Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Den omvendte drivhuseffekt

Klimaet i Grønland opfører sig ikke som i resten af verden. Iskerneboringerne på Hans Tausen Iskappe viser, at Nordgrønland bliver koldere og koldere efter en meget varm periode i første halvdel af 1900-tallet.

Af Poul-Erik Philbert
Iskerneboringen på Hans Tausen Iskappen i 1995 har forsynet os med klimadata fra et område, som vi ikke vidste så meget om i forvejen. I forbindelse med hovedboringen gennemførte boreholdet en ekstra, mindre boring til ca. 40 meters dybde for at få et mere præcist billede af klimaet i Nordgrønland de seneste århundreder.
Resultaterne fra Hans Tausen er især interessante, fordi de kan supplere boringerne på Indlandsisen med viden om temperaturerne i en bestemt region og i en højde, som er beboelig for mennesker.

Det bliver koldere
Forskerne henter oplysninger om fortidens temperaturer ud af iskernen ved at analysere iltisotopernes sammensætning, som er temperaturafhængig. De højeste værdier fandt man 10 meter nede i kernen i den del, som stammer fra 1920'erne og 30'erne.
En nærmere undersøgelse har vist, at der ikke alene er tale om den varmeste periode i dette århundrede, men den varmeste overhovedet siden middelalderen.
Interessant er det også, at boringen fra slutningen af 60érne viser faldende temperaturer og dermed klart bryder med udviklingen i de globale temperaturer, som har været stigende de seneste årtier.

Regionale forskelle
Professor Claus Hammer fra Geofysisk Afdeling på Niels Bohr Instituttet er ikke overrasket over resultaterne:

- Temperaturerne i Nordgrønland følger tendensen i det øvrige Grønland, også for de sidste 10-15 år, hvor hele Grønland er blevet koldere. At det samtidig bliver varmere globalt viser blot, at klimaet er en særdeles kompleks størrelse, og at der kan være store regionale forskelle.

Én af flere forklaringer på de høje temperaturer i første halvdel af 1900-tallet kan ifølge Claus Hammer være, at der har været tale om en meget lav vulkanisk aktivitet i den periode. Der har ganske vist været en masse vulkanudbrud, men de har ikke været så kraftige, at de har sendt store mængder svovlsure gasser op i stratosfæren, og har derfor ikke påvirket klimaet for alvor.

Indhold 2/98

Foto: Geofysisk Afdeling

 
Iskerneboringerne på Hans Tausen Iskappen har givet ny viden om klimaet i regionen de seneste århundreder.

Kontakt:

Geofysisk Afdeling
Niels Bohr Instituttet
Juliane Mariesvej 30
2100 København Ø
tlf.: 3532 0559

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100