fødselshjælperne med de vestligt uddannede jordemødre, som dermed kom til at virke som danskernes forlængede arm i opsynet med og opdragelsen af grønlænderne.

Indhold 2/03

Copyright: Arktisk Institut

Jordemoderelever i Julianehåb 1913 fotograferet af Regnar Bentzen.

Copyright: Arktisk Institut


Grønlandsk jordemoder fotograferet i maj 1901 af Regnar Bentzen.



Kontakt: ,
tlf. 35 32 96 63


Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100