Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

PRESSEMEDDELELSE

København, den 30/6-2000

Dansk Polarcenters nyhedsblad Polarfronten nr. 2/2000 udkommer om få dage og er foreløbig at finde på DPC's hjemmeside, hvor der er adgang til samtlige artikler. Vi henleder især opmærksomheden på en artikel om et arkæologisk fund i Nordøstcanada, som tyder på, at nordboerne har haft mere direkte kontakt med de lokale folk i området i århundrederne efter Leif den Lykkeliges opdagelse af Vinland i år 1000.

En uldsnor over Baffin Bugten

En lang, spundet uldsnor kan ændre arkæologerne og historikernes syn på nordboernes kontakt med Dorset-folket, som frem til omkring år 1500 levede i det område, som Leif den Lykkelige i år 1000 benævnte Helluland, Markland og Vinland, det nuværende Nordøstcanada.

I hvert fald begyndte alarmklokkerne øjeblikkelig at ringe hos den canadiske arkæolog Patricia Sutherland, da hun i efteråret under en gennemgang af Canadian Museum of Civilizations samlinger fra Nunguvik-bopladsen på det nordlige Baffin Island stødte på en tre meter lang uldsnor spundet af harehår og en smule gedehår. Hun vidste nemlig, at Dorset-folket, som havde boet på Nungivik-bopladsen, ikke havde spundet deres tøj, men derimod syet det i skind, og at tråden derfor med en vis sandsynlighed kunne stamme fra nordboerne i Vestgrønland.

Det er blevet bekræftet af de foreløbig undersøgelser, som har vist, at garnresterne er næsten identiske med garn fundet under udgravninger af nordbobopladsen Gården under Sandet i Vestgrønland, og at meget derfor tyder på, at de stammer herfra.

Der er tidligere fundet nordbogenstande i Nordøstcanada, men arkæologerne har hidtil ment, at de er nået dertil via distancehandel fra Vestgrønland gennem Dorset- og Thule-folket i Nordgrønland. Det kunne også være tilfældet med garnresterne, men da Dorset-folket som nævnt syede deres tøj af skind, mener Patricia Sutherland ikke, at uldvarer har haft tilstrækkelig handelsværdi til, at det er sandsynligt.

Det ligger derfor snublende nært at tro, at det er nordboerne selv, der har bragt genstandene til Nunguvik, og at kontakten over Baffin Bugten har været mere direkte og regelmæssig end hidtil antaget.

Mistanken er siden blevet bestyrket af, at der i foråret er fundet lignende garnrester fra tre andre Dorset-bopladser på Baffin Island mere end 1000 kilometer syd for Nunguvik, og at der senest er rapporteret om fund fra en boplads i det nordlige Labrador, der peger i samme retning.

Det har fået Canadian Museum of Civilization til at indlede et stort 5-årigt program, hvor arkæologerne med Patricia Sutherland i spidsen skal efterprøve hypotesen nærmere.

I den første fase skal der udføres en mere grundig C-14 datering af de fundne genstande, ikke mindst fordi de foreløbige målinger overraskende antyder, at europæere har været i området før år 1000.

Et hold arkæologer vil i sommeren 2000 gå i gang med prøveudgravninger og rekognosceringer på Nunguvik-bopladsen for at finde eventuelle spor efter nordboerne. Det bliver med dansk deltagelse fra arkæologen Martin Appelt fra det nye Center for Grønlandsforskning, SILA, på Nationalmuseet.

 

Indhold 2/00


Et tre meter langt garnstykke fundet på bopladsen i Nunguvik på det nordlige Baffin Island. Garnet er spundet af harehår og en smule gedehår og er praktisk talt identisk med garnrester fundet under udgravningerne af Gården undersandet iVestgrønland. Da garn ikke har haft den store handelsværdi blandt eskimoerne, mener arkæologerne, at garnet kan vise, at nordboerne også har haft direkte kontakt efter Leif den Lykkeliges mislykkede koloniseringsforsøg i 1000-tallet.

Link:

Det var Leif der kom først

Kontakt:
, Canadian Museum of Civilization

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100