Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Minedrift på isranden

Rapport fra ekspeditionen onsdag d. 28. april 2004
”Vi er nu tilbage i Ilulissat og rejser hjem torsdag aften. Det meste af tirsdagen blev brugt på at pakke grej sammen i en storm med stærk snefygning. Jeg nåede dog lige at få indmålt nogle GPS-positioner fra feltområdet.

I mandags kørte vi det 500 m lange radarprofil, og det viste sig at være meget interessant. Radarsignalerne afslører sandsynligvis, at isen ligger ind over gammel moræne. Men det må vi vente med at blive klogere på, til vi kommer hjem.

Ekspeditionen har absolut været en stor succes. Vi er særdeles godt tilfredse med alt det, vi har nået. Nu skal vi i gang med at processere de mange indsamlede data fra strukturerne i isens undergrund. Bagefter skal de kombineres med de data fra strukturerne på isoverfladen, som vi indsamlede sidste sommer

Slut fra isen”.
Redigeret af Uffe Wilken (uw@dpc.dk)

Rapport fra ekspeditionen mandag d. 26. april 2004
”Solen stråler nu igen og den kraftige snefygning er holdt op. De sidste par dage har vi haft blandet vejr, men måleprogrammet er gået godt. Vi er blevet færdige med at køre linierne i det 100 m x 100 m store net, og resultaterne vil give os et godt grundlag for at vurdere, hvordan lagene ligger under os. Vi vil nu gå i gang med at køre et profil fra morænekanten og 500 m ind på isen.


Den smeltende is efterlader sit indhold af ler, sand, sten og grus og danner et morænelandskab ved isranden.
(Arkivfoto: Niels Reeh).
   

I forgårs kom tågen snigende ind fra kysten som lange fingre, og snart efter havde vi en fuldstændig ”white out”. Vi kunne intet se! Sigten var nede på 10-20 m, men det værste var, at man ikke kunne se forskel på op og ned. Is og tåge smeltede sammen, og hele verden var hvid! Jeg var ude at køre i snescooter ca. 500 m fra lejren, og kunne ikke finde tilbage. Heldigvis er der et stykke vej til sprækkerne og heldigvis havde jeg en GPS med, så jeg kunne tage en pejling og finde hjem igen.

Og så har vi haft besøg. Et par ravne, ryper og snespurve har fundet vej ind til os…så her er ikke helt dødt.

De voldsomme ting, jeg nævnte forleden i forbindelse med bræerne, er deres tilbagegang. Ilulissat Isbræen er gået omkring 10 km tilbage indenfor blot de sidste 2-3 år, og Den Døde Bræ er efterhånden så sprækket i kanten, at de lokale ikke længere holder en af deres festligheder her. Det er simpelthen blevet for farligt.

Sidste arbejdsdag er tirsdag formiddag. Eftermiddagen vil blive brugt på at pakke. Onsdag formiddag bliver vi hentet af helikopteren og fløjet tilbage til Ilulissat.
Vi regner med at sende en sidste feltrapport onsdag aften”.

Det har desværre ikke været muligt at få krydret Niels Reehs beretning fra isen med hans digitalbilleder. Teknikken har drillet os.
Redigeret af Uffe Wilken (uw@dpc.dk)

Rapport fra ekspeditionen fredag d. 23. april 2004

”Der blæser en utrolig kraftig fygesne ind over lejrens fire telte her fredag morgen. Det virker som om vinden kommer helt fra Østgrønland. Ud over de kæmpestore snedriver, der ligger omkring vores telte, så forhindrer det os også i at komme ud og arbejde. Da jeg skulle ud af mit telt i morges, måtte jeg bruge bagindgangen... forindgangen var sneet til.

Ellers har vejret været fint indtil nu. I tirsdags fik vi provianteret i Ilulissat og bagefter blev vi fløjet med helikopter ud på isen, hvor vi etablerede vores lejr. Efter os fulgte radaren, snescooteren, kælken og bagagen i sling med helikopteren. Vi har fire telte, som er anbragt på linie, så de skaber mest læ for vinden.

Torsdag testede vi radaren og er nu begyndt at arbejde. Vi har lagt et net af linier ud på isen i størrelsen 100 m * 100 m og med 20 m mellem hver linie. De foreløbige resultater tyder godt. De bekræfter vores antagelser af, hvordan islagene løber under vores fødder. Hvis ellers vejret vil tillade det, så vil vi i de kommende dage køre resten af linierne. Vi vil også forsøge at få kørt nogle linier vinkelret på de andre linier, og også forsøge at køre et 500 m langt profil.

Feltområdet, vi både bor og arbejder i, er fladt og ind mod land har vi en næsten snefri fjeldvæk ikke ret langt væk. Ud mod selve Indlandsisen er terrænnet mere kuperet, og der er mange sprækker. Nede sydpå mod Ilulissat Isbræen bryder flere nunatakker gennem isen som øer på et frosset hav. I øvrigt sker der voldsomme ting med både Ilulissat Isbræen og en af de mindre sidebræer... det vil jeg fortælle mere om næste gang.

Vi lever godt. Morgenmaden er brød og havregryn, the og kaffe. Frokosten er brød med pålæg, og i går fik vi en middag med røget hellefisk og spaghetti. Og så havde Ole kreeret en speciel sauce af skimmelost og vand. Vi har rigelig proviant til de næste 6-7 dage. Vi har hørt fra Ilulissat, at vinden holder de næste dage”.
Næste feltrapport kommer tirsdag.

Rapport fra ekspeditionen 22. april 2004
Niels Reeh og hans kolleger ankom til deres feltlejr på iskanten i tirsdags. Meget overraskende var vejret væsentligt varmere end forventet, hvilket i dette tilfælde ikke er godt.

De tre glaciologer er nu i færd med at rigge georadaren til og få den afprøvet. De har haft problemer med at sende digital billeder via satellit til DPC, men arbejder på at få løst problemet.


Redigeret af Uffe Wilken

Indhold 1/04

Læs mere om projektet
Læs om Georadar
Læs mere om ismanden Niels Reeh
Artikler fra Polarfronten om Niels Reeh

Feltområdets beliggenhed ved Pakitsoq i Vestgrønland.

Det skraverede område ved Pakitsoq markerer det stykke af isranden, ekspeditionen skal undersøge med georadar. Forskernes lejr ligger samme sted.

Feltområdet ved Pakitsoq ligger kun ca. 50 km fra den overvældende Ilulissat Isfjord og isbræ, som det grønlandske hjemmestyre i 2003 indstillede til at blive optaget på FNs Verdensarvliste.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100