Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
En myte står for fald

Det er meget længe blevet opfattet som en indiskutabel sandhed, at hjerte-kar-sygdomme er mindre udbredt i de arktiske områder end i de vestlige samfund. Nu viser en undersøgelse, at den samlede dødelighed på området er større i Grønland end i Danmark.

Af

I mere end en menneskealder er det gang på gang blevet slået fast, at den traditionelle kost i de arktiske samfund forebygger hjerte-kar-sygdomme, og at det er forklaringen på, at blodpropper og hjertesygdomme er mindre udbredt i Arktis end i den vestlige verden. Muligvis er den traditionelle kost sund, men det er ikke rigtigt, at grønlændere og andre oprindelige folk i Arktis er mindre udsat for hjerte-kar-sygdomme.

Højere samlet dødelighed
Professor Peter Bjerregaard fra Statens Institut for Folkesundhed og hans kolleger T. Kue Young fra University of Toronto og Robert A. Hegele fra Robarts Research Institute har arbejdet sig igennem dødelighedsstatistikker fra Nordcanada, Alaska og Grønland og den tilgængelige litteratur på området. Resultatet var klart, også for Grønlands vedkommende:

- Vi kan med sikkerhed sige, at den samlede dødelighed af hjerte-kar-sygdomme i Grønland er højere end i Danmark, siger Peter Bjerregaard. Det er straks vanskeligere at konkludere, hvordan fordelingen er mellem blodprop i hjertet, andre hjertesygdomme og blodprop i hjernen. Men meget tyder på, at forekomsten af blodpropper i hjernen ligger betydeligt over det danske niveau.

Problemet er, at dødelighedsstatistikkerne ikke er gode. Samtidig mangler der videnskabelige undersøgelser af de konkrete årsager til dødsfald pga. hjerte-kar-sygdomme. Men vi ved fra undersøgelser med røntgen og ultralyd, at åreforkalkning er udbredt blandt grønlændere.


En sandhed opstår
Det er ikke umiddelbart indlysende, hvordan myten om færre hjerte-kar-sygdomme blandt de arktiske folk er opstået. Dødelighedsstatistikkerne giver ikke belæg for påstanden, og de relativt få, videnskabelige undersøgelser har af samme grund svært ved at nå frem til en sikker konklusion.

Peter Bjerregaard fortæller, at epidemiologiens fader i Grønland, Alfred Bertelsen, mente, at hjerte-kar-sygdomme var lige så udbredt i Grønland som i Danmark, og at det bliver bakket op i tidlige canadiske artikler.

- Men der bredte sig på et tidspunkt den opfattelse i Alaska, at hjerte-kar-sygdomme ikke var så udbredte. Det byggede mest på kliniske indtryk fra hverdagen, men gav i 1970’erne anledning til artikler i autoritative, amerikanske tidsskrifter, og herfra har opfattelsen bredt sig internationalt, lyder Peter Bjerregaards forklaring på mysteriet.

De grønlandske dødelighedsstatistikker viser, at der netop på dette tidspunkt pludselig skete et markant fald i antallet af de indberettede dødsfald af hjerte-kar-sygdomme.
- Det er vel sandsynligt, at lægerne i Grønland har læst de amerikanske artikler og derfor er blevet mindre tilbøjelige til at bruge hjertesygdomme som diagnose, siger Peter Bjerregaard.


Fiskeolier og dødelighed

Det var også i midten af 1970’erne, at de danske læger H.O. Bang og Jørn Dyerberg indledte deres banebrydende forskning i fiskeolier, hvor de forklarede den lave forekomst af hjerte-kar-sygdomme blandt grønlændere med de såkaldte n-3-fedtsyrers forebyggende virkning.

Deres hypotese er senere uddybet og har ført til udvikling af et enormt marked for marint fedt som kosttilskud. Der har været gennemført kontrollerede undersøgelser, men der er endnu ikke ført et endeligt bevis for, at fiskeolie reducerer dødeligheden af hjerte-kar-sygdomme.

- Den gunstige virkning af fiskeolier kan godt være rigtig, den kan bare ikke bevises med henvisning til en lav dødelighed af hjerte-kar-sygdomme i Grønland, slutter Peter Bjerregaard.


Andre numre
Indhold 1/03

 

Foto: Magnus Elander

Den traditionelle, grønlandske kost forebygger øjensynlig ikke hjerte-kar-sygdomme.


Kontakt: , Statens Institut for Folkesundhed,
tlf. 39 27 12 22

Pressefotos af Magnus Elander kan bruges i forbindelse med omtale og kan hentes som .jpg i høj opløsning

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100