Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Polarfisk i nettet

Vi ved ikke særlig meget om fiskebestandene i de østgrønlandske fjorde. Det råder nordiske forskere bod på i disse år, hvor de fra forskningsskibet ’Jan Mayen’ kortlægger området fra Danmarkshavn til Scoresbysund.

Et hold nordiske fiskebiologer har taget hul på den første, store kortlægning af fiskebestandene i de østgrønlandske fjorde og kystområder. Med det isforstærkede forskningsskib ’Jan Mayen’ lykkedes det i begyndelsen af oktober, et tidspunkt hvor isen normalt er på sit mindste, at trænge ind i fjordene og indsamle fiske- og vandprøver fra 20 udvalgte positioner på strækningen fra Danmarkshavn til Eskimonæs.

Vi ved meget lidt
Ombord på ’Jan Mayen’ var - foruden besætningen på 11 mand - 15 forskere og studerende, hvoraf flertallet kommer fra universiteterne i Tromsø og København. Projektets nordiske indhold blev yderligere understreget af forskere fra Island og Grønland, mens det internationale islæt kom fra Italien og Rusland.

Projektets leder, fiskebiologen Jørgen Schou Christiansen, er dansker, men har været ansat på Tromsø Universitet siden 1985. Han understreger, at det er en af de hvide pletter på forskningens landkort, man forsøger at fjerne med det såkaldte TUNU-projekt:

- Vi ved meget lidt om fiskebestandene i Nordøstgrønland, og den viden, vi har, stammer hovedsagelig fra analyser af maveindholdet fra sæler og fugle. Samtidig er der et klart behov for at undersøge, hvordan de aktuelle klimaændringer med højere temperaturer, mindre havis og et voksende ferskvandsindhold i fjordene påvirker fiskebestanden og de fiskearter, som er tilpasset arktiske forhold.

Forskerne undersøger ikke blot fisk, men vil også indsamle data om havdybde, vandtemperaturer og saltholdighed. Målet er at dække de 800 km i fugleflugt fra Danmarkshavn til Scoresbysund. Det første store togt i 2003 og nogle indledende undersøgelser i 2002 er i hus, og de vil så i de kommende år blive fulgt op af tre store togter, som skal dække den resterende strækning til Scoresbysund.

Det er vigtigt at have sammenlignelige data fra flere år. Det sikrer forskerne ved hvert år at indlægge et overlap, hvor en række af forrige års prøvetagninger bliver gentaget, og ved at reservere hele det sidste togt til et nyt besøg på de mest interessante prøvesteder fra de foregående års togter.

Polarfisk er klimafølsomme
Vi må vente på de nye forskningsresultater, til togterne er afsluttet. Men foreløbig er det kommet bag på forskerne, at istorsken er så udbredt i Østgrønlands fjorde. Man møder den dog især inderst i fjordene, hvor vandets er koldest. Længere ude bliver den gradvist afløst af polartorsken, som er mere fleksibel i forhold til vandtemperaturerne.

- Polarfisk er som helhed meget følsomme over for klimaændringer, så selv små temperaturændringer på 1/2° kan påvirke udbredelsesområdet for fiskene markant, siger Jørgen S. Christiansen. Og det vil igen have konsekvenser for hele økosystemet. Man må ikke glemme, at polartorsk og istorsk indgår centralt i næringskæden, hvor de er bindeleddet mellem plankton og krebsdyr og de større havpattedyr.

TUNU-programmet har modtaget støtte fra Nordic Arctic Research Programme (NARP) og vil i fremtiden blive støttet af Nordisk Forskeruddannelsesakademi (NORFA).


Indhold 1/04


TUNU-projektets togter foregår på Tromsø Universitets ’Jan Mayen’, som er Norges eneste isforstærkede forskningsfartøj. Skibet er 70 meter langt og er en ombygget trawler. Fryserummet er ombygget til kahytter til de videnskabelige medarbejdere, og der er et auditorium med plads til 30 personer.
Foto: Henrik Schurmann


Kontakt: , Tromsø Universitet,

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100