Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Forurening over Indlandsisen

Den ’rene’ luft over Grønlands Indlandsis er slet ikke så ren. Ny international forskning viser, at polarsolens fremkomst i foråret genopliver luftforurening, der er bundet i sneen.

Af


De fleste mennesker forestiller sig, at luften over Grønlands iskappe er noget af det reneste i verden. Selv blandt kritiske forskere var forbløffelsen stor, da man i 1998 begyndte at måle luftens indhold af kvælstofforbindelser over Camp Summit på Grønland - en forskningslejr placeret på Indlandsisens højeste punkt. Her – langt fra verdens industrialiserede lande – kunne man aflæse uventet høje værdier af de forurenende kvælstof-oxider (NOx), der udledes fra bilernes udstødning og fra brændselsindustrien.

Den uforklarlige luftforurening kunne samme år bekræftes fra lignende målinger ved Alert i arktisk Canada og Antarktis, to andre lokaliteter fjernt fra den industrialiserede verdens forurening.

Sollysets påvirkning
Flere store forskningsprogammer har siden 1998 arbejdet på at forstå de komplicerede, kemiske processer, der sker i samspillet mellem sollys, sne og atmosfære. Blandt dem er det netop afsluttede EU-program NICE, der udførte målinger af NOx ved Ny-Ålesund på Svalbard.

Det skulle vise sig, at det atter er polarsolens tilbagekomst i foråret (se Polarfronten 4/02), der sætter en række kemiske reaktioner i gang i sneen og i atmosfæren. Sne er ikke bare sne, men indeholder en mængde urenheder som for eksempel nitrat-ioner (NO3-). Når sollyset rammer sneen, bryder nitrat i stykker og frigiver NOx. Samtidig blæser luft igennem den porøse sne og bærer NOx tilbage til atmosfæren og giver dermed forureningen en ny chance for at gøre skade. I atmosfæren kan NOx reagere og danne ozon, som er gavnlig oppe i atmosfærens beskyttende ozonlag, men forurener ved Jordens overflade. Ozon og NOx kan i store doser give slimhindeirritationer og vejrtrækningsproblemer.

Hvordan NOx -forurening - som er meget kortlivet i atmosfæren - ender i Arktis er endnu noget uklart, men forskernes bedste gæt er, at NOx bringes dertil som del af luftbåren organisk forurening, kaldet PAN. I den kolde luft over Arktis nedbrydes PAN og frigiver NOx, som herefter gennem nedbør bringes til overfladen som nitrat og indlejres i sneen på f.eks. Indlandsisen.

Ikke blot i Arktis og Antarktis, men også i Michigan, har forskerne målt udslip af NOx fra sne påvirket af sollys, og det kan betyde, at samme proces finder sted i andre snedækkede områder. Ved Ny-Ålesund derimod fandt forskerne ud af, at stedets placering tæt på havet ændrer sneens kemi således, at det hindrer udslip af NOx.

Konsekvenser for forskningen
Forskerne troede i lang tid, at sne og is var det endelige opholdsted for NOx og anden forurening. Det betød, at de forurenende stoffer, der faldt på Grønlands Indlandsis, ville blive indlejret i isen i tusinder af år og først frigivet igen, når isen brækkede af som et isbjerg og smeltede.

De nye opdagelser kan derfor få konsekvenser for den måde, forskere vurderer data fra iskerner. For hvis NOx frigives fra sneen og transporteres væk i luften, vil isens indhold af nitrat være ændret og gøre det sværere at tolke luftens indhold af NOx, dengang isen blev dannet.

Seneste nyt fra forskningsfronten på dette felt kommer fra finske videnskabsfolk, der har målt forhøjede værdier af NOx frigivet fra de finske nåleskove ved sollysets påvirkning. Ligesom med is og sne troede man, at nåletræer for evigt optog NOx-forurening. Da den nordlige halvkugle dækkes af ganske store områder af nåleskov, kan man kun gisne om, hvad disse resultater kan betyde. I første omgang skal resultaterne dog bekræftes af andre videnskabsfolk.

Sikkert er det dog, at hvis den frigivne, ’genoplivede’ kvælstofforurening er så stor, som forskerne antager, både fra is, sne og nåleskove, så er det i høj grad nødvendigt at indarbejde disse sollysdrevne processer i de modeller, der skal forudsige fremtidige ændringer i atmosfærens sammensætning og vort fremtidige klima.


Indhold 2/03

 

Foto: Institute of Atmospheric Pollution of the Italian Research Council (CNR)

 

Yderligere information: Harry Beine, harry@iia.cnr.it

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100