Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:


Havis på afveje

Sand i havbunden ud for De Britiske Øer antyder, at havisen af og til har været på afveje.


De irske munke har givetvis fået deres bønner galt i halsen, da de for et halvt årtusind siden sad og skuede ud over det uendelige Atlanterhav. For sejlende i en gigantisk pøl af ferskvand flød hvide isskosser fra Østgrønland og Det Arktiske Hav. Et nyligt afsluttet ph.d.-arbejde påpeger sammenhængen mellem havisen og klimaet i det nordatlantiske område efter sidste istid.

Kolde gys i Golfstrømmen
Det er ikke kun iskernerne fra den grønlandske Indlandsis, der viser kraftige klimavariationer i løbet af de sidste 11.000 år. Også de borekerner med sedimenter fra en sydgrønlandsk sø og fra havbunden i 250 meters dybde ud for Islands nordvestkyst, som Camilla Snowman Andresen i sit ph.d.-projekt fra Geologisk Institut på Københavns Universitet har analyseret, viser markante kolde og varme perioder. At klimavariationerne er sammenfaldende med andre forskeres data fra Irland tyder på, at forandringerne har dækket hele det Nordatlantiske område.

Som forklaring på dette trækker Camilla Andresen en parallel til en begivenhed, der fandt sted i 1960’erne og 1970’erne, hvor en unormal stor pøl af fersk overfladevand kunne følges rundt i Nordatlanten. I lighed med andre forskere bruger hun denne såkaldte Great Salinity Anomaly som inspiration til at forklare de kuldeperioder, der træder frem som ekstra høje tinder i hendes diagrammer. Hun uddyber:

- Jeg forestiller mig, at man i perioder har haft store mængder havis og isbjerge fra Østgrønland og Det Arktiske Ocean, som kraftige, nordlige vinde har skubbet til Sydgrønland og til områder så langt sydpå som Irland. Samtidig har en forstærket Østgrønlandsk Strøm givet isen et ekstra skub. Undervejs er havisen smeltet og blevet til en kæmpemæssig, kold ferskvandspøl midt i den lune og salte Golfstrøm. De enorme mængder is har sammen med hyppige, kolde nordenvinde påvirket klimaet lige fra Sydgrønland til Irland og Nordeuropa. Det var noget man så for eksempel under Den Lille Istid.

Ud over egne data bygger Camilla Andresen sine formodninger på andre forskeres data. De har fundet grus og småsten i sedimenterne ud for den irske vestkyst. Aflejringerne kan kun være kommet den lange vej fra Grønland som blind passager i isen, hvor de har været mast ind og frosset fast. Efterhånden som isen smeltede, dryssede stenene ned på havbunden langt fra deres oprindelse.

Kontroversiel teori
Camilla Andresen er meget forsigtig, når hun skal pege på årsager til dette fænomen. En af forklaringerne kunne være variationer i solaktiviteten, som forstyrrer Jordens naturlige system. Hun siger:

- Nogle forskere ser et sammenfald mellem lav solaktivitet og kuldeperioder. Mit materiale viser også dette sammenfald, men jeg har desværre ikke statistisk belæg for at drage denne konklusion. Jeg må nøjes med at konstatere, at det kunne være en mulig forklaring. Det er dog nok mere sandsynligt, at det er dannelsen af kraftige højtryk og lavtryk over Grønland og Barentshavet, der styrer vindene og de store ismassers transport ud i Atlanten. Alligevel vil jeg ikke helt udelukke, at solaktiviteten gennem processer i atmosfæren kunne tænkes at have en vis indflydelse på trykfordelingen.


Indhold 1/04


Geologerne arbejdede på den isdækkede sø tæt på Kap Farvel med at bore sedimentkerner ud.
Foto: Ole Bennike.


Den arktiske havis har tidligere kortvarigt været på besøg langt nede i Nordatlanten. Camilla Snowman forestiller sig, at det er sket i perioder med specielt store mængder havis fra Østgrønland og Det Arktiske Ocean kombineret med kraftige, nordlige vinde. De enorme mængder is har sammen med de kolde vinde påvirket klimaet lige fra Sydgrønland til Irland og Nordeuropa.
Foto: Magnus Elander

Kontakt: Camilla Snowman Andresen,
camilla.andresen@geol.lu.se

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100