Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Besøg fra Patagonien

Den færøske fiskeskipper Olaf Sólsker gjorde den 23. november 2000 store øjne, da han tog et kig på dagens fangst ud for Grønlands vestkyst. I hans net lå en usædvanligt udseende fisk, der var 180 cm lang og vejede 70 kg. Sólsker besluttede sig snarrådigt til at nedfryse fisken, der efter undersøgelser på Zoologisk Museum i København nu har vist sig at være en patagonisk tandfisk, som normalt lever i de kolde, antarktiske vande omkring det sydlige Argentina.

Efter at den færøske fiskeskipper forgæves havde forsøgt af afhænde fisken til Grønlands Naturinstitut, blev den overtaget af Naturhistorisk Museum i Thorshavn. Her lå den imidlertid længe, uden at biologer fik lejlighed til at se nærmere på den. I april sidste år fik zoologerne Peter Rask Møller og Jørgen G. Nielsen fra Zoologisk Museum nys om sagen, og fisken blev bragt til Danmark for nærmere udforskning. Forskerne har bl.a. undersøgt fiskens maveindhold med det formål at dokumentere, at den rent faktisk har bevæget sig den lange vej fra den sydlige del af oceanerne til de grønlandske farvande. Herudover er såvel en DNA-undersøgelse som en isotopundersøgelse af fiskens øresten planlagt. Sidstnævnte kan kaste lys over, hvor fisken har opholdt sig på bestemte tidspunkter.

Biologerne bruger så mange kræfter på at fastslå fiskens fangststed, fordi det er første gang, den er fanget på den nordlige halvkugle. Hidtil er det nordligste en patagonisk tandfisk er gået i nettet ud for Uruguays kyst. Men Jørgen G. Nielsen og Peter Rask Møller er overbeviste om, at fisken har foretaget den lange tur til Grønland, og mener, at den sandsynligvis er drevet med en dybtliggende, kold understrøm, der har ført den bort fra dens normale opholdssted i det sydlige Atlanterhav.

Andre numre
Indhold 1/03


 

Kontakt:

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100