Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:

Havternen stadig på vingerne

Havternen er i tilbagegang i Grønland, og på et tidspunkt frygtede man, at den var ved helt at forsvinde som ynglefugl i den største koloni i Diskobugten. En ny undersøgelse viser, at havternens situation måske ikke er helt så kritisk, og giver derudover ny viden om dens ynglebiologi.

Af
Grønne Ejland, der er en mindre gruppe af øer i den sydlige del af Disko Bugt, er det yngleområde i Grønland, der huser flest havterner.

- Øerne er lave, med flere småsøer, damme og kær, ligesom der på to af øerne findes kystlaguner med store mudderflader. Og så har øerne en stor artsrigdom af ynglefugle, fortæller biolog Carsten Egevang fra Grønlands Naturinstitut.

Sammen med kollegerne David Boertmann og Anders Tøttrup fra Danmarks Miljøundersøgelser tilbragte han næsten to måneder af sommeren 2002 på øerne. Formålet med opholdet var, at de som de første nogensinde skulle foretage en detaljeret undersøgelse af havternens ynglebiologi i Grønland.

Mindre dramatisk end ventet
Tilbage i 1946 besøgte ornitologen Finn Salomonsen øerne og skønnede, at de husede omkring 100.000 ynglepar. Kolonien var dengang formodentlig verdens største havternekoloni. Siden har ternerne her og andre steder i Vestgrønland vist tegn på tilbagegang, og i sommeren 2000 ynglede havternen formodentlig slet ikke på Grønne Ejland.

Da forskerholdet ankom til Grønne Ejland i 2002 var situationen heldigvis ikke så dramatisk som frygtet:

- Foråret var tidligt i området, og allerede få dage efter vi ankom d. 18. juni, klækkede de første unger, oplyser Carsten Egevang.
De tre forskere vurderede ud fra grundige optællinger ynglebestanden på Grønne Ejland i 2002 til 18.000 par.

Tid til to æglægninger
I de fleste arktiske områder er terneæg en delikatesse, og i Alaska, Canada og Island er indsamling af æg tilladt. Indsamling af terneæg i Grønland har siden 2002 været forbudt, men var - og er måske stadig - meget intensiv på Grønne Ejland og i andre havternekolonier.

Der er ingen tvivl om, at den ulovlige ægindsamling nedsætter ternens ynglesucces væsentligt. Det er da også den mest nærliggende forklaring på havternens tilbagegang i Grønland, selvom andre trusler som for eksempel ræve og ændring i adgangen til føde også kan have en betydning.

Fra andre dele af verden ved man, at indsamling af havternens æg kan foregå bæredygtigt, hvis det gøres meget tidligt på sæsonen og samtidig gøres med omtanke. Man ved også, at havternen i sydligere egne kan lægge nye æg, hvis det første går tabt. Men der er aldrig tidligere foretaget undersøgelser af havternens ynglebiologi i Grønland.

Sommerens undersøgelser afslørede, at op mod en tredjedel af de terner, der mister æg meget tidligt i ynglesæsonen kan nå at lægge nye æg og tilmed få en relativt stor procentdel af disse unger på vingerne. Faktisk tydede undersøgelserne på, at unger, der udklækkes sent på sommeren, kan klare sig lige så godt som de unger, der udklækkes tidligt, så længe fødebetingelserne er optimale. Undersøgelserne viste også, at unger fra det omlagte kuld sandsynligvis vil være i stand til at blive flyvefærdige, inden ternerne trækker bort.

Store udsving i bestanden

Ternernes antal i Grønland kan variere stærkt fra år til år. Man regner med, at svingningerne skyldes naturlige variationer i adgangen til føden. Havternen er på dette område mere sårbar end de fleste andre havfugle.

For det første når havternen med sit styrtdyk næppe mere end en halv meter ned i havet og er derfor afhængig af småfisk i de øverste vandlag. For det andet har arten en begrænset fourageringsadfærd og kommer kun sjælden længere væk end 10 km fra ynglekolonien. Derfor kan havternen i dårlige år springe en hel ynglesæson over, hvilket blandt andet er set i nogle kolonier i somre, hvor havisen først er forsvundet sent.

- Variationer fra år til år er sammen med den generelle nedgang i bestanden efter al sandsynlighed årsagen til, at der i enkelte år slet ikke er observeret terner på Grønne Ejland. Men denne kombination gør også overvågningen af bestanden langt vanskeligere, og vores viden om, hvad der betinger ternens bestandssvingninger, er yderst begrænset, siger Carsten Egevang.

- Derfor vil Grønlands Naturinstitut i 2003 fortsætte undersøgelserne og samtidig med støtte fra den danske Miljøbistand for Arktis udarbejde en moniteringsplan for havternen, således at der i fremtiden skabes et bedre grundlag for at overvåge og rådgive om bestanden i Grønland, slutter Carsten Egevang.

Hvidbogen og resultaterne af forskernes undersøgelser af den grønlandske havterne offentliggøres i en rapport fra DMU i løbet af foråret.

Andre numre
Indhold 1/03

 

Fotos: Carsten Egevang

Biologernes undersøgelser viser, at op mod en tredjedel af de terner, som mister æg tidligt i ynglesæsonen, når at lægge nye æg, og at en relativt stor del af ungerne kommer på vingerne.

Læs også:
På langfart


Kontakt: , Grønlands Naturinstitut,
tlf. +299 32 10 95

 

 

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100