Dansk Polarcenter | Strandgade 100 H | 1401 København K | Danmark
telefon 3288 0100 | telefax 3288 0101 | 
News    |    Research & Logistics    |    Publications    |    Library    |    Photos    |    Polarfronten    |    Om DPC
Du er på:
Kommentar

Fuglebekendtgørelsen
fra holdning til handling

Grønlands Hjemmestyre har gennemført en ny fuglebekendtgørelse, som skal mindske jagttrykket på fuglebestandene.
Landsstyremedlem Edward Geisler begrunder indskrænkningerne i jagten med, at de er nødvendige, hvis man skal sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer til gavn for kommende generationer.

Af Edward Geisler
Grønlænderen har altid udnyttet de levende ressourcer i Grønland. Vi har udnyttet dem, når ressourcerne var til stede og i det omfang, vi har haft brug for dem. Det er en lang tradition, der er gået i arv fra generation til generation.

Det grønlandske samfund har i løbet af få årtier forandret sig fra et fangersamfund til et forbrugersamfund. Det er en udfordring, som er udtryk for noget centralt i vor kultur: Evnen til at overleve gennem forandring og udvikling.

Forandringen af det grønlandske samfund har sat sine spor. Befolkningstallet er femdoblet i de sidste 100 år. Levestandarden er mangedoblet. Den teknologiske udvikling har givet os effektive både, motorer, våben og redskaber. Over for denne udvikling står udnyttelsen af de levende ressourcer. Fuglenes, landdyrenes og havpattedyrenes levemuligheder er ikke blevet forbedret tilsvarende. Vi skal derfor besidde en indsigt og en modenhed, der sætter os i stand til at sætte grænser for vor effektive udnyttelse af de levende ressourcer. Jagten på vore bestande skal tilpasses et niveau, hvor vi ikke overskrider grænsen til overudnyttelse. Hvis ikke det sker, må vi erkende at vore politiske mål er urealistiske.

Landsstyret lægger derfor vægt på at gennemføre en ressourcepolitik, der sikrer, at tilbagegangen i vore bestande bliver stoppet. Det har nemlig med stor effekt vist sig, at overudnyttelse kan føre til hurtige og drastiske bestandsnedgange, hvorimod stigninger i bestandene har et helt andet tidsperspektiv i nogle tilfælde i hundredvis af år.

Fremover vil det også blive nødvendigt at tage stilling til, hvordan udnyttelsen af de levende ressourcer skal fordeles på forskellige grupper i samfundet. Skal ressourcerne kun udnyttes af erhvervsfangerne, eller skal ressourcerne også have værdi for fritidsjægere, turister, skolebørn og naturinteresserede.

De politiske mål omkring naturbeskyttelse er blevet gentaget gang på gang af Landstinget og dets ledende politikere. Grønland skal udnytte sine levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag. Vi skal kun "høste" af overskuddet, således at bestandene bevares.

Et resultat af Landstingets holdninger er udmøntet i den nye fuglebekendtgørelse. En bekendtgørelse, som gennem afkortede jagttider mindsker jagttrykket på fuglebestandene. Bekendtgørelsen tilføjer således politisk handling til to årtiers debat om den dokumenterede overudnyttelse af en række grønlandske fuglebestande.

Men ikke alle er tilfredse med den ny fuglebekendtgørelse. Bl.a. er der stærke kræfter i interesseorganisationer og blandt politikere, som arbejder for at annullere den nye fuglebekendtgørelse. Grønland er nu kommet til det beslutningspunkt, hvor der skal tages stilling til, om vi vil have langsigtet bæredygtighed eller kortsigtet overudnyttelse af vore levende ressourcer. Det fornuftige valg er bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Det er det, der skal til, for at vore efterkommere kan sige: De tænkte på os, da de sagde bæredygtig fangst frem for overudnyttelse.




Edward Geisler er landsstyremedlem for sundhed og miljø.

Læs også:

Tegn et abonnement
på Polarfronten on-line


eller ring på 3288 0100