Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
I dinosaurernes fodspor

Amerikanske forskere har ved hjælp af moderne computerteknik lagt bevægelse ind i nogle 210 mio. år gamle dinosaurfodspor fra Østgrønland. Det viser, at de mindre rovøgler på mange måder har bevæget sig som vor tids fugle, og bekræfter forskerne i, at fugle nedstammer fra dinosaurer.

Af Poul-Erik Philbert
Da to amerikanske forskere, Stephen Gatesy og Neil Shubin, under feltarbejde i Østgrønland i 1989 fik øje på nogle usædvanlige, forstenede spor nær Fleming Fjord i Jameson Land, bredte forvirringen sig først. Men da de kom ned på knæ og fik undersøgt sporene nærmere i det lave polarlys, blev de hurtigt enige. Det måtte være fodspor fra de små rovøgler, theropoder, der levede i området i triastiden for 210 mio. år siden.
Siden fandt danske og amerikanske forskere hundredvis af fodspor i et område på få km2, som de selv og mange andre havde krydset igennem uden at bemærke noget. Som i en kulisse til Triassic Park lå sporene spredt i terrænet, oftest med to-tre sammen, men i enkelte tilfælde med 30-40 sammenhængende spor. The Race Way, som forskerne hurtigt døbte dem, pirrede fantasien i en grad, så man næsten kunne se den rapfodede øgle på vej i fuld firspring.

En skjult bevægelse
Den første forvirring opstod, fordi sporene havde en ukarakteristisk, aflang, afrundet form og ikke lignede det forventede, flade dinosaurfodspor med et tydeligt, tretået aftryk i overfladen. Og episoden viser måske, at man let overser det, man ikke leder efter eller forventer at se.
Hvad sporene ikke havde i umiddelbar genkendelighed, fandt de kreative forskere til gengæld under overfladen i de dybe fodspor, som viste sig at gemme på hemmeligheden om, hvordan dinosaurerne bevægede sig. Hulrummet efter sporet er en præcis tredimensionel afstøbning af en bevægelse, der normalt finder sted på overfladen.
Forskerne har savet sporene i det forstenede mudder ud i blokke og fragtet dem til universiteter i USA og Danmark. Her er de blevet skåret igennem, så man har fået et tværsnit, der viser fodens bevægelse i splitsekundet fra den rammer overfladen til den igen trækkes op af det bløde underlag.

I Hollywoods fodspor
Det har krævet en grundig viden om aflejringer og fortidens dyreliv og - ikke mindst - ichnologi, som man kalder den videnskab, der beskæftiger sig med spor i sedimenter. Og i et frugtbart møde mellem forskere og computernørder er det lykkedes at rekonstruere dinosaurens bevægelse for 210 mio. år siden.
- Som alle ved, har filmfolkene i Hollywood arbejdet meget med animering af dinosaurer, siger Stephen Gatesy, lektor i økologi og evolutionær biologi ved Brown University. Blandt forskere er det mindre udbredt, men vi benytter også meget avancerede animationsprogrammer. Den største forskel er, at vi har arbejdet med konkrete data fra de forstenede spor fra Grønland, og at det naturligvis lægger en begrænsning i de mulige bevægelser, som filmverdenen ikke har.
For øjeblikket arbejder Stephen Gatesy med at udvikle en 3-D model, som kan simulere fodspor, men resultaterne af de eksperimenter må vi vente på nogen tid endnu.

Ligner fuglespor
Det amerikanske forskerhold har undersøgt dinosaurspor afsat i forskellige underlag og sammenlignet med spor fra nutidens kalkuner og perlehøns, og de harfundet næsten identiske, dybe spor, hvor tæerne samles under fodens bevægelse i mudderet, og hele foden trækkes op foran det oprindelige aftryk.
- Det er tydeligt, at det er de samme bevægelsesmønstre, der ligger bag dybe aftryk fra dinosaurerne og nutidens fugle, siger Stephen Gatesy. Vi havde ikke overvejet den mulighed, at dinosaurens tæer kunne trænge ned i og forlade mudderet forskellige steder, før vi sammenlignede med kalkunens spor.
Den store lighed har bekræftet det amerikanske forskerhold i den meget udbredte teori, at vor tids fugle stammer tilbage fra fortidsøglerne.
- Fugle har bevaret mange træk fra deres dinosaur-forfædre, siger Stephen Gatesy. Fugle bevæger sig ikke nøjagtigt som 210 mio. år gamle dinosaurer, men de er de levende væsener, der i dag kommer nærmest.
Men forskelle er der altså. Dinosauren afsatte tydeligere spor efter fodsålen end fuglene, og det tyder på, at den har bevæget sig krybdyragtigt, vuggende med bevægelsen i hofteleddet, hvor fuglenes bevægelse mere ligger i knæleddet. Undersøgelserne viser også, at den første tå hos dinosaurerne ikke vender bagud som hos fugle. Den har evolutionen haft mere end 200 mio. år til at flytte på plads hos fuglene.

Et spørgsmål om vægt
Sporene stammer sandsynligvis fra den 2 m høje rovøgle, Coelophysis, som har strejfet rundt i flok på jagt efter alt fra små firben til de kæmpestore plateosaurus-øgler (se tekst om Triassic Park). De er undertiden svuppet igennem et område med en blød og mudret overflade, hvor de har afsat nogle dybe fodspor. Sporene er tørret ud og hærdet og er senere blevet dækket af mio af års aflejringer. Siden har den arktiske erosion langsomt gnavet sig ned gennem lagene til de uformelige fodspor, som forskernes øjne faldt på i 1989.
Der er fundet måske omkring 1000 spor efter de små rovøgler, men kun en 10-20 spor efter de store planteædende øgler. Det kan undre, for det normale forhold mellem kød- og planteædere er, at der er langt flere af de sidste. Forklaringen er måske den enkle, at bevaringsmulighederne for sporene har været særligt gode i det bløde, mudrede område, som de 1-2 tons tunge kæmpeøgler af gode grunde har holdt sig fra.

Indhold 2/1999









Links:
Pressemeddelelse: Forskere går i Hollywoods fodspor. Billedmaterialet til denne artikel kan bruges frit af pressen med angivelse af copyright.

En lille animation

Pressemeddelelse fra Brown University

Dinosaurer i cyberspace

Kontakt:

Brown University

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100