Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Larsen stadig på skrump


Isshelferne ved Den Antarktiske Halvø fortsætter med at bryde sammen. I 1995 blev isshelfen Larsen A verdenskendt, fordi et ismassiv på 1300 km2 rev sig løs. Nu er den gal igen, denne gang ved den sydligere liggende nabo Larsen B.

Af Poul-Erik Philbert
To af de kolossale isshelfer, der strækker deres ismassiver ud på havet ud for den antarktiske kyst, har i løbet af det sidste år mistet næsten 3000 km2, som er brækket af og drevet til havs, oplyser forskere fra British Antarctic Survey og fra National Snow and Ice Data Center (NSIDC) ved University of Colorado. Det svarer til et areal på størrelse med Fyn.
- Satellitbilleder har vist, at Larsen-isshelfen på vestsiden af Den Antarktiske Halvø efter et mindre sammenbrud i foråret 1998 har mistet yderligere 1714 km2 siden november 1998, siger glaciologen Ted Scambos fra NSIDC. Og på vestsiden af halvøen er Wilkins-isshelfen blevet næsten 1100 km2 mindre siden marts sidste år.
Forskere ved British Antarctic Survey havde vha. computermodeller allerede forudsagt, at Larsen-shelfen var ustabil og risikerede at bryde sammen, men ingen havde ventet, at det ville ske så hurtigt, og at sammenbruddet ville blive så omfattende. De to shelfer har mistet is de sidste 50 år, men samlet er det kun blevet til 7000 km2, så 3000 km2 på et år er en voldsom decimering.
Forskerne fra de to institutioner er enige om, at nedbrydningen af isshelferne skyldes en lokal opvarmning. Den årlige smelteperiode er gennem de sidste 20 år blevet forlænget med to til tre uger, og britiske målinger viser, at temperaturerne i gennemsnit er steget med 2,5 grader siden 1940Õerne.
De stigende temperaturer har skabt store, opdæmmede søer, som svækker shelferne:
- Smeltevand på isshelfernes overflade forstærker isens nedbrydning, siger Ted Scambos. Vandets vægt brækker isspalterne op, så en relativ lille stigning i temperaturerne kan ødelægge en stor, flere hundrede år gammel isshelf.
Nedbrydningen af isshelferne påvirker ikke vandstanden i verdenshavene, fordi isen i forvejen flyder på vandet. Men bag isshelferne ligger store gletschere, som bliver mere udsatte for smeltning, når de mister beskyttelsen fra shelferne. Det vil påvirke vandstanden, som if. US Geological Survey er steget med 10 cm de sidste hundrede år.

Indhold 2/1999


Larsen-isshelfen fotograferet fra satellit i 1995. Shelfen ses til venstre, og øverst i billedet ser man en oval figur, som er et ismassiv på størrelse med Lolland (1300 km2), der rev sig løs i februar 1995 og i en vifte af tusindvis af isbjerge gled ud i Weddell-havet. Isshelfer er op til flere 100 m tykke, landfaste ismasser, der flyder på vandet og er skabt af store gletschere, som bevæger sig mod havet. Undersøgelser viser, at Larsen-isshelfen har eksisteret i mindst 400 år. Larsen B-isshelfen, som det seneste halve år har mistet 1700 km2, ligger mod syd og dækker efter det sidste sammenbrud 7000 km2.



Kontakt:
, National Snow and Ice Data Center, University of Colorado

Links:
Larsen web site

British Antarctic Survey

National Snow and Ice Data center

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100