Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Boganmeldelse:

Frank Sejersen: Grønlands Naturforvaltning – Ressourcer og fangstrettigheder. Akademisk Forlag 2003. 192 sider, 188 kr.

Frank Sejersens nye bog Grønlands Naturforvaltning er en kærkommen oversigt til den, der vil sætte sig ind i nogle af de tanker og holdninger, der præger og danner grundlag for debatten om de levende ressourcer i Grønland.

Debatten om forvaltningen af de levende ressourcer i Grønland har gennem de senere år været intens og fastlåst. Problemet er at de tilbagegange, der er konstateret for en række arter, ikke følges op med de nødvendige forvaltningstiltag fra politisk side.

Udgangspunktet for Frank Sejersen er, at der er masser af levende ressourcer i Grønland. ’Grønland er i sandhed et rigt land, hvad angår nogle (levende) ressourcer, og det afspejles også i fangstrapporterne’, indleder Sejersen. Et interessant udgangspunkt for den debat, der gennem den senere tid har været præget af dommedagsprofetier.

Bogen sætter ikke spørgsmålstegn ved rigtigheden i de tællinger, der viser drastiske tilbagegange for arter som polarlomvie, hvidhval, edderfugle mm. Derimod illustrerer bogen, at indbyrdes forståelse og selverkendelse blandt fangere, biologer og andre aktører er en forudsætning for at bibeholde fangsten og samtidig undgå et kollaps i bestandene.

Frank Sejersen peger på en forbedret fordeling af retten til fangstdyrene og en revision af de nuværende støtteordninger til fangererhvervet som områder, der i fremtiden bør fokuseres på. For at opnå et nødvendigt og højt niveau af nærvær bør lokal viden og lokale perspektiver inddrages i forvaltningen. Mange vil sikkert være enige i denne grundide, og Sejersen gør i løbet af bogen udmærket rede for hvorfor disse aspekter er så vigtige. Desværre forbliver ideerne på et forholdsvis overordnet niveau, hvorfor det nok vil blive vanskeligt for de grønlandske aktører at anvende bogen som et konkret værktøj til at komme videre med.

Selvom man i perioder af bogen sidder efterladt med et lidt for romantisk billede af den grønlandske fanger, slås det fast i bogen, at fangeren på højde med de øvrige aktører bør tage sin del af ansvaret for at opretholde bestandene. En klar svaghed ved bogen er dog, at Sejersen ikke tager tilstrækkelig højde for de grønlandske politikeres rolle i hele dette spil. Det er nemlig politikerne, der bærer et overordnet ansvar for, at der opnås den nødvendige enighed, de nødvendige kompromisser og den nærhed i debatten, som Sejersen efterlyser, ligesom det er politikerne, der er forpligtet til at følge op med handling på de udmeldinger, de selv kommer med.

Det vil være forkert alene at tillægge aktørerne – fangere og biologer – et så tungt ansvar, ligesom de, som Sejersen også selv er inde på, har et vidt forskelligt syn på noget så generelt som bæredygtighedsbegrebet. Derfor vil disse aktører alene næppe blive enige uden en tydelig politisk udmelding.

I sit forsøg på at fremstille de forskellige holdninger i debatten bliver bogen i visse tilfælde for generaliserende. I kapitlet ’Administrationens syn på grønlændernes natursyn’ er det således bl.a. ’den danske administrators’ samt debattøren og journalisten Keld Hansens holdninger, der citeres som grundlag. Grønlands Hjemmestyre hjemtog for mere end 20 år siden forvaltningskompetencen af de levende ressourcer. Mener Frank Sejersen mon at Hjemmestyrets natursyn ikke er en del af ’det grønlandske natursyn’? Er det kun fangerne, der i dagens Grønland har et ’grønlandsk natursyn’? I givet fald har Hjemmestyret et alvorligt problem. Her ville det have været rart med en mere nuanceret fremstilling, og ligeledes ville et kapitel om ’de grønlandske politikeres natursyn’ kunne bidrage relevant til debatten

Og som Sejersen selv slutter: ’En fangstpolitik med nærvær må nødvendigvis have et højt fagligt niveau og høje politiske standarder samt inddrage nationale og internationale perspektiver og forpligtelser’.

Bogen er finansieret med støtte fra det danske Miljøministerium via programmet for miljøstøtte til Arktis. Den kan erhverves på akademisk forlag for 188 kr. og giver en udmærket oversigt over nogle af de meninger, der præger debatten i Grønland. Bogen betragter fordelingspolitikken som en akilleshæl i forvaltningen af de levende ressourcer, og lægger op til videre analyser af forskellige samfundsrelaterede spørgsmål i den forbindelse, herunder en analyse af samfundsøkonomien i fangererhvervet. Hvordan bogen vil blive brugt i den videre debat kan kun fremtiden afsløre

Tom Christensen

Polarfronten 1/03

 

.

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100