Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
I konstant bevægelse

Københavns Zoo skal have nye isbjørne. Det giver anledning til, ud fra den viden forskerne har om isbjørnens adfærd, at stille spørgsmålet, hvordan den klarer et liv i fangenskab.

Beboerne i Københavns Zoo’s isbjørnegrotte er ved at være mætte af dage. 32 og 33 år er de efterhånden blevet, og det er en høj alder for isbjørne. Zoologisk Have er derfor i fuld gang med at finde et par unge afløsere til at overtage pladsen i den ubrudte række af isbjørne, haven har haft siden åbningen i 1859.

I sin søgen har Zoo også været en tur omkring Grønland, men Grønlands Hjemmestyre har sagt nej til at levere isbjørne til Zoo. Begrundelsen er, at den grønlandske bestand er overudnyttet, og at det på den baggrund ikke er fornuftigt at indfange bjørne til Zoo. Hjemmestyret har også peget på, at det er uetisk at tage et vildt dyr og sætte det i fangenskab.

Dårligt egnet til Zoo
Seniorforsker Erik W. Born fra Grønlands Naturinstitut har fra mange års forskning et indgående kendskab til isbjørnens adfærd. Han siger:

- Isbjørnen har gennem et par millioner år tilpasset sig livet på havisen og har lært at overleve i nogle meget omskiftelige og barske omgivelser. Føden er sparsom og uforudsigelig, fordi sælerne skifter opholdssted, når isen ændrer sig, og det betyder at isbjørnen har udviklet sig til at kunne krydse rundt i et kæmpestort område for at overleve.

Satellitsporinger af mærkede bjørne har afsløret, at bjørnene er i konstant bevægelse. Erik W. Borns undersøgelser i Øst- og Vestgrønland viser helt konkret, at en isbjørn i sin jagt efter føde kan bevæge sig mellem 2000 og 4000 kilometer om året, hvilket for de mest aktive svarer til en tur fra København til Rom og tilbage igen. På deres ture gennemvandrer de i gennemsnit et område på omkring 100.000 km2 – det dobbelte af Danmarks størrelse – i løbet af et år, og enkelte, meget travle bjørne er nået helt op på at gennemstøve ca. 500.000 km2 i drivisen.

- Isbjørnen er det rovdyr, som har det største revir, mange, mange gange større end den brune bjørn og andre rovdyr, så der er for mig ingen tvivl om, at det er et af de dyr, som egner sig allerdårligst til at leve i fangenskab, siger Erik W. Born. Placerer man sådan en isbjørn i en Zoologisk have, reducerer man bogstavelig talt dens bevægelsesmuligheder voldsomt.

Desuden er isbjørnen genetisk tilpasset til kulden. Den har store spækdepoter, som den kan tære på, hvis det f.eks. er dårligt vejr, så den i en periode er tvunget til at skrue ned for blusset fysiologisk.

- Det påvirker derfor isbjørnen stærkt, når den bliver omplantet til et varmere klima. Man kan se, at de fleste af bjørnene i zoologiske haver ser noget afrakkede ud, og det er først og fremmest, fordi de har smidt spæklaget, men også at de ikke har haft lejlighed til at udvikle musklerne ordentligt. Det er slet ikke det samme dyr som i de naturlige omgivelser, og de ville have det meget slemt i varmen, hvis de havde al den spæk.

Tage hensyn
Erik W. Born betegner sig selv om relativt usentimental omkring dyr i fangenskab. Men han mener, at de zoologiske haver skal tage de hensyn, der er mulige:

- Hvis man vil have vilde dyr som isbjørne i fangenskab, mener jeg, at man skal lade være med at indfange dem fra naturen. Det er dyrepsykologisk uetisk. Derimod synes jeg, det vil være en bedre idé, hvis f.eks. Københavns Zoos ledelse vælger at købe nye isbjørneunger fra en anden zoologisk have. Så er det trods alt ikke dyr, som har været igennem en optræning til isbjørn i naturen.

Born peger også på, at det er vigtigt, at dyrene har gode omgivelser, og at der bliver gjort noget for at stimulere dem i dagligdagen. For isbjørnen er det f.eks. vigtigt at give den nogle udfordringer, som tilfredsstiller dens jagtinstinkt og dens nysgerrighed.

Ny isbjørnegrotte

Københavns Zoo har endnu ikke fået fat i nogle nye isbjørne, men der arbejdes systematisk på at finde et par unger fra en zoologisk have i udlandet, fortæller havens udstillingschef Peter Haase.

Peter Haase fortæller også, at der er bedre forhold på vej til isbjørnene i Zoo. I første omgang vil man slå to grotter sammen, så bjørnene får mere plads. Og på lidt længere sigt planlægger man at bygge et nyt, stort isbjørneanlæg, der hvor flamingoerne nu er. I den nye grotte vil der være større muligheder for udfoldelse for dyrene, som kan tumle sig med løse sten, træstammer og jord at grave i.


Indhold 1/04


Foto: Magnus Elander

Kontakt: , Grønlands Naturinstitut

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100