Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

De tekniske uddannelser opruster i Grønland

De tekniske uddannelser har fået et løft i Grønland de seneste 2-3 år. En af initiativtagerne til satsningen, professor Arne Villumsen fra Danmarks Tekniske Universitet, giver her nogle af de foreløbige erfaringer videre.

Af
Arktis bliver i stigende grad afhængig af udviklingen på det teknologiske område. Moderniseringen af samfundene stiller krav om etablering, vedligeholdelse, drift og videreudvikling af de mange tekniske installationer, som i dag præger hele området. Og hvis det skal fungere, er der brug for en arbejdskraft, som har de nødvendige, tekniske kvalifikationer. Hvis ikke de arktiske samfund møder denne udfordring, vil det på længere sigt være umuligt at opretholde den høje levestandard og få erstattet den tilkaldte arbejdskraft med lokale teknikere.

Når man overhovedet kan tale om arktisk teknologi som noget særligt, må man tage udgangspunkt i den elementære kendsgerning, at jorden i det arktiske område altid er frosset i en bestemt dybde. Der er det, vi kalder permafrost. Jordlagene ovenover permafrosten kan ikke slippe af med vandet ved nedsivning, og når jorden fryser igen, giver dette nogle udfordringer for bl.a. bygge- og anlægsvirksomhed. Når man dertil lægger, at det arktiske klima er barsk, er der dækket op til en særlig udfordring for de tekniske discipliner.

De senere år er der kommet gang i udviklingen af de tekniske uddannelser i Grønland. For 2,5 år siden blev der søsat et samarbejde mellem Grønland og Danmark på det nyetablerede Center for Arktisk Teknologi. Centret, som kendes under forkortelsen ARTEK, har flere forskellige opgaver: uddannelse, vidensopsamling, forskningsarbejde og støtte til det grønlandske erhvervsliv. Her er der kommet gang i en række uddannelsesaktiviteter: ingeniøruddannelse, diplomkurser, efteruddannelseskurser, suppleringskurser, feltkurser og lign.

Ingeniøruddannelsen på ARTEK er en diplomingeniøruddannelse , hvis to første år foregår i Grønland. For øjeblikket har vi to hold i gang. Det første er netop sendt i
praktik, og studieplanerne siger, at når de to første år er afsluttet i Grønland, fortsætter man på DTU (Danmarks Tekniske Universitet) i Kgs. Lyngby med de sidste to år. I de udmeldinger, vi hører fra de studerende, der har deltaget i uddannelsen, er der mange positive signaler. Desuden er det væsentligt at hæfte sig ved, at frafaldet til uddannelsen ikke er nær så stort som det, man ellers oplever, når grønlandske studerende starter på en uddannelse i Danmark.

Ingeniørmæssigt er det arktiske en lille smule mere kompliceret end andre områder. Det betyder kort og godt, at tager man en uddannelse som ingeniør med specialisering i arktisk teknologi, kan man sagtens komme til at arbejde også uden for det arktiske. Men de kvalifikationer, man har opnået igennem uddannelsen, er bare lidt bredere end dem, normale ingeniører har haft anledning til at samle til sig.

Ingeniøruddannelsen foregår i Sisimiut, som gennem de sidste par år har fået status som den tekniske uddannelsesby i Grønland. Her er der nu både en HTX-uddannelse og et suppleringskursus for folk, der mangler nogle kvalifikationer for at komme ind på en videregående uddannelse. Og her kommer en gang om året et betydeligt antal studerende, der skal gennemføre feltarbejde i forbindelse med kurserne i arktisk teknologi på DTU.

Centeret tilbyder også efteruddannelse til rådgivende ingeniører, tekniske assistenter og andre, som har behov for at få deres kvalifikationer opgraderet. Det er blevet til en lang række kurser allerede, og det eneste problem har været, at enkelte af holdene har været ret små, så det har været underskudsgivende. Forklaringen er efter alt at dømme, at det pga. de lange afstande er dyrt at sende medarbejdere på kursus i Grønland, og at de mange små arbejdspladser har svært ved at undvære personalet 1-2 uger. Der arbejdes derfor på at udvikle fjernundervisning over Internettet for at give flere adgang til den tekniske efteruddannelse.

Der har også været afholdt kurser for folkeskolens lærere, og sammen med Århus Dag- og Aftenseminarium har ARTEK igangsat en treårig liniefagsuddannelse i natur og teknik, som skal styrke folkeskolens undervisning på det tekniske og naturvidenskabelige felt. Ved at sætte ind her håber vi, at den grønlandske ungdom får øjnene op for, hvor spændende de tekniske fag er, og at det på længere sigt vil gøre det nemmere at tiltrække studerende til de tekniske uddannelser.

ARTEK har også den opgave at opsamle viden og bidrage til at frembringe nye forskningsresultater inden for det tekniske område. GTO-tiden og de erfaringer, som siden er indhøstet af grønlandske firmaer, er særdeles nyttige at støtte sig til, når vi skal forsøge at løse denne opgave. Betydelig fondsstøtte til forskning eksempelvis i solenergi og lavenergibyggeri har virkelig givet os et løft.

Undervisning, erfaringsopsamling og forskning i kombination giver ARTEK gode muligheder for at støtte det grønlandske erhvervsliv. Ambitionen er, at vellykkede, arktiske teknologiprojekter afprøvet i Grønland kan eksporteres til hele den øvrige del af Arktis. Ganske vist er det ikke så mange mennesker, der bor her, men når man tænker på, at det er op imod 1/3 af jordkloden, som har disse klimaforhold, er det en kæmpeopgave, som teknikerne fra det grønlandske erhvervsliv bør stå i første række til at løse i fremtiden.


Andre numre
Indhold 1/03

 


Arne Villumsen er leder af Center for Arktisk Teknologi og professor på BYG DTU, hvor han især arbejder med ingeniørgeologi og miljøspørgsmål.

Kontakt: , Center for Arktisk Teknologi, DTU,
tlf. 45 25 21 65

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100